Få 3 tilbud

Månedens håndværker: Dét skal du huske, inden du maler

oktober 2020

Malerfirma Birger Jönsson

I denne måned er Malerfirma Birger Jönsson kåret som månedens håndværker. Mark Jönsson, som er daglig leder i firmaet, er ikke i tvivl om, hvorfor de er løbet med titlen. Struktur, tillid og kommunikation er nemlig tre nøgleord, der gør, at kunderne kommer igen. Læs mere her, hvor Mark også deler ud af sine ekspertråd til maleropgaven.

En gang om måneden kårer 3byggetilbud.dk månedens håndværker. Månedens håndværker udvælges på baggrund af feedback på vundne opgaver.

Hos Malerfirma Birger Jönsson er der ingen slinger i valsen, når de indgår en aftale med en kunde. For månedens håndværker, der holder til i Lime tæt på Randers, er kommunikation fra start til slut en vigtig del af deres service.

”Vi er strukturerede og sørger altid for, at kunden ved, hvor de har os. Vi kommer med løbende information omkring opgaven og forløbet, så kunden ved, hvornår vi starter, hvor langt vi er, og hvornår vi forventer at være færdige,” siger Mark Jönsson, der sammen med teamet er meget stolt af at være kåret til månedens håndværker hos 3byggetilbud.dk.

Kunderne kommer igen

Der er ingen tvivl om, at Malerfirma Birger Jönsson har knækket koden til tilfredse kunder med løbende information. Mark Jönsson oplever nemlig, at stabiliteten får kunderne til at komme igen med nye maleropgaver.

“Vi har flere gange oplevet, at kunderne enten anbefaler os eller vender retur med nye maleropgaver. Fælles for mange af dem er, at de sætter pris på vores struktur, kommunikation og løbende information,” siger Mark Jönsson, Daglig leder. Han tilføjer:

”Når vi sender et tilbud, så lover vi altid kunderne, at de er oplyst om opstartsdato inden for 24 timer.”

Kvalitet og service er en selvfølge

Hos Malerfirma Birger Jönsson er den gode kvalitet og service altid i højsædet, og med månedens håndværker på opgaven tages der altid højde for kundens behov.

”Det er meget vigtigt for os, at vi yder en god service og leverer en høj kvalitet. Hos os er kunderne altid i fokus, og vi er meget bevidste om, at de alle har forskellige behov,” fortæller Mark Jönsson og tilføjer, at de i firmaet nyder at yde en god service. Netop derfor er rådgivning og vejledning også en del af malerfirmaets service.

”Vi tilbyder gratis rådgivning og vejledning, ved at man sender en mail til os – det er uanset, om man er kunde hos os eller ej. Vi besvarer diverse faglige spørgsmål over mail lige fra opbygning til maling af flader.”

Dét skal du huske, inden du påbegynder malerarbejdet

Med mange års erfaring på bagen kan man roligt kalde Malerfirma Birger Jönsson for eksperter inden for malerfaget. De sælger også maling til både private og erhverv, og derfor nyder malerfirmaet også at dele ud af sin brede viden.

Der er flere ting, som du skal være opmærksom på, inden du valfarter ned til den lokale malerforretning efter afdækning og en spand maling.

Når man skal male lofter og vægge, er det først og fremmest vigtigt, at kunden vælger en maling med den rette glans. Vi anbefaler glansen afhængigt af om det er en småbørnsfamile eller om der er hunde i husstanden. Hvis det er gangarealet, der skal males, anbefaler vi en glans 7 som minimum, og til børneværelser en glans 7 til 10 – det gør vi fordi, at det er rum, hvor væggene nemmere skal kunne rengøres. Til lofter anbefaler vi derimod en glans 2 ved meget lysindfald – og til vådrum og badeværelser en glans 25-30. Anbefalingerne er vurderet ud fra brugen af de forskellige rum.

Mark Jönsson, Daglig leder

Mark Jönsson fortsætter sine råd:

”Hvis kunden har fået opsat nye gipsvægge, er det vigtigt at kontrollere, at gipspladerne ikke kan give sig inden opstart af malerarbejdet. Det kan blandt andet kontrolleres ved at give gipspladerne et tryk og se, om de giver sig.”

Skal der males i et rygerhjem eller er der skjolder efter en vandskade, er der andre ting, der skal tages i betragtning, inden vægge og lofter males.

”Hvis der males i et rygerhjem, anbefaler vi, at væggene vaskes ned inden – særligt hvis der er tale om et hjem, hvor der er blevet røget meget. Efter væggene er vasket ned, kan man give dem og loftet isolerende maling to gange. Den isolerende maling dækker rygeskjolder og eventuelle vandskjolder. Går man med tanker om at male ubehandlede trælofter så anbefaler vi isolerende maling glans 7 således at loftet ikke bliver gulbrunt og knaster ikke kommer til til syne,” afslutter Mark Jönsson, der igen understreger, at man altid kan sende dem en mail for råd og vejledning, inden man går i krig med penslen.

Sådan anmelder kunderne Malerfirma Birger Jönsson

98%

Kundetilfredshed

95%

Svarprocent