Få 3 tilbud

Månedens leverandør Byens Tagservice: Sådan vælger du det bedste tagfirma

juni 2017

Byens Tagservice

Gode anbefalinger taler for sig selv - og dem har Byens Tagservice mange af. Spørger man indehaveren Brian Pedersen, skyldes det kvalitetsarbejde, tillid, glade kunder og erfaring i branchen. Måske er det derfor, at Byens Tagservice er blevet månedens leverandør hos 3byggetilbud.dk her i juni. Mød firmaet og få tips til, hvad du skal være opmærksom på, når dit tag trænger til en kærlig hånd.

En gang om måneden kårer 3byggetilbud.dk månedens håndværker. Månedens håndværker udvælges på baggrund af feedback på vundne opgaver.

I 1998 begyndte Brian Pedersen arbejdet med at rense, behandle og male hustage. Fem år senere stiftede han Byens Tagservice med en ambition om at sikre kvalitet og god service i branchen. I dag har Byens Tagservice en stor kundeportefølje og dette skyldes blandt andet de mange gode mund-til-mund anbefalinger, som tagfirmaet får.

”Mange kunder kender os gennem mange år. For os er det vigtigt at få opbygget tillid til vores kunder fra starten af. Det gør vi ved at tage en hurtig kontakt til kunden og komme ud og se opgaven, så vi kan møde kunden ansigt-til-ansigt,” fortæller indehaver Brian Pedersen.

Her deler han ud af sine mange års erfaring i branchen og kommer med råd til, hvad kunder skal være opmærksom på i valget af tagfirma.

God service betaler sig

Hos Byens Tagservice er det ikke kun hustaget, der får den bedste service og behandling. Den gode kundeservice er nemlig i højsædet hos det erfarne tagfirma. God service betaler sig, erfarer Brian Pedersen, som understreger, hvor vigtig mund-til-mund-metoden er for et lokalt håndværkerfirma.

”Vi lever rigtig højt på vores anbefalinger. 90 procent af vores arbejde er ude ved private kunder og her kommer mange opgaver fra kunder, der er blevet anbefalet at bruge os fra deres naboer, familie eller venner. Det er noget vi er stolte af,” siger Brian Pedersen.

Forlæng tagets levetid med 15-20 år

Taget er en af de bygningsdele, der er mest udsat for vind og vejr. Det er derfor væsentligt at vedligeholde sit tag løbende, da det forlænger tagets levetid med op til 15-20 år, forklarer fagmanden Brian Pedersen.

En metode til at vedligeholde taget er ved at afrense og male det, hvilket også er Byens Tagservices primære arbejdsopgave. Dette sker rent praktisk over to omgange, og da vejret skal være tørt, når taget males, går der ofte lidt tid mellem de to etaper.

Det kan være svært i det danske vejr at planlægge, hvornår vi kan komme og male taget. Så fra første til anden etape kan der godt gå lidt tid, inden kunden ser os igen. Det kan jo nemt være dårligt vejr 14 dage i træk i Danmark.

Brian Pedersen, Indehaver

For at sikre kvaliteten på tagmalingen, har Brian Pedersen derfor en klar anbefaling til kunderne:

”Vi skal nok komme ud og male taget, men kunderne må væbne sig med lidt tålmodighed. Hellere sikre en høj kvalitet på tagmalingen, og vente til det dårlige vejr har lagt sig.”

Vælg et tagfirma med erfaring

Brian Pedersen oplever, at der er mange firmaer, der udfører tagservice i dag og han understreger derfor vigtigheden i, at man som bygherre er kritisk i forhold til, hvem man vælger.

”Vælg nogle som ikke er nystartede, men har været i gang i nogle år. Jeg vil anbefale, at man vælger nogle firmaer, der er medlem af en god garantifond, da de nystartede firmaer kan lukke lige så, hurtigt som de er åbnet,” siger indehaveren af Byens Tagservice.

Måske er det de mange års erfaring og det øgede fokus på den gode kundedialog, der giver Byens Tagservice titlen som månedens leverandør i juni måned. I Byens Tagservice er man i hvert fald ikke i tvivl om, at erfaring kan ses i det arbejde, der udføres.

”Man skal heller ikke tage den første håndværker, der henvender sig. Det kan betale sig at få kontakt til flere firmaer, da et sammenligningsgrundlag er vigtigt at have,” slutter Brian Pedersen.

Sådan anmelder kunderne Byens Tagservice

89%

Kundetilfredshed

80%

Svarprocent