Månedens Håndværker: Ansvarlighed, grundighed og pålidelighed – altid.
januar 2025
Hougaard El & Teknik ApS
Hougaard El & Teknik ApS er fuldt fortjent Månedens Håndværker i januar 2025. Titlen tildeles til en samarbejdspartner, der udmærker sig ved faglig dygtighed, høj kundetilfredshed og en imponerende arbejdsindsats – og Hougaard El & Teknik ApS scorer tårnhøjt på alle parametre.
En gang om måneden kårer 3byggetilbud.dk månedens håndværker. Månedens håndværker udvælges på baggrund af feedback på vundne opgaver.
Hougaard El & Teknik ApS er et godt eksempel på en håndværker i særklasse. Med mange års erfaring leverer de professionelle løsninger inden for alle aspekter af el-arbejde. Deres projekter spænder bredt fra simple reparationer hos Hr. og Fru. Jensen til komplicerede el-løsninger for boligforeninger og erhverv. Deres ekspertise inden for moderne og energioptimerende løsninger, som installation af solceller og ladestandere til elbiler, gør dem til en oplagt samarbejdspartner.
Det, der gør Hougaard El & Teknik ApS helt særlige, er deres evne til at forstå kundernes behov og levere skræddersyede løsninger af højeste kvalitet. Hertil prioriterer de at holde kunderne velinformerede og trygge gennem hele processen, hvilket har sikret dem en kundetilfredshed på imponerende 100 %.
Hougaard El & Teknik ApS tilbyder:
- Fejlfinding
- Reparationer
- Større og mindre el-renoveringer samt nybyg
- Energioptimering
- Smart home løsninger
- Ventilation
- Solceller
- Lade stander/-boks
- Varmepumper
Dedikation til kvalitet og gennemsigtighed
Kundetilfredshed er en hjørnesten hos Hougaard El & Teknik ApS – og det mærkes. Kunderne roser nemlig virksomhedens ansatte for deres dygtighed, pålidelighed og grundighed. Flere af de tilbagemeldinger, vi har modtaget gennem 3byggetilbud.dk, fremhæver også virksomhedens venlige og imødekommende medarbejdere, der altid gør sig umage for at sikre, at alt er i top. Det er denne dedikation til både kvalitet og service, der gør, at Hougaard El & Teknik ApS skiller sig ud i mængden.
Indehaver Martin Hougaard sætter ord på virksomhedens tilgang:
”Jeg tror, at det der gør, at kunder vælger vores firma er, at vi bruger tid på at høre, hvad det er den enkelte kunde gerne vil have lavet – og så afholder vi os ikke fra at komme med input og løsningsforslag. Ved vi af erfaring, at en løsning ikke bliver god i længden, så vil vi hellere fraråde kunden at få det gjort end at tage jobbet og udføre en dårlig installation.”
Han tilføjer:
”Hertil vil jeg mene, at vi fremstår kompetente og pålidelige. Vi ved, at en kunde, der føler sig godt behandlet i dag, kan blive til 30 nye inden for et år. For kvalitet og pålidelighed fungerer som ringe i vandet.”
Hougaard El & Teknik ApS prioriterer ikke kun at være transparente, når det kommer til løsningsforslag, men også pris. For virksomheden går op i, at kunderne altid ved, hvad de betaler for, og hvorfor. “Vi er altid åbne omkring vores priser og kan forsvare, hvorfor en stikkontakt hos os er dyrere end den, du kan få i netbutikken,” lyder det fra Martin Hougaard.
Ja, hos Hougaard El & Teknik ApS handler det ikke kun om produktet, men også om den ekspertise, sikkerhed og kvalitet, der følger med arbejdet. Og ved at kombinere håndværksmæssig tradition med den nyeste teknologi sørger virksomhedens erfarne folk for, at kundens el-installationer både imødekommer moderne standarder samt den enkeltes personlige, unikke behov. For kvalitet er en selvfølge hos Hougaard El & Teknik ApS, og det samme er kompetent, kyndig vejledning – og det tilsammen er din garanti for en så optimal el-løsning som mulig.
Sådan bedømmer kunderne Hougaard El & Teknik ApS
Kundetilfredshed
Svarprocent
Hos 3byggetilbud.dk nominerer vi hver måned tre virksomheder fra vores leverandørnetværk til Månedens Håndværker. Udvælgelsen sker blandt andet på baggrund af tilbagemeldinger formidlet gennem 3byggetilbud.dk, og hvor gode virksomhederne er til at vende tilbage på forespørgsler fra bygherre. De nominerede for januar 2025 var J.H. Isolering & Service, Kim’s Gulvslibning v/Kim Simonsen og vinderen Hougaard El & Teknik ApS.
Mere end 70.000 opgaver i 2024
3byggetilbud.dk er Danmarks største formidler af bygge- og renoveringsopgaver. I 2024 formidlede vi mere end 70.000 opgaver til vores netværk af omkring 1.500 håndværkere på tværs af hele Danmark. Hvis du har en bygge- eller renoveringsopgave, kan du gennem 3byggetilbud.dk’s service modtage tre uforpligtende tilbud fra dygtige håndværkerfirmaer nær dig helt gratis.
Er du håndværker og er interesseret i at blive del af vores netværk af håndværkere, er vi altid på udkig efter dygtige samarbejdspartnere, vi kan formidle bygge- og renoveringsopgaver til. Tilmeld dig i dag og modtag spændende opgaver til ordrebogen.