Få 3 tilbud

Månedens Håndværker: Har knækket (adgangs-)koden til tilfredse kunder

februar 2024

Prolåse

Fokus på kvalitet og kundepleje samt kanonflot feedback sikrer Prolåse titlen som Månedens Håndværker for februar 2024. Låsesmeden er ekspert i låse-, adgangs- og sikkerhedssystemer og sikrer kunder på hele Sjælland kvalitetsløsninger til fair priser.

En gang om måneden kårer 3byggetilbud.dk månedens håndværker. Månedens håndværker udvælges på baggrund af feedback på vundne opgaver.

Prolåse er, som det fremgår af deres navn, meget professionelle – og mere til. Virksomheden, der tilbyder hjælp til både udskiftning af låse, installering af nye låsesystemer, adgangskontrol, alarmsystemer, dørautomatik m.m., er eksperter indenfor sit fag. Prolåse hjælper både erhverv, boligforeninger og privatkunder – og uagtet om du er en stor eller lille kunde, behandler de professionelle fagfolk dig, som var du den eneste i butikken. Virksomheden går nemlig højt op i at råde og vejlede deres kunder, samt sikre dem løsninger af høj kvalitet. De dedikerede fagfolk bag Prolåse gør en dyd ud af at sikre dig en optimal låse- og/eller sikkerhedsløsning.

Læg hertil, at Prolåse går utrolig højt i ordentlig kundepleje. Eksperterne har en ydmyg tilgang, lytter altid til kundens behov og sørger fra start af for, at kommunikationen er i orden. Dét og Prolåses ordentlige løsninger sikrer virksomheden et utal af flotte anmeldelser. Kundetilfredsheden er helt oppe og ringe – den ligger nemlig på hele 96 procent. Derfor er fuldt fortjent, at Prolåse kan kalde sig for Månedens Håndværker for februar 2024.  

Prolåse tilbyder:

  • Låsesmedsopgaver
  • Adgangskontrol
  • Alarmsystemer
  • Dørtelefoner
  • Låsesystemer
  • Overvågning
  • Dørautomatik
  • Sikringsgitre

Specialister i el-delen af låsebranchen

Prolåse er særligt specialister i el-delen af låsebranchen og kan derfor ikke kun hjælpe dig, der ikke kan komme ind i dit hjem, men ligeledes dig, der har brug for hjælp til opsætningen af dørtelefoner i din boligforening – og dig, der har brug for hjælp til opsætningen af et alarmsystem i din virksomhed.

Uagtet arbejdets omfang og kompleksitet har Prolåse en professionel tilgang og øje for den mest optimale løsning for dig og dine behov. 16 års erfaring og faglig stolthed sikrer dig den løsning, du har i tankerne – og naturligvis til en fair og konkurrencedygtig pris.

Altid fokus på god kundepleje

Prolåse har knækket (adgangs-)koden til glade kunder – og det er ikke kun kvalitetsløsninger, der sikrer kundens tilfredshed. Nej, et øje for god kundepleje gør en verden til forskel – og god kundepleje er naturligvis en førsteprioritet hos Prolåse. Særligt kommunikation, aktiv lytning og en personlig relation er blandt Prolåses førsteprioriteter, når det kommer til kundepleje.

Daniel Bartelsen, manden i spidsen for Prolåse, fortæller om tilgangen til kunderne:

“Lige så snart jeg får en ordre, ringer jeg til kunden med det samme. Hvis ikke de tager den, så skriver jeg en sms eller en mail til dem, så jeg er sikker på at komme igennem. Jeg tager altid personligt ud til kunderne for at høre om ønsker og den slags. Jeg er imødekommende overfor kunden og viser hvem jeg er, når jeg kommer ud.”

Og kigger man på den flotte feedback, Prolåse får, virker ekspertens tilgang. Om den feedback, han får, fortæller låsesmeden:

“Vi får ros for at være søde, rare og professionelle. Vi følger altid op på tingene, og kunderne fanger hurtigt vores svar til spørgsmålene. Og så sørger vi for at være meget veludførte og skabe tryghed.”

Sådan bedømmer kunderne Prolåse

96%

Kundetilfredshed

100%

Svarprocent

Hver måned nominerer 3byggetilbud.dk tre virksomheder fra vores leverandørnetværk til Månedens Håndværker. Udvælgelsen sker blandt andet på baggrund af tilbagemeldinger på opgaver formidlet gennem 3byggetilbud.dk, samt hvor gode de er til at vende tilbage på forespørgsler fra bygherrer. De nominerede i februar 2024 var All Round Byg & Entreprenør ApS, Preben Dam ApS og selvfølgelig vinderen, Prolåse.

Omkring 51.000 formidlede opgaver i 2023

3byggetilbud.dk er Danmarks største formidler af bygge- og renoveringsopgaver. I 2023 formidlede vi omtrent 51.000 opgaver til vores netværk af omkring 1.700 håndværkere på tværs af hele Danmark. Hvis du har en bygge- eller renoveringsopgave, kan du gennem 3byggetilbud.dk’s service modtage tre uforpligtende tilbud fra dygtige håndværkerfirmaer nær dig helt gratis.

Er du håndværker og er interesseret i at blive del af vores netværk af håndværkere, er vi altid på udkig efter dygtige samarbejdspartnere, vi kan formidle bygge- og renoveringsopgaver til. Tilmeld dig i dag og modtag spændende opgaver til ordrebogen.