Bestil tilbud på loftisolering

Loftisolering nedsætter energiforbruget med op til en tredjedel og er derved hurtigt tjent ind. Isolering af loftet er formentlig den energiforbedring, der rykker mest på dit varmebudget. Effektiv isolering af loftet nedsætter energiforbruget betragteligt og giver et bedre indeklima.

  • Nemt – Indsend din opgave online
  • Hurtigt – Bliv kontaktet inden 3 dage
  • Gratis – 100 % uforpligtende
  • Isolatører i hele landet

Bestil 3 uforpligtende tilbud Se hvor enkelt det er

Som omtalt i:

Magasinet Penge DR1

I forbrugerprogrammet Penge er der gode råd til, hvordan man kan få de bedste tilbud fra gode, lokale håndværkere i gennem 3byggetilbud.dk.

TV2 Nyhederne (TV-indslag)

3byggetilbud.dk var med I et indslag i Nyhederne da vi oplevede et stort boost i opgaver i forbindelse med håndværkerfradraget.

BT.dk (avisartikel)

BT.dk lavede en historie om håndværkerfradraget på baggrund af tal fra 3byggetilbud.dk.

BT beretter om håndværkerfradraget og nævner bevarfradraget.dk

DR P4 (Radioinslag)

Vores kommunikationschef Maria Carlsen blev inviteret til et interview hos P4 om håndværkerfradraget. Hør indslaget hér (åbner nyt vindue).

Få nemt tilbud på loftisolering

  1. Indsend din opgave

    Beskriv kort den opgave, du ønsker at få udført

  2. Opgaven behandles

    Vores serviceafdeling kontakter dig telefonisk

  3. Du modtager tilbud

    Tre udvalgte leverandører giver dig et tilbud

  4. Du vælger leverandør

    Vælg frit mellem de tre tilbud, og opgaven udføres

Bestil 3 uforpligtende tilbud Hvorfor loftisolering

Derfor er loftisolering en god ide

Varme stiger som bekendt opad. Men med en god loftisolering i din bolig, forhindrer du, at varmen stiger op og ud gennem loftet, så den glæder gråspurvene mere end jer, der bor i boligen. Derved sparer du mange penge på varmebudgettet og besparelsen kommer øjeblikkelig, så snart du har fået loftet efterisoleret.

Det betyder, at du starter med at tjene isoleringsarbejdet hjem igen, lige så snart arbejdet er udført. Efterisolering af f.eks. lofter og hulmur er ikke noget af det dyreste arbejde at udføre, og i netop disse år er der gode tilskud og fradrag at hente til arbejdet. Så ved at handle nu, kan du tjene loftisoleringen hjem i løbet af blot 1 til 3 fyringssæsoner gennem den direkte besparelse på varmeregningen.

Loftisolering hvordan?

Loftisolering foretages ved, at der lægges et lag isoleringsmateriale på loftet eller over loftrummene, hvis loftetagen er udnyttet i jeres bolig. Er der værelser på loftet, vil en efterisolering af etageadskillelsen oftest både spare på varmebudgettet, samt dæmpe støjen, når der er nogen, der går rundt i loftrummene eller spiller høj musik.

Til loftisolering kan der vælges mellem en række forskellige materialer. De to mest almindelige isoleringsmaterialer til loftisolering er:

  • Mineraluld i form af glas- eller stenuld fra f.eks. Rockwool, Isover eller Knaupf
  • Papirisolering i form af granuleret genbrugspapir, der blæses ind i loftrummet

Mineralulden lægges som batts, der er måtter af mineraluld i praktiske, nemt håndterbare størrelser. De fås i forskellige tykkelser, så det er muligt at lægge præcis den tykkelse isolering, der er brug for på loftet. Det kræver dog, at det er muligt at komme til overalt på loftet, hvor der skal isoleres.

Papirisoleringen blæses ind i løs vægt og lægges i den tykkelse, der er behov for. Det har den fordel, at isoleringen kan pustes ind selv i trange mellemrum eller områder på loftet, som ikke er så let tilgængelige.

Loftisolering – hvor mange mm?

Kravene til hvor tykt et lag isolering der skal lægges på loftet, er steget kraftigt hen over de seneste 20 år. Du finder minimumskravene til din loftisolering i bygningsreglementet. De er opgivet ud fra ønsket om hvor god en isoleringsevne isoleringen skal give. Denne kan så omregnes til tykkelsen på isoleringslaget ud fra den type isoleringsmateriale, der anvendes.

Her opgiver bygningsreglementet isoleringstykkelsen ud fra en forudsætning om, at du anvender mineraluldsbatts til isoleringen. Derfor kan du godt komme ud for, at isoleringen skal være tykkere eller tyndere, hvis du vælger et andet isoleringsmateriale.

Skal du fremtidssikre din loftisolering skal du overholde de minimumstykkelser, der fremgår af bygningsreglementet for lavenergi-byggeri, kaldet bygningsklasse 2020. Her er minimumskravet 455 mm på lofter, hvor minimumstykkelsen ”kun” hedder 360 mm efter bygningsklasse 2015, der betegner almindeligt byggeri.

