Få 3 tilbud

Månedens Håndværker Vest:

april 2022

BV Energi

Den specialiserede luft til vand-varmepumpeekspert gør sig fortjent til titlen som Månedens Håndværker Vest i april 2022.

En gang om måneden kårer 3byggetilbud.dk månedens håndværker. Månedens håndværker udvælges på baggrund af feedback på vundne opgaver.

Månedens Håndværker Vest, BV Energi, har Brian Vesterå i spidsen, og han holder til i Svendborg, hvorfra han hjælper glade boligejere i hele Danmark. BV Energi udfører luft til vand-varmepumper, som de godt tør kalde sig eksperter i. Med udgangspunkt i kundens ønsker, finder han altid den allerbedste model, der lever op til energibehovene, og som installeres helt efter bogen.

Som mange har hørt om, har der længe været fokus på udskiftning af gamle olie- og naturgasfyr til energirigtige varmepumper – og den efterspørgsel er i marts nået usete højder. På trods af den store arbejdsbyrde er det ikke gået ud over BV Energis kunder. De glade kunder giver nemlig stadigvæk topkarakter til Månedens Håndværker Vest.

Også Jesper S. Lenthe, der har fornøjelsen af at være konsulent for BV Energi, er glad for kåringen:

”Det er en virkelig stærk indsats, som Brian leverer for sine kunder. Det er tydeligt for mig, at han lægger enormt meget energi i at sikre en god og tryg proces for sine kunder – helt fra første kundemøde til afslutning af projekterne. Særligt i en tid, hvor efterspørgslen på varmepumper har været så enorm, har han stadig holdt sit tårnhøje niveau, og det er vildt godt gået. Ham og jeg har et godt og tillidsfuldt samarbejde, der går nogle år tilbage efterhånden. Stort tillykke til Brian – det er en meget velfortjent titel.”

Sådan anmelder kunderne BV Energi

96%

Kundetilfredshed

73%

Svarprocent

Hver måned udvælger 3byggetilbud.dk månedens håndværkerfirma fra vores leverandørnetværk for henholdsvis det vestlige Danmark, som dækker Jylland og Fyn, såvel som for det østlige Danmark, der dækker Sjælland og Øerne. Udvælgelsen sker blandt andet på baggrund af tilbagemeldinger på opgaver formidlet gennem 3byggetilbud.dk, samt hvor gode de er til at vende tilbage på forespørgsler fra bygherrer. BV Energi er Månedens Håndværker Vest for april 2022.

Knap 70.000 formidlede opgaver i 2021

3byggetilbud.dk er Danmarks største formidler af bygge- og renoveringsopgaver. I 2021 formidlede vi knap 70.000 opgaver til vores netværk af omkring 1.600 håndværkere på tværs af hele Danmark. Hvis du har en bygge- eller renoveringsopgave, kan du gennem 3byggetilbud.dk’s service modtage tre uforpligtende tilbud fra dygtige håndværkerfirmaer nær dig helt gratis.

Er du håndværker og er interesseret i at blive del af vores netværk af håndværkere, er vi altid på udkig efter dygtige samarbejdspartnere, vi kan formidle bygge- og renoveringsopgaver til. Tilmeld dig i dag og modtag spændende opgaver til ordrebogen.