Få 3 tilbud

Elitekåringer 2025

Tiden er inde! Vi kan nu præsentere 3byggetilbud.dks Elitekåringer 2025. I år har vi kåret håndværkere i 13 forskellige fagkategorier. Kåringerne sker på baggrund af den data og feedback, som bygherrerne sender ind. En af de 13 Elitevindere får desuden den flotte titel som Årets Elite-Håndværker 2025.

Endnu en gang har vi hos 3byggetilbud.dk sat os for at hylde de dygtigste håndværkere i vores netværk – og nu er det tid til at afsløre vores Elitekåringer 2025.

Konkurrencen har været benhård. Med et stort felt af dygtige håndværkere i spil har vi undersøgt data, kigget på kundetilfredshed, svarprocenter, antal vundne opgaver – og ikke mindst de mange fantastiske anmeldelser. Alt sammen for at finde de virksomheder, der skiller sig ud fra mængden og leverer service i absolut særklasse.

Og nu er afgørelsen truffet! Vi præsenterer med stolthed årets Elitevindere – de håndværkere, der har bevist, at de er blandt de bedste i branchen. Stort tillykke!


Elite-Anlægsgartner hos 3byggetilbud.dk

Simos Palme og Haveservice

Med grønne fingre, skarpt håndværk og en stor kærlighed til havedesign har Simos Palme & Haveservice sikret sig den prestigefyldte titel som Elite-Anlægsgartner 2025. Bag virksomheden står Simo Henning Duckert, der med sin viden ekspertise og sans for detaljen skaber smukke, velplejede og harmoniske uderum – til glæde for både kunden og naturen.

Som ene mand bag Simos Palme & Haveservice sætter Simo en ære i at levere kvalitet i hver eneste opgave. Om det gælder nyanlæg af haver, beskæring af træer eller vedligeholdelse af grønne områder udfører han arbejdet med stor præcision, faglig stolthed og et blik for helheden. Han formår at forene funktionalitet med æstetik, så hver løsning passer perfekt til både omgivelserne, kundens ønsker og havens naturlige omgivelser.

Det er dog ikke kun de grønne fingre, der gør Simo til en værdig vinder af titlen som Elite-Anlægsgartner 2025. Hans engagement i hver eneste opgave og evnen til at lytte til kundens ønsker har gjort ham til en eftertragtet anlægsgartner. Den gode dialog og ærlige rådgivning er en naturlig del af pakken, og det er netop denne tilgang, der har sikret ham et væld af positive anmeldelser fra tilfredse kunder. Ja, med sit hårde arbejde, sin høje faglighed og sin store passion for det grønne håndværk, skaber han ikke bare smukke haver – han skaber grønne oaser, der både er æstetiske, funktionelle og skræddersyet til kundens behov.

“Jeg kan varmt anbefale Simos palme og haveservice. Arbejdet blev udført som aftalt, og de var utroligt venlige. Så har du en hæk der skal fjernes, så ring til Simos.”
– Jacob P. på 3byggetilbud.dk


Elite-Brolægger hos 3byggetilbud.dk

Nørgårds anlæg

Når det handler om at lægge sten for at skabe et smukt og funktionelt uderum, er der ét firma, der virkelig ved, hvordan man får det til at ske, nemlig årets Elite-Brolægger 2025, Nørgårds anlæg. Med næsten to årtier i bagagen som anlægsgartner er indehaver Bjarke Nørgård en sand mester i at kombinere æstetik og funktionalitet. 

For Bjarke handler det ikke blot om at lægge sten eller plante træer – det handler om at skabe funktionelle udeområder, der fungerer i harmoni med omgivelserne. Nørgårds Anlæg er eksperter i at arbejde med både grå og grønne elementer, hvilket gør dem til et naturligt valg, når det kommer til større anlægsopgaver. Nørgårds Anlæg mestrer både det solide håndværk og de fine detaljer – fra fliser, der ligger perfekt i vater, til smukt anlagte havestier, der binder uderummet sammen på harmonisk vis. Bjarke og hans team lægger stor vægt på, at alle projekter skal tilpasses de enkelte kunders behov, ønsker og områdets karakter. 