Kan det betale sig at lægge mere isolering på loftet?

Den største besparelse på varmeregningen får du naturligvis, hvis du lægger loftisolering på et helt uisoleret loft. Men selv om det ikke er mere end 10 år siden, du har fået isoleret dit loft, kan det godt betale sig at øge tykkelsen af loftisoleringen, så den følger minimumskravet til isolering på loftet efter den nyeste udgave af bygningsreglementet.

Størrelsen på besparelsen ved lægning af yderligere lag af loftisolering, aftager naturligvis, jo tykkere et lag loftisolering der allerede ligger på loftet. Det betyder, at jo tyndere ekstra lag loftisolering du lægger ekstra op, jo længere tid er du om at tjene udgiften til efterisoleringen ind.

Hvor svært er loftisolering?

Der er meget stor forskel på at efterisolere et uudnyttet loftrum og så en overetage med værelser. Er loftrummet uudnyttet, kan isolatørerne nemt komme til med isoleringen, hvorimod en udnyttet tagetage oftest fordrer, at der sættes et nyt lag vægge op, som kan rumme den ekstra isolering eller at tagkonstruktionen forhøjes.

Derfor bør du altid overveje, om der skal udføres efterisolering i forbindelse med ny-, om- eller tilbygninger. Her er det for eksempel oplagt, at øge tykkelsen på loftsisoleringen, hvis du skal have lagt nyt tag. Er det tilfældet, er det en god ide at tale efterisolering med det firma, som du har valgt til at forestå oplægningen af det nye tag. Enten så de kan tage det med i projektet eller det kan indregnes i den nye tagkonstruktion, som taget skal lægges oven på.

Få tilskud og fradrag til din loftisolering

Som nævnt kan du få tilskud til loftisoleringen, dels gennem et energitilskud fra et energiselskab og dels via håndværkerfradraget.

Energitilskuddet beregnes ud fra den besparelse i kW, som loftisoleringen giver. De fleste isoleringsfirmaer foretager ansøgningen for dig og indregner derfor tilskuddet i tilbuddet.

Håndværkerfradraget skal du selv indberette i forbindelse med selvangivelsen. Det kræver dog, at du har fået en regning, hvor timelønnen til arbejdet er udspecificeret separat.

Sådan finder du loftisolering til den bedste pris

Ligesom hulmursisolering er der mange isoleringsfirmaer, der kører med særlige pakketilbud på loftisolering. Ser du sådan et tilbud, skal du være meget opmærksom på, hvilke type loftrum og hvor stort et beboelsesareal tilbuddet gælder.

Oftest vil det kun være et rimelig begrænset fåtal, der vil kunne udnytte et sådant tilbud direkte. Uanset hvad anbefaler vi altid, at du får håndværkerne til at komme ud og se nærmere på opgaven. Så får de et retvisende billede af opgaven og kan selv foretage eventuel opmåling af loftrummet.

Samtidig anbefaler vi, at du får minimum 3 tilbud på loftisolering fra lige så mange forskellige isoleringsfirmaer. Det sikrer dig mod, at du kun får hentet priser ind fra de to dyreste isoleringsfirmaer i området. Samtidig vil isoleringsfirmaerne være mere interesserede i at byde ind på din opgave, når de hører, at de kun er i konkurrence med to andre firmaer.

Den nemme og smarteste måde at få 3 tilbud på loftisolering

Du kan dog sjældent nøjes med kun at kontakte 3 isoleringsfirmaer, når du skal indhente tilbud. For de fleste isoleringsfirmaer har tit ordrebogen fyldt langt ud i fremtiden. Især hvis der – som nu – er usikkerhed om, hvorvidt håndværkerfradraget fortsætter til næste år. Samtidig har mange isoleringsfirmaer specialiseret sig og arbejder måske derfor ikke med loftisolering.

Så du ender nemt med at skulle ringe til mange flere isoleringsfirmaer. Det slipper du for, hvis du benytter vores tilbudstjeneste. Her skal du bare angive dine kontaktoplysninger, samt beskrive omfanget af din loftisolering. Så finder vi tre isoleringsfirmaer, som kontakter dig.

Vi udvælger dem blandt de isoleringsfirmaer, vi arbejder sammen med, som bor i nærheden af dig. Ved udvælgelsen anvender vi både vores personlige kendskab til firmaet og de vurderinger, andre brugere har givet af firmaerne. Så ud over at spare dig for en masse forgæves opringninger, sikrer du dig, at du kun får tilbud fra firmaer, der udfører et ordentligt arbejde.

Vi har formidlet byggeopgaver siden år 2000


 

300.000+

Opgaver siden år 2000

1246

Aktive håndværkere

689

Byer med håndværkere

98%

Succesrate på indsendte opgaver

Sådan vurderer kunderne 3byggetilbud.dk

Slip for besværet med selv at finde dygtige håndværkere Bestil 3 uforpligtende tilbud