Få 3 tilbud

Månedens håndværker: Sådan opnår man tilfredshed i privaten

maj 2020

BPS Totalservice

Hos BPS Ejendomsservice er alt naturligvis sprittet af fra top til tå – selv den humoristiske, men jordnære tilgang til alle projekter. Læs mere om det erfarne multifaglige firma fra Rødovres syn på branchen, og få indehaver Bo Pedersens guldkorn, om vejen til at få en tilfreds kundebase.

En gang om måneden kårer 3byggetilbud.dk månedens håndværker. Månedens håndværker udvælges på baggrund af feedback på vundne opgaver.

Coronasituationen er ingen stopklods for månedens håndværker – BPS Ejendomsservice.
Her rykkes der nemlig stadig ud til alle slags opgaver og i det normale omfang. Dertil fortæller firmaets indehaver Bo Pedersen, at kundebehov, forholdsregler og en humorpræget identitet er selvfølgeligheder hos BPS Totalservice, der nu er kåret som månedens håndværker hos 3byggetilbud.dk.

Ingen opgaver går ubehandlet hen hos BPS Totalservice

Der er ikke nogle opgaver, der er for store eller for små for BPS Totalservice – hverken håndværkerteknisk eller til at få en plads i indehaver Bo Pedersens kalender. God gammeldags orden i tingene, er nemlig firmaets nøgle til at skabe overblik i gamle aftaler såvel som hastesager – og ikke mindst vejen til en svarprocent på 100.

Jeg printer alle opgaver ud hver dag, så noterer jeg mit tilbud på sedlen lige med det samme, så jeg altid har tilbuddet liggende. Det giver mig et dejligt overblik og gør det let hurtigt at finde de forskellige sager frem, hvis bygherren vælger at tage kontakt.

Bo Pedersen, Indehaver

Den alsidige håndværker

Hos BPS Totalservice menes der ikke, at man som håndværker, skal være fastlåst i et bestemt fag.

”Man skal ikke være så ærekær inden for kun ét fag, man skal kunne lidt af hvert.” Det er altså denne alsidighed, som indehaver Bo Pedersen mener, er et stort skridt på vejen til tilfredshed hos især de private kunder.

”Jeg har lige monteret to stikkontakter hos en kunde, hvor jeg egentligt kun var ude for at skifte et rør. Det fiksede jeg for ham med det samme, og han var enormt glad. Så jeg tror på det med, at man skal kunne lidt af hvert – især når det kommer til de private boligejere,” siger Bo Pedersen.

Dertil fortæller indehaveren, at alsidigheden og forståelsen for de forskellige fag, ikke er noget han er kommet sovende til, men tværtimod noget han har arbejdet sig hen imod gennem 26 år i håndværkerbranchen.

Går forrest i større entrepriseprojekter

Denne alsidighed har ikke kun hjulpet Bo Pedersen og BPS Totalservice i de private projekter. Den har nemlig også givet virksomheden den tværfaglige viden, der skal til for at være frontløber i større entrepriseprojekter. Bo Pedersen fortæller, at de mange år i branchen har givet ham et bredt netværk:

”Vi giver priser på større tilbud, fordi vi samarbejder godt med nogle andre mestre – og så kan vi ligesom gå sammen og give nogle gode tilbud på større opgaver.”

Sådan opnår man tilfredshed i privaten

Det perfekte supplement til det alsidige håndværk er ifølge Bo Pedersen den jordnærhed firmaet tropper op med:

“Jeg laver tingene som om, at jeg var hjemme hos mig selv. Jeg rydder altid op og gør rent efter mig, og gør en indsats for at sørge for at tingene er fuldt ud tilfredsstillende inden jeg overhovedet forlader stedet.”

Med den in mente lykønsker vi BPS Totalservice endnu engang med den flotte og velfortjente pris som månedens håndværker hos 3byggetilbud.dk.

Sådan anmelder kunderne BPS Totalservice

97%

Kundetilfredshed

100%

Svarprocent