Men det er ikke kun på håndværket, at Nørgårds Anlæg skiller sig ud – det er også på deres unikke tilgang til service. Gennem åben dialog og gennemsigtighed i hele processen sikrer Bjarke og hans team, at kunderne altid føler sig trygge og velinformerede. Fra første møde til færdigt resultat er det deres mål at levere præcis den løsning, kunden drømmer om. Og uanset opgavens omfang og karakter, kan kunderne stole på, at Bjarke og hans team holder, hvad de lover, og at arbejdet udføres til perfektion.

Ja, Nørgårds Anlæg leverer gang på gang arbejde i topklasse – det afspejles tydeligt i kundernes feedback. Rosende ord om præcision, pålidelighed og smukke resultater går igen, og det er tydeligt, at kunderne ikke bare får flotte anlægsløsninger, men også en serviceoplevelse, der er i en liga for sig. Med deres konsekvente fokus på kvalitet og kundetilfredshed er det fuldt fortjent, at Nørgårds Anlæg kan kalde sig vinder af titlen Elite-Anlægsgartner 2025. 

“Bjarke overholdt aftalerne, og leverede et rigtig godt stykke arbejde. Kommunikationen var god, og han rådgav også omkring fremtidige projekter.”
– Jason L. på 3byggetilbud.dk


Elite-Specialist hos 3byggetilbud.dk

Prolåse

Professionelle låsesystemer er hvad Prolåse har gjort til deres speciale. Igennem pålidelige og innovative løsninger, erfaren vejledning og stor ekspertise sikrer virksomheden et væld af tilfredse kunder. Deres altid kompromisløse tilgang til håndværket og fulde dedikation og speciale inden for låsesystemer, sikrer dem sammen med en eminent sans for detaljen, at det er Prolåse, som får titlen som 3byggetilbud.dks Elite-Specialist 2025.

Listen for arbejdsområder, som Prolåse mestrer, er lang. Uagtet den låseløsning de kaster sig over, er dog den samme passion for professionelle låsesystemer og den samme store ekspertise, som møder kunderne. Indehaver Daniel Bartelsen er nemlig dedikeret til at levere låseløsninger, som lever op til de højeste standarder og sikrer at bygninger er beskyttet på bedste vis. Det er aldrig halvhjertet, men med fuldt fokus på et fænomenalt resultat, som gør, at Prolåse gang på gang sikrer bygninger – og ikke mindst kundernes tryghed. 

Når Prolåse rykker ud til en opgave, er kunden altid i trygge hænder. Kommunikationen er klar, rådgivningen er kompetent, og håndværket er i absolut topklasse. Skal man opsummere Prolåse i ét ord, så er det ekspertise – for det besidder virksomhedens fagfolk i høj grad. Læg dertil en professionel tilgang, hvor alle løsninger tilpasses den enkelte kundes behov og sikkerhedskrav.

Derfor skal der lyde et stort tillykke til Prolåse med titlen som 3byggetilbud.dks Elite-Specialist 2025 – en titel, der er fuldt fortjent!

“Christian var superdygtig og venlig og grundig. Daniel var meget fokuseret på at give oplevelsen af god service og en god pris”
– Søren D. på 3byggetilbud.dk


Elite-Elektriker hos 3byggetilbud.dk

JaH Tek ApS

Det er fuldt fortjent, at JaH Tek ApS kan kalde sig 3byggetilbud.dks Elite-Elektriker 2025. Titlen bekræfter, at Jannick Harup, ejeren bag JaH Tek ApS, ikke bare udfører elektrikerarbejde, men mestrer det – fra de mindste detaljer til de store, teknisk komplicerede projekter.

Det er ikke kun Jannicks tekniske kunnen, der sætter JaH Tek ApS i en klasse for sig. Jannicks fokus på kvalitet og sikkerhed gør, at han kan løse selv de mest komplekse elektriske opgaver med præcision og flair. Ja, fra fejlfinding i gamle installationer til installation af moderne el-løsninger, er Jannick ekspert i at sikre, at hver stikkontakt virker, hver ledning er på plads, og at arbejdet altid udføres til perfektion. Det er denne faglige stolthed, der sikrer, at alle installationer – uanset størrelse – lever op til de højeste krav om funktionalitet og langtidsholdbarhed. 

Men det er ikke kun den tekniske ekspertise, der gør JaH Tek ApS til en vinder. Jannick Harup har et uovertræffeligt fokus på service og kundetilfredshed. Han sætter en ære i at skabe en åben og ærlig dialog med kunderne, hvor der er plads til at stille spørgsmål og få præcise svar. Han er altid klar til at informere om næste skridt i processen, så kunden føler sig tryg og velinformeret hele vejen igennem projektet. Det er denne gennemsigtighed og grundighed, der gør, at kunderne vender tilbage gang på gang. 

JaH Tek ApS’ titel som Elite-Elektriker 2025 er på alle måder velfortjent. Jannick Harup har ikke kun bevist sin tekniske dygtighed, men også sin evne til at levere uovertruffen service og skabe tillid hos kunderne. Hans mange positive anmeldelser taler for sig selv og understreger, hvordan kunderne værdsætter den høje kvalitet, pålidelighed og ærlige kommunikation, som JaH Tek ApS er kendt for.

“Opgaven blev løst yderst professionelt og til en meget rimelig pris. Det bedste var at Jannick var så servicemindet og professionel lige fra første dag han ringede blot for at give et tilbud. Han kan virkelig anbefales. Kæmpe ros herfra.”
– Angela L. på 3byggetilbud.dk


Elite-Gulvfirma hos 3byggetilbud.dk

Grønnings Gulvservice

Et velholdt, smukt gulv kan noget helt særligt. Det kan forvandle et rum og tilføre det liv. Men at opnå det kræver mere end blot teknik – det handler om en dyb forståelse af træets naturlige karakter og evnen til at udnytte de rette metoder til at fremhæve dets bedste egenskaber. Grønnings Gulvservice mestrer netop denne kunst, og derfor er det kun naturligt, at de for anden gang i træk får titlen som Elite-Gulvfirma 2025.  

Grønnings Gulvservice, der har base i Ølstykke, gennem årene opbygget et stærkt ry som en pålidelig og kyndig samarbejdspartner for boligejere på Sjælland. Indehaver Martin Dal Grønning har mere end 20 års erfaring inden for branchen og arbejder ud fra den filosofi om, at han gør sig umage – hver gang. Han går til arbejdet med dedikation og omhu og har en unik evne til at forstå sine kunders behov og ønsker. Han sørger altid for, at løsningen er skræddersyet til den enkelte bolig, så gulvet afslibes og behandles på bedst mulige måde, der fremhæver både funktionalitet og æstetik. Det er den dybe erfaring, sansen for detaljen og den enorme respekt for sit håndværk, der gør at Grønnings Gulvservice endnu en gang løber med titlen som Elite-Gulvfirma 2025.

Når man vælger Grønnings Gulvservice, er det ikke kun det færdige gulv, der imponerer – det er hele oplevelsen. Martin gør sig umage for, at kunden føler sig tryg, lyttet til og taget hånd om. Den personlige og imødekommende tilgang gør, at man føler sig som en del af processen, fra første møde til sidste finish. Det er derfor heller ikke uden grund, at Grønnings Gulvservice har fået et væld af positive anmeldelser fra fuldt ud tilfredse kunder – og igen kan kalde sig 3byggetilbud.dks Elite-Gulvfirma 2025.

“Martin har gjort det rigtig godt. Jeg har fået nogle super flotte gulve. Jeg er særdeles tilfreds.”
– Ira J. på 3byggetilbud.dk


Elite-Maler hos 3byggetilbud.dk

Malerfirmaet Abrahamsen

Med kyndig hånd stryger Malerfirmaet Abrahamsen malerpenslen og sætter prikken over i’et med kvalitetssikkert malerarbejde i hvert et rum de rører. Deres altid uovertrufne håndværk og en eminent sans for detaljen sikrer, at det netop er Malerfirmaet Abrahamsen, som løber med titlen som 3byggetilbud.dks Elite-Maler 2025.  

Helhjertede malerløsninger med både håndværk og kundeservice i centrum. Ja, det er det der kendetegner Malerfirmaet Abrahamsen. For når indehaver Casper Lykke Abrahamsen svinger malerpenslen eller griber ud efter spartlen er intet overladt til tilfældighederne. Her udføres håndværket med stor ærekærhed for malerfaget og en ægte passion for at levere et fejlfrit resultat. Og foruden en ekspertise i højsædet, der sikrer æstetiske resultater i højeste kaliber, er Malerfirmaet Abrahamsen ikke mindst et ærligt firma. Gennemsigtige tilbud, åben kommunikation og aftaler som overholdes til punkt og prikke. Det er altid fast procedure hos virksomheden. 

Hos Malerfirmaet Abrahamsen gør de dagligt dét, de er bedst til – de får nemlig kvalitetsmalerarbejde og en kundeservice ud over det sædvanlige til at gå hånd i hånd. Finishen er skarp, arbejdsområdet efterlades rengjort og opryddet – og så er det altid med et smil og fast håndtryk at Malerfirmaet Abrahamsen forlader maleropgaven. 

Der er næppe en finger at sætte på det fasttømrede malerfirmas arbejde. Og det kan også ses på de mange flotte femstjernede anmeldelser, som firmaet har fået. Malerfirmaet Abrahamsen er absolut svaret på et ambitiøst og dygtigt malerfirma – og derfor løber de med titlen som 3byggetilbud.dks Elite-Maler 2025. 

“Flot og professionelt arbejde, alt gik som aftalt, vi er utrolig glade for resultatet”
– Morten L. på 3byggetilbud.dk


Elite-Byggesagkyndig hos 3byggetilbud.dk

Total Byggerådgivning ApS

Når byggeri skal udføres trygt og med fuld gennemsigtighed, er en kompetent byggesagkyndig alfa og omega. Kompetent byggesagkyndige er i den grad Total Byggerådgivning ApS. I virksomheden kombinerer de både praktisk erfaring inden for byggebranchen og en stor teoretisk viden. Det danner rammerne for eminent og topprofessionelt sagkyndigarbejde, som sikrer fuldendte byggerier – og ikke mindst tilfredse kunder. Total Byggerådgivning ApS’ dybe professionalisme og ikke mindst uovertrufne kundeservice har gjort, at de er de helt rette til at få tildelt titlen som 3byggetilbud.dks Elite-Byggesagkyndig 2025. 

“Total sendte to venlige og meget kompetente medarbejdere, som vidste hvad de snakkede om, og anbefalede nogen tiltag ifbm vores sætningsskader, som virker både overkommelige og realistiske. De tog sig god tid til at sikre sig at vi forstod deres rådgivning, og jeg er ikke i tvivl om at de står parat til at hjælpe hvis vi kontakter dem for at få preciseret hvad vi skal gøre. Dem vil jeg gerne bruge en anden gang.”
– Halfdan N. på 3byggetilbud.dk


Elite-Kloakmester hos 3byggetilbud.dk

TR Beton, Kloak Og Anlæg ApS

Titlen som 3byggetilbud.dk’s Elite-Kloakmester 2025 går fuldt fortjent til TR Beton, Kloak og Anlæg ApS. Med mere end 18 års erfaring i kloakbranchen forstår indehaver Torben Rasmussen og hans team sig på ikke kun at levere arbejde af højeste kvalitet, men også at opbygge langvarige og tillidsfulde relationer til deres mange tilfredse kunder.

TR Beton, Kloak og Anlæg ApS har helt styr på deres kram, og der er ikke det, firmaets ansatte ikke kan, når det gælder kloakarbejde. Det erfarne kloakfirma, der hjælper kunder i primært København og Nordsjælland, udfører alt fra omfangsdræn og rensning af kloaksystemer til fundamentstøbning, men de er kun kendt for deres solide, ordentlige kloak- og entreprenørløsninger – de er nemlig også kendt for deres evne til at tilpasse løsningerne til de unikke behov hos hver enkelt kunde. Og det sætter kunderne stor pris på!

Men, men, men: Det er ikke kun TR Beton, Kloak og Anlæg ApS’ ekspertise, men også deres personlige tilgang til kunderne, der gør dem til et oplagt valg. Det ses tydeligt i den flotte feedback fra tidligere kunder, der består af et væld af femstjernede anmeldelser.

