Skrevet den 10. juni 2020 af Mette Blume - Ingen kommentarer endnu
En gang om måneden kårer 3byggetilbud.dk månedens håndværker. Månedens håndværker udvælges på baggrund af feedback på vundne opgaver.
Faste priser, individuel vejledning og ingen ubehagelige overraskelser. Det er blot nogle af de nøgleord, der er i centrum, når månedens håndværker rykker ud til kunderne. Her kan du læse om Dkhegns vej til tilfredse kunder, og om deres tre gode tips inden du opsætter hegn.
Til venstre ses vicedirektør i Dkhegn, Christian Svendsen, sammen med sin svigerfar til højre, Armen Avakian, der er administrerende direktør i Dkhegn. // Foto: Dkhegn.
For månedens håndværker er kundernes tilfredshed og kvalitet absolut førsteprioritet. Dkhegn har valgt udelukkende at fokusere på det, de er gode til – nemlig hegn. Den prioritering gør dem til specialister inden for deres felt.
”Vi har valgt udelukkende at fokusere på hegn – og primært raftehegn. Vi kommer først og fjerner det gamle hegn eller hækken og sætter derefter det nye hegn op. På den måde behøver kunderne ikke at kontakte flere leverandører. Hos os får de en samlet løsning efter deres behov,” siger Christian Svendsen. Christian Svendsen forklarer, at han selv er vicedirektør i firmaet, og at han til daglig arbejder tæt sammen med sin svigerfar, Armen Avakian, der er indehaver og administerende direktør i Dkhegn. Christian Svendsen fortsætter:
”Mange laver en tegning af, hvordan de vil have deres hegn. Derefter forsøger vi at lave det ud fra den så godt som muligt, men ofte ændrer de mening og vil have lavet det om. Og det er der plads til hos os. Vi kører nemlig i et tempo, hvor kunden får lov til at ombestemme sig. Vi er fleksible og langt fra firkantede. I stedet tager vi kunden i hånden og tager det step by step”.
Månedens håndværker har efter mange års erfaring i branchen udviklet en strømlinet procedure, der altid resulterer i høj kvalitet og tilfredse kunder. Ifølge dem er deres fremgangsmåde grunden til den store succes, de oplever. Som en del af den proces er, at de altid sætter en fast pris fra start. Prisen tager højde for uforudsete omstændigheder ved opsætningen af hegnet allerede inden arbejdet går i gang.
”Kunderne skal først betale, når hegnet er færdigt, og de er tilfredse. Kunderne føler sig trygge hos os, fordi vi holder, hvad vi lover,” fortsætter Christian Svendsen.
Månedens håndværker nyder at dele ud af deres brede erfaring, og hurtigt får de rystet tre gode tips ud af ærmet til dig, der vil opsætte et hegn i baghaven:
Dkhegn kender deres kunder ud og ind. Det mener de er en vigtig del af processen, da det er gennem rådgivning og spørgsmål, at kunderne får afklaret deres behov.
Særligt adskiller Dkhegn sig ved altid at arbejde effektivt og proaktivt. De sørger nemlig for at sætte en rafte på der, hvor toppen af hegnet kommer til at være.
”På den måde kan kunden få en fornemmelse af hegnets højde inden vi går i gang. Vi spørger også kunden løbende, hvad de tænker om højden. Det gør, at vores kunder føler sig komfortable, da de får det præcis, som de gerne vil have det. Og hvis de ikke kan beslutte sig på dagen, så vender vi bare tilbage en anden dag,” siger Christian Svendsen og fortsætter:
”Vi ved dog også, at vi er specialister, så selvom kunden eksempelvis siger nej til at få stolpehætter, kan det være, at vi laver det sådan, at de altid kan tilføjes. Det gør vi, fordi vi ved ud fra erfaring, at de ombestemmer sig. Vi kender vores kunder og deres behov,” afslutter Christian Svendsen med stolthed i stemmen.
Sådan anmelder kunderne Dkhegn A/S |
|
![]() |
Kundetilfredsheden er bestemt af de karakterer, som bygherrer giver leverandøren efter opgaven er udført. |
![]() |
Svarprocenten illustrerer hvor hurtig firmaet er til at tage kontakt til bygherre, når de har indsendt en opgave til 3byggetilbud.dk |