Et firma som man skal holde sig langt væk fra!
Vi indgik aftale med Dyreborg i marts 2023, da vi skulle have skiftet vinduer og døre i vores hus. Der skulle være opstart af arbejdet i juni 2023 ...
Et firma som man skal holde sig langt væk fra!
Vi indgik aftale med Dyreborg i marts 2023, da vi skulle have skiftet vinduer og døre i vores hus. Der skulle være opstart af arbejdet i juni 2023 (hvilket efterfølgende blev udskudt to gange). De startede herefter op i august 2023.
Næsten et år senere er de stadig ikke færdige, og hele forløbet har været ganske forfærdeligt.
Efter den første uge anmoder vi om det første møde, da flere ting ikke er udført hverken korrekt eller tilfredsstillende, og flere ting er blevet ødelagt. Der er bl.a. blevet flækket to vindueskarme, samt lavet skader på flere af vores nye vinduer, og ødelagt en helt ny karm. Herudover er de gået ind i med sikkerhedssko på, hvilket også har resulteret i et ødelagt gulv.
De ting som de har ødelagt, er hverken blevet skiftet eller erstattet, men er blot blevet spartlet eller dækket med store (grimme) lister, så det ikke længere kan ses.
Under hele forløbet har vi flere gange måtte kontakte Dyreborg ift. fejl og mangler, og vi har haft flere møder for gennemgang af deres arbejde, som ofte har skullet laves om.
Vi er ofte blevet lovet tidsfrister som ikke er blevet overholdt, flere møder er blevet aflyst, og vi har oplevet lange, eller slet ingen, svartider på vores henvendelser.
I oktober 2023, hvor projektet fortsat ikke er færdigt, stopper vores byggeleder med at svare os. Tømreren der på det tidspunkt er i gang med opgaven, forsøger også at få svar fra ham, da det er afgørende for at kunne komme videre med arbejdet. Han får heller ikke noget svar.
Herefter kontakter vi Jesper, ejeren af virksomheden, og anmoder om et møde med ham.
Ved mødet med Jesper bliver vi lovet, at vi nok skal komme i mål med opgaven inden for 14 dage. Vi giver kraftigt udtrykt for vores frustration, mistillid og afmagt ift. det hele, men Jesper forsikrer os om at det nok skal blive godt, og vi bliver lovet at der bliver lavet en plan, ift. udfærdigelse af diverse manglende arbejde. Aftalen bliver, at han vil sende os et referat med punkter for de ting vi har aftalt der skal laves, dagen efter. Dette modtager vi først 11 dage senere, trods adskillige henvendelser fra os, som der slet ikke bliver svaret på. Da vi modtager referatet, er det mildest talt mangelfuldt ift. hvad vi aftalte.
14 dage efter vores møde, hvor han lovede at vi ville være helt i mål med det hele, har der endnu ikke været nogle håndværkere. Vi gør herefter endnu engang opmærksom på vores frustration, hvortil han beder os om at have tålmodighed. Vi får herefter en ny lovning på, at alt arbejde vil være færdigt inden for den næste uge.
Efter et par dage hvor planen bliver overholdt, skrider det hele igen. Vi får ikke besked på om der kommer nogle håndværkere eller ej, og efter flere uger, er det aftalte endnu ikke færdigt.
Herefter indbringer vi sagen for Byggeriets ankenævn, hvilket vi oplyser Jesper om. Han svarer aldrig på dette.
3 måneder efter sender han os en faktura, med en ekstra opkrævning på 35.000,- for diverse udbedringer (udbedringer der udelukkende er udført, grundet deres eget mangelfulde og dårlige håndværk).
Efter 4 måneder får vi af Byggeriets ankenævn, medhold ift. det ufærdige arbejde, men her bliver vi bekendt med, at det firma som vi i marts 2023 har indgået en aftale med, er under konkurs. Alt udført arbejde i vores hus, er derfor lavet af et ”nyt” firma (med samme ejer og samme firmanavn). Det beløb som han er dømt til skulle betale os iht. Byggeriets ankenævns afgørelse, for udbedring af diverse fejl og mangler, mener han derfor ikke at han hæfter for (da det er det ”gamle” firma).
Vi har herefter været nødsaget til at få en advokat, da vi ikke kan se nogen anden udvej. Jesper er tilsyneladende fuldstændig ligeglad med hvordan han behandler folk, og han vægter slet ikke hvad der er ordentligt, rimeligt og retfærdigt – hverken ift. håndværk eller overfor hans kunder.
Firmaets principper med 100% tilfredshedsgaranti, ordentligt håndværk, god service og vejledning, samt et firma som man kan stole på, kan vi desværre slet ikke genkende… Så for jeres egen skyld, hold jer langt væk!!!
Læs mere