Titlen som 3byggetilbud.dk’s Elite-Kloakmester 2025 er i den grad velfortjent. For med et vedvarende fokus på kvalitet, kommunikation og kundens ønsker leverer firmaets ansatte solide, ordentlige kloakløsninger – og en serviceoplevelse af samme flotte kaliber.

“Super hurtig og god service. Kan varmt anbefales.”
– Rebecca K. på 3byggetilbud.dk


Elite-Isolatør hos 3byggetilbud.dk

Vestegnens Isolering ApS

Når det gælder isolering, er der én isolatør, der skiller sig ud, og det er Alex Hellmann Rich fra Vestegnens Isolering ApS. I 2025 tager han for tredje gang i træk den eftertragtede titel som 3byggetilbud.dks Elite-Isolatør. Denne imponerende præstation vidner om hans vedvarende høje standarder og tårnhøje ambitioner om at være landets dygtigste, når det gælder isolering. Med endnu en sejr, og mere end 15 års erfaring, kan man med sikkerhed sige, at Alex er en sand ekspert inden for branchen. 

Vestegnens Isolering ApS har adresse på, ja, Vestegnen men hjælper private og erhvervskunder på hele Sjælland. Om det drejer sig om isolering af loftet, væggene, hulmuren, eller en god omgang efterisolering, kan du regne med, at Alex har den rette løsning. Hans dybe viden om og erfaring inden for isolering gør ham til en sand ekspert – og hans dedikerede fokus på kvalitet og kundetilfredshed sikrer, at alle opgaver løses med den største omhu og præcision. Hos Vestegnens Isolering får kunderne ikke bare en isolering, men en skræddersyet løsning, der er tilpasset netop deres hjem og behov.

Det er ikke kun Alex’ faglige kompetence, der gør ham populær kunderne – det er også hans store fokus på kundeservice. Han er kendt for altid at komme til tiden, holde sine aftaler og give ærlige og værdifulde råd, som gør hele forskellen, når det kommer til valg af isoleringsløsning. De mange positive anmeldelser taler for sig selv, mens hans dedikation til arbejdet og hans evne til at forstå kundens behov gør, at folk vender tilbage til ham gang på gang. Det er netop denne kombination af faglig dygtighed og personlig service, der gør, at Alex endnu engang får titlen som 3byggetilbud.dks Elite-Isolatør 2025.

“Hurtigt og godt arbejde, og de gå den ekstra meter. Havde haft en anden ude og lave kamera inspektion i mine væge, og den fuge han lukket hullerne med passede ikke i farven vægens fuger. da jeg nævnte dette for dem, tjekket de om de havde den rigtige, og endte faktisk med at køre ud og købe noget i den rigtige farve. Vil helt sikkert anbefale dem.”
– Bjørn F. på 3byggetilbud.dk


Elite-Tømrer hos 3byggetilbud.dk

NIBU Ejendomme ApS

Tagentrepriser, træterrasser og totalrenoveringer. Ja, det er blot nogle at de tømrerfaglige kundskaber, som NIBU Ejendomme ApS mestrer til UG med kryds og slange. Uanset hvilken type tømreropgave NIBU Ejendomme ApS udfører, tyer de altid til håndværk af højeste kvalitet, tårnhøje ambitioner om et perfekt resultat og med målet om at sikre en kundeservice i særklasse. Det er et tømrerfirma med alle de håndværksmæssige, såvel som serviceorienterede facetter i højsædet – og det gør at NIBU Ejendomme ApS tildeles titlen som Elite-Tømrer 2025.

I over et årti har den dynamiske duo bestående af Steven Krintel Nissen og Mikael Buus Jørgensen haft det som mission at levere professionelle tømrerprojekter. Sammen har de bygget NIBU Ejendomme ApS op og har i dag sikret et renomme, der værner om topkvalitet, tillid og loyalitet. Det betyder, at NIBU Ejendomme ApS udelukkende leverer tømrerarbejde af højeste kaliber. Det er ekspertise, erfaring og en eminent grad af godt håndværksmæssigt kram, der sikrer at kunde efter kunde står tilfreds tilbage med et kvalitetssikkert resultat. 

