3byggetilbud.dk kan hjælpe dig med at få tre gratis tilbud på renovering af husets facade. En facaderenovering der forskønner huset, og er med til at sikre imod vind og vejr.
En facaderenovering frisker boligen op og øger ejendomsvurderingen
Næstefter taget er facaden den del af din bolig, der er udsat for det største slid fra vind og vejr. Mange års sollys, regn, sne, frost og blæst, samt fodboldspil op ad murværket og alle de andre belastninger, vi udsætter den for, kan ikke undgå at sætte sine spor på facaden. Så med tiden bliver den både slidt, falmet og beskadiget at se på.
Løsningen er at få foretaget en facaderenovering. Her renoveres den eksisterende facade, så den kommer til at fremstå pæn og ny igen. Samtidig med facaderenoveringen kan du også få udført f.eks. hulmurs– eller facadeisolering, udskiftet vinduer og døre eller foretaget andre større eller mindre ændringer af facadens udseende eller forløb.
Med en helt nyrenoveret facade forlænger du boligens levetid, samtidig med at huset kommer til at fremstå i en meget bedre stand. Det kan ikke undgås at kunne mærkes på ejendomsvurderingen, fordi huset derved bliver meget lettere at sælge.
Fordele ved en facadeisolering:
Forlænger facadens og dermed boligens levetid
Du får mulighed for at ændre på facadens udformning og farve
Du kan få udført arbejde som f.eks. isolering, der ellers ville sætte spor på facaden
Få en bolig som fremtræder mere indbydende og derfor stiger i ejendomsvurdering
Se tidligere løste opgaver
20/10-2026
Reparation af pudset facade
Reparation og renovering af pudset facade – villa i Gentofte
Vi ønsker tilbud på rep…
Reparation og renovering af pudset facade – villa i Gentofte
Vi ønsker tilbud på reparation af de udvendige, pudsede facader på vores villa i Gentofte
Der er flere steder opstået revner i facaden, særligt omkring gavle, vinduer og tagkanter. Derudover er der enkelte områder med afskalninger og beskadiget puds.
Opgaven omfatter:
Gennemgang og vurdering af revnerne og deres årsag.
Professionel udbedring af revner i murværk og puds.
Reparation af løs og beskadiget puds.
Klargøring af de reparerede områder, så facaden efterfølgende kan males.
Vi står selv for maling af hele huset, så tilbuddet skal alene omfatte reparationsarbejdet og eventuelt nødvendigt stillads.
Vi vedhæfter billeder og ønsker en besigtigelse inden tilbudsgivning.
Se opgave +
20/10-2026
Pudsning af murværk med net
Ca.60 kvadratmeter murværk skal pudses op med net
Materialer og blander haves…
Ca.60 kvadratmeter murværk skal pudses op med net
Materialer og blander haves
Se opgave +
19/10-2026
Omfugning af staldbygning
Vi har en staldbygning, der trænger meget til nye fuger. Vi fælder træerne i området,…
Vi har en staldbygning, der trænger meget til nye fuger. Vi fælder træerne i området, så det er nemt at komme til.
Se opgave +
19/10-2026
Facaderenovering, skorsten, tagrender og tagudhæng
Facaderenovering af murermester villa, revner lægges jern i, facade males, skorsten r…
Facaderenovering af murermester villa, revner lægges jern i, facade males, skorsten repareres, nye tagrender 2 x 10 m. Tagudhæng træværk slibes og males.
* Facaden på hele huset slibes ned
* Alle steder hvor pudsen er løs vil blive banket af og pudset op på ny
* Der vil blive muret op
* Alle z-skader/revner vil blive renoveret med jern
* Skorstenen repareres
* Skift alle tagrender til nye zink tagrender samt nedløb
* Gennemgang af sokkel.
Se opgave +
17/10-2026
Omfugning af facade
Omfugning af facade. Huset er 116 m2. Fuger er smuldrede….
