Slidte, skæve eller mørke trægulve? Få et nyt flot look til en god pris, og få trægulvets smukke naturlige udseende til at træde frem. Send din opgavebeskrivelse ind og modtag tre uforpligtende priser fra dygtige gulvslibere nu.
Gulvafslibning er løsningen, hvis dit trægulv eller betongulv er blevet slidt, er meget ridset eller hvis du synes gulvet er for mørkt. En gulvafslibning kan også fjerne mindre skævheder i gulvet. Er skævhederne større eller har gulvet dybe ridser og skader, er det ikke nok at afslibe gulvet. Hvad du så skal gøre, kommer vi tilbage til senere.
Selve gulvafslibningen foregår med en særlig gulvsliber, der består af en motor med en stor valse på. På valsen sidder der sandpapir, som sliber gulvet i takt med, at gulvsliberen bevæges hen over gulvet. Ved gradvist at skifte til mindre og mindre kornstørrelser på sandpapiret kan gulvet slibes helt plant og glat.
Efter endt gulvafslibning ser gulvet næsten helt nyt ud og træets årringe, knaster og andre kendetegn ses tydeligt på gulvet. For at gulvet skal være modstandsdygtigt mod snavs, skidt og slid, skal det nyafslebne gulv efterbehandles med olie eller lak.
Skal 3byggetilbud.dk hjælpe med dit projekt?
Hvilke gulve kan afslibes?
For at du kan afslibe et trægulv, kræver det, at gulvet er lavet af massivt træ. Du kan ikke afslibe laminantgulve og gulve med kun et meget tyndt lag træ oven på et bærende underlag af f.eks. spån- eller mdf-plade. Kun helt massive trægulve, plankegulve og parketgulve af massive træstave kan afslibes med et pænt resultat.
Du kan også afslibe betongulve. Det er dog ikke alle gulvsliberfirmaer, der foretager denne form for gulvafslibning. Afslebne betongulve får en blød og glat overflade, der kan efterbehandles med f.eks. epoxy- eller alkydmaling.
Gulvafhøvling er løsningen på større skader og dybe ridser
På et trægulv kan det komme på tale at afhøvle gulvet forud for gulvafslibningen, hvis trægulvet har meget dybe ridser, slagmærker eller andre skader. Gulvafhøvling kan over være nødvendigt, hvis trægulvet har været behandlet med fernis eller lak i mange år. Derved fjernes de øverste millimeter af gulvet, så du kommer ned til selve træet i gulvet.
Afhøvling af gulvet kan også komme på tale, hvis der er større skævheder i gulvarealet end en gulvafslibning kan rette op. Disse kan så først rettes op med en afhøvling. Efterfølgende kan gulvet så afslibes, så det bliver helt lige, glat og pænt. Du kan læse mere om gulvafhøvling her.
En gulvafslibning kan udsætte lægning af nyt gulv
Tit kan en gulvafslibning og efterfølgende efterbehandling redde dit gamle trægulv, så du slipper for at skulle lægge nyt gulv. En gulvafslibning koster væsentlig mindre end at købe og få lagt et nyt gulv. Også selv om du hyrer en fagmand til at udføre gulvafslibningen.
Oftest vil venner og familie slet ikke kunne forestille sig, at I ”bare” har fået slebet gulvet. For det bløde, helt plane look som gulvet får efter endt gulvslibning, giver dit gamle trægulv så meget nyt liv, at folk tror, at du har fået lagt et nyt trægulv.
En gulvslibning kan ændre lokalets udseende drastisk
Hvis du har et gammelt trægulv, der er behandlet med mørk olie, fernis eller lak, kan en gulvafslibning ændre radikalt på lokalets udseende. Ved at få slebet eller høvlet det øverste mørke lag af, kommer du nemlig ned til de rå brædder, der oftest er af helt lyst ege- eller fyrretræ. Men også på mørkere træsorter vil gulvet oftest være lysere efter endt gulvslibning.
Efterbehandling efter afslibning af gulve sætter prikken over i’et
Vælger du efterfølgende at få efterbehandlet gulvet med en klar olie eller lak, så det lyse træ bevares, kommer lokalet til at virke meget lysere. For lige som farven på væggene og lofterne, betyder farven på gulvet utroligt meget for, hvordan lokalet opleves. Det tænker de færreste over, før den dag de har oplevet den store effekt, et farveskift på gulvet giver.
Omvendt kan du også gøre trægulvet mørkere, hvis I f.eks. har et lokale, der kommer til at virke for lyst, når solen står på. Her kan en mørkere farve på gulvet dæmpe lysintensiteten.
Ønsker I en særlig effekt – f.eks. i et børneværelse – kan I også vælge at male det afslebne gulv i en kraftig farve som f.eks. rød, gul, grøn eller blå. Med hvide vægge i lokalet, kan det give en spændende og meget skiftende effekt i takt med at sollyset flytter sig i løbet af dagen. Når kunstbelysningen så tændes om aftenen, får lokalet atter et nyt udtryk.
Mulighederne for efterbehandling efter en gulvafslibning er mange. Her kan gulvsliberen oftest rådgive jer, så I foretager et valg, der vil glæde jer i mange år fremefter.
3byggetilbud.dk har gulvfirmaer fordelt i hele Danmark. Du skal bare indsende din opgave, og så hører du hurtigt fra os.
Hvorfor skal jeg ikke afslibe mit gulv selv?
Du kan sagtens leje en gulvsliber-maskine hos det lokale byggemarked eller i en malerbutik og så slibe dit gulv ned selv. Det kræver dog et stort for- og klargøringsarbejde, hvor du dels skal tømme lokalet for møbler og dels skal gå gulvet minutiøst igennem for søm og andre skarpe og hårde genstande i gulvet, der kan beskadige gulvsliberen.
Dertil kommer selve arbejdet med at slibe gulvet. Her skal du kunne læse gulvet korrekt og være hurtig til at reagere på maskinens bevægelser og ændringer i lyden fra slibningen. Er du ikke opmærksom på f.eks. skævhederne i gulvet, kan du nemt komme til at forøge dem, ligesom du nemt kan ende med at få slebet spor i gulvet, der giver dig nye udfordringer.
Derfor anbefaler vi, at du vælger en erfaren fagmand til opgaven. De kender alle de problemstillinger, man kan komme ud for og ved hvordan de løses. Samtidig kan de rådgive om både den rigtige afslibning og efterbehandling af gulvet, så du ender med et resultat, som I også vil være glade for om mange år.
Hvad koster gulvafslibning?
Afslibning af gulve handler først og fremmes om, hvor meget gulvsliberen tager i timen. For slid på maskinen og udgifter til slibebånd er stort set de samme, uanset hvilket gulvafslibningsfirma du hyrer til opgaven.
Men da timepriserne varierer meget fra firma til firma, bør du altid indhente mindst 3 tilbud på gulvafslibning. Derved er du sikker på, at du får et retvisende billede af priserne på en gulvafslibning.
Desværre kan du sjældent nøjes med at kontakte tre firmaer, der udfører gulvafslibning, for at få en pris. For de fleste gulvslibere har ordrebogen fuld langt frem i tiden, lige som nogle firmaer har specialiseret sig i bestemte former for gulvafslibning.
Sådan finder du nemmest den bedste pris på gulvafslibning
I stedet for at bruge tid på selv at ringe rundt, kan du med fordel anvende vores tilbudstjeneste. Her skal du blot angive dine kontaktoplysninger og oplyse hvor stort et areal, du skal have afslebet gulvet på.
Så finder vi tre gulvslibere, der har tid til at tage opgaven og bor nærheden af dig. Vi arbejder sammen med en fast kreds af gulvafslibningsfirmaer rundt om i landet, som vi kender godt. Vi udvælger nøje de gulvafslibningsfirmaer til at give tilbud på din opgave, som har fået de bedste bedømmelser for udførelsen af lignende opgaver hos andre af vores brugere.
Så hos os får du kun henvendelser fra gulvafslibningsfirmaer, som vi ved, kan levere den bedste løsning på netop den gulvafslibningsopgave, du står med.