Kundens tilfredshed er i centrum i hver en opgave, som NIBU Ejendomme ApS udfører. De erfarne ejere sørger for at kunderne altid føler sig mødt i øjenhøjde. Ordentlighed og en stor portion pålidelighed er, hvad kendetegner arbejdsgang, såvel som service hos NIBU Ejendomme ApS. Derfor går titlen som 3byggetilbud.dks Elite-Tømrer 2025 fuldt fortjent til nordjyske NIBU Ejendomme ApS. Gang på gang beviser dedikation og perfektionisme i deres arbejdsgang. Det sikrer dem et væld af tilfredse kunder og ikke mindst titlen som Elite-Tømrer 2025.

“Kom til tiden, klarede opgaven og ryddede op efter sig. Rigtig god oplevelse og vil gerne benytte dem en anden gang.”
– Lars K. på 3byggetilbud.dk


Elite-VVS’er hos 3byggetilbud.dk

MK VVS & Teknik ApS

Wow! MK VVS & Teknik ApS kan fuldt fortjent kalde sig 3byggetilbud.dks Elite-VVS’er 2025 – for fjerde år i træk! Og det er noget, man med rette kan være meget stolt af. Man kommer nemlig ikke sovende til en Elitetitel – tværtimod. For der skal hårdt arbejde, kvalitetsrige løsninger, der emmer af faglig dygtighed, og eminent kundeservice til. Det er derfor en superflot præstation, at MK VVS & Teknik ApS kan kalde sig for 3byggetilbud.dks Elite-VVS’er igen, igen, igen.

Med fire Elitetitler i bagagen slår indehaver Claus Kjellstrøm og hans erfarne team fast, at de er eksperter på deres område. MK VVS & Teknik ApS har base i Otterup og hjælper kunder på hele Fyn med et bredt udvalg af VVS-løsninger – lige fra luft-til-vand varmepumper og gulvvarme til skift af vandrør, badeværelsesrenovering og mindre VVS-arbejde. Det erfarne team arbejder benhårdt for at sikre alle kunder løsninger, der både kombinerer funktionalitet og design, emmer af faglig dygtighed og tilpasses den enkelte specifikke behov. Og det stopper ikke her. De erfarne VVS’ere hos MK VVS & Teknik er ikke bare eksperter i at få vandet til at løbe, som det skal – de gør det også med et smil på læben og et skarpt øje for kundens ønsker.

Ja, hos MK VVS & Teknik ApS er førsteprioritet kundens tilfredshed. Det vægtes derfor højt, at den enkelte kunde føler sig set, hørt og tryg. Her er tale om en tilgang, der ikke kun handler om at færdiggøre et arbejde, men også om at skabe en oplevelse, der gør, at kunderne ønsker at vende tilbage. Og ved at lytte til kunderne og forstå deres ønsker, skræddersyer de fynske VVS’ere kvalitetsløsninger, der løser deres udfordringer og skaber værdi på bedst mulige måde. Denne personlige tilgang skaber ikke kun tilfredshed hos kunderne, men sikrer ligeledes langvarige resultater og relationer. Det er netop denne filosofi, der gør, at MK VVS & Teknik ApS kan boltre sig i femstjernede anmeldelser – og i år kan kalde sig 3byggetilbud.dk’s Elite-VVS’er 2025. 

“Fik et tilbud på opgaven, prisen holdte 100%.
De kom præcis til tiden, fik lavet opgaven som forventet. Dejligt at lokale håndværkere er så punktlige og tilregnelige. Vil bestemte benytte firmaet igen ved udførsel af andre opgaver.”
– Christian G. Møller på Anmeld Håndværker


Elite-Totalentreprenør hos 3byggetilbud.dk

AN Byg Aarhus ApS

Det er med missionen om altid at efterlade tilfredse kunder, der har sikret at AN Byg Aarhus ApS har opbygget et vellidt, tillidsfuldt og trygt firma. Når den aarhusianske virksomhed varetager totalentrepriser, tager de kunden i hånden og står for hele projektet fra start til slut. Det skaber tillidsfulde relationer, og sammen med et altid veludført stykke håndværk, formår AN Byg Aarhus ApS at skabe en virksomhed, der lever op til høje krav, der kræves for at vinde titlen som 3byggetilbud.dks Elite-Totalentreprenør 2025. 

Det er ikke alle og enhver som evner den akkuratesse og det ansvar, der kræves når man skal projektere, igangsætte, udføre og færdiggøre en vellykket totalentreprise. Mange faktorer skal gå op i en højere enhed – og det gør de hos AN Byg Aarhus ApS, som gang på gang udfører totalentrepriser til kundernes store tilfredshed. Det er ekspertviden, en uovertruffen evne til at samle og orkestrere adskillige fagopgaver og ikke mindst et ønske om at udføre håndværk med omhu, og sans for detaljen, som gør at virksomheden skaber løsninger der emmer af kvalitet og professionalisme. 

Læg desuden hertil at AN Byg Aarhus ApS altid tager afsæt i en ærlig kommunikation – hvor kunden er i fokus. Skræddersyede løsninger og højt serviceniveau har skabt et stort kartotek af tilfredse kunder. Hos AN Byg Aarhus ApS er kundeservice og kvalitetshåndværk to sider af samme mønt. 

Det er sikkert og vist at AN Byg Aarhus ApS brænder for deres fag – og ikke mindst at sikre en løsning som kunderne ønsker. Virksomheden går en ekstra mil for både de håndværksmæssige dyder og kundernes tilfredshed. Netop dét gør dem, ganske tydeligt og meget velfortjent, til vindere af 3byggetilbud.dks Elite-Totalentreprenør 2025. 

“Vi har igennem hele projektet fået rigtig god sparring. Sune havde gode ideer til indretningen, som medførte at den oprindelige plan blev ændret med et meget bedre resultat til følge. Dygtige håndværkere. Resultatet er meget tilfredsstillende. Alle aftaler blev overholdt. Jeg kan varmt anbefale AN byg.”
– Rikke C. på 3byggetilbud.dk


Elite-Håndværker & Elite-Murer hos 3byggetilbud.dk

Murerfirmaet MI ApS

Høj faglig kunnen og dedikation til kvalitetsarbejde, som er i en klasse for sig. Ja, det er hvad der kendetegner 3byggetilbud.dks Elite-Håndværker 2025. For når Murerfirmaet MI ApS udfører murerarbejde, er der næppe en finger at sætte på deres murerkundskaber. Det er et altid sublimt stykke håndværk og dertil høje serviceniveau som kendetegner årets Elite-Håndværker 2025 – og derfor er det fuldt fortjent at de går med den mest prestigefyldte og unikke titel som 3byggetilbud.dks Elite-Håndværker 2025. 

Faktisk er det ikke første gang at Murerfirmaet MI ApS kan bryste sig med en af 3byggetilbud.dks elitetitler. Sidste år løb de, præcist som i år, med titlen som årets Elite-Murer. At kalde sig Elite-Murer og Elite-Håndværker 2025 kommer man ikke sovende til. Med mere end 30 års erfaring i murerfaget har Murerfirmaet MI ApS opbygget en fuldstændig eminent og topprofessionel tilgang til murerfaget. Løsningerne er altid af højeste håndværksmæssige kaliber og højeste kvalitet er altid til stede. 

Foruden at mestre murerfaget til punkt og prikke vægter virksomheden også altid den personlige og professionelle dialog med kunderne højt. Gang på gang beviser de, hvordan god kundeservice ser ud. Opmærksomme lyttere, der værner om kundernes behov og ønsker, og et fokus på at vejlede igennem processen, skaber trygge og velinformerede rammer for kunderne. Og det sikrer tilfredse bygherrer, der vender tilbage igen og igen. 

Murerfirmaet MI ApS har opnået et ry for ordentlighed, pålidelighed og høj kvalitet, hvilket afspejles i de mange femstjernede anmeldelser, de modtager fra tilfredse kunder. Deres dedikation til både håndværk og service gør dem til de helt rette vindere af Elite-Murer og Elite-Håndværker 2025.

“Ismet, Mervan og deres team er virkelig dygtige, behagelige og hensynsfulde. Ingen slinger i valsen, alle aftaler overholdes, og de er altid klar med gode tips og råd undervejs. Vi kan på det varmeste anbefale dem. Vi vender i hvert fald tilbage”
– Mette O. på 3byggetilbud.dk