Omfugning af facade. Huset er 116 m2. Fuger er smuldrede.
Se opgave +
16/10-2026
Omfugning af facade
Udfræsning og fugning af 102 kvm enderækkehus fra 1959 med meget porøse fuger….
Udfræsning og fugning af 102 kvm enderækkehus fra 1959 med meget porøse fuger.
Se opgave +
16/10-2026
Renovering og maling af gadefacade
Vi er en lille andelsforening (A/B Holbergsgade 22 m.fl. i Kbh K), som har fået renov…
Vi er en lille andelsforening (A/B Holbergsgade 22 m.fl. i Kbh K), som har fået renoveret og malet gadefacaden for snart 10 år siden. Vi har udfordringer med fugt fra højt grundvandsspejl grundet området er bygget på stokke, hvor der oprindeligt har været vand.
Vi har udført en række tiltag for at reducere dette med plader i bygningen, nedrivning af vægbelægning, udluftning, maling med diffusionsmaling m.v. Der gik desværre ikke lang tid fra renoveringen, til det begyndte at skalle af igen, som kan ses på billederne.
Tidligere var der ikke malet med diffusionsmaling, og dette holdt i mange år. Tilstødende bygninger lader ikke til at have samme problemer.
Vi ønsker at få genopfrisket den nedre del af gadefacaden, så den ser pæn ud igen., dvs. fra kælder op of til profilen ved første sal.
Dette kunne indebære:
1) Skrabes af og pudses op (hvor nødvendigt)
2) Rensning og maling
Evt. kan der blot rense af og males områder, hvor det ikke skaller og behøver pudsning?
Måske kunne maling med en ikke-diffusionsåben maling eller en spærrende maling i de berørte område, som skaller?
Vi tager gerne imod anbefaling fra jer som faglig ekspert – så længe at vi undgår at det skaller igen inden for 1-2 år, og renoveringen holder i minimum 10 år.
Der er tale om en lille andelsforening bestående af to opgange med 19 andelshavere omkring en hjørnebygning. Se billeder.
Vi kan være behjælpelig med parkering for 1-2 biler i vores baggård – eller inde igennem porten ved siden af Holbergsgade 20/22 for en enkelt bil. Alternativt på gaden ved at spærre en plads eller to af i arbejdsperioden.
I forbindelse med tilbuddet ønsker vi at vide, hvornår arbejdet kan udføres.
Se opgave +
15/10-2026
Omfugning af gavle og side
Vi vil gerne bede om en pris på omfugning af hel gavl , halv gavl og 1 side. I alt ca…
Vi vil gerne bede om en pris på omfugning af hel gavl , halv gavl og 1 side. I alt ca. 100 m2
Se opgave +
Facaderenovering – hvordan?
En facaderenovering er en proces, der oftest foregår i fire trin, hvor facaden:
Afrenses for gammelt puds, afskallet maling m.v. Det foregår oftest ved sandblæsning.
Repareres, så skader udbedres og f.eks. fugerne mellem murstenene gås efter og fyldes op.
Pudses op, filses eller vandskures med et pudslag, så facaden fremtræder jævn.
Males eller kalkes, hvis ikke du vælger at få filset facaden op i farvet mørtel.
Eventuelle andre arbejder på facaden udføres enten før punkt 1 – primært isolering – eller i forbindelse med punkt 2, hvis der f.eks. skal sættes nye vinduer og døre i facaden. Så undgår du, at de nye elementer tager skade af en eventuelt sandblæsning.
Arbejdet udføres oftest af en murer, der forestår hele entreprisen med sandblæsning, reparation og oppudsning af facaden. Mureren vil oftest hyre et specialfirma til sandblæsningen og en maler, hvis facaderenoveringen skal afsluttes med en maling af facaden.
Vil du spare lidt på udgifterne til facaderenoveringen, kan du vælge f.eks. at male selv, når mureren er færdig med sit arbejde. Du kan også godt spare en smule ved at hyre sandblæser, murer og maler selv. Men i praksis kommer det oftest til at tage alt for meget tid i forhold til besparelsen. Samtidig kan det være svært at finde håndværkere, der har tid lige efter hinanden, så du undgår ventetid i processen. Så det letteste er at finde en god murer til opgaven og så lade denne stå for hele processen.
Bor du i en boligforening, er facaderenovering en noget større opgave. Her er der oftest tale om en etageejendom, hvor der er brug for opstilling af stilladser m.v. Er du med i bestyrelsen i din boligforening, kan du få god inspiration til, hvordan I griber arbejdet an i denne artikel om facaderenovering i ejerforeningen.
Skal 3byggetilbud.dk hjælpe med dit projekt?
Få minimum 3 tilbud på facaderenovering
Har du aldrig prøvet at finde en håndværker til en byggeopgave før, kan det godt være lidt grænseoverskridende at kaste sig ud i at indhente tilbud på din facaderenovering. For hvordan griber du det an og hvad nu, hvis han eller hun spørger om noget, du ikke ved hvad er?
Samtidig ved du oftest heller ikke noget om, hvor god den enkelte håndværker er til at løse lige netop din arbejdsopgave – og det kan være svært at gennemskue, bare ud fra at høre hvad håndværkeren siger og fortæller om, hvordan han vil gribe opgaven an.
Endelig er der tiden, det tager at ringe eller maile rundt, for at finde håndværkere, der er interesseret i opgaven. Som minimum skal du nemlig indhente mindst 3 tilbud på facaderenovering, hvis du skal være sikker på, ikke kun at få spurgt de to dyreste murere i omegnen.
Sådan finder du nemmest en facaderenovering til en god pris
Det er her, du kan bruge vores tilbudstjeneste til at skyde genvej til at få 3 tilbud på din facaderenovering. Hos 3byggetilbud har vi et fast samarbejde med håndværkere over hele landet. Det betyder, at vi kender dem indgående og ved, at de har tid til at tage din opgave inden for den nærmeste fremtid.
Samtidig anvender vi altid andre brugeres vurderinger af håndværkerne, når vi udvælger dem, som vi beder om at give tilbud på din facaderenovering. Det betyder, at du ved, at de håndværkere som du får henvendelse fra, leverer et ordentligt stykke arbejde, som andre også har været tilfredse med.
Det giver dig en tryghed ved de tilbud, du får, som du ikke havde haft, hvis du selv skulle have indhentet tilbuddene. Og så sparer du en masse forgæves opkald og for at rykke håndværkerne for et svar på din henvendelse.
Skal du have renoveret din facade? Her er det, du skal vide
Få svar på dine vigtigste spørgsmål om facaderenovering
Hvad koster facaderenovering pr. m² i Danmark?
Prisen på en facaderenovering afhænger af facadens stand og hvilken løsning du vælger. Hvis facaden både skal afrenses, repareres, pudses og males, bliver arbejdet mere omfattende end en mindre opfriskning. Derudover påvirker opgaver som isolering, nye vinduer eller reparation af fuger også den samlede pris.
Hvad koster det at få pudset, filset eller vandskuret en facade?
Prisen varierer alt efter hvilken behandling facaden skal have, og hvor meget forarbejde der er nødvendigt. En facade med afskallet maling eller beskadigede fuger kræver typisk mere arbejde, før den kan pudses, filses eller vandskures. Valget af overflade har også betydning for både pris og det færdige udtryk.
Hvordan foregår en facaderenovering trin for trin?
En facaderenovering foregår typisk i fire trin. Først afrenses facaden for gammelt puds, afskallet maling og andre rester – ofte ved hjælp af sandblæsning. Derefter repareres facaden, hvor skader udbedres og fugerne mellem murstenene gennemgås og fyldes op. Herefter pudses, filses eller vandskures facaden, så overfladen bliver jævn og ensartet. Til sidst males eller kalkes facaden, medmindre du vælger en løsning med farvet mørtel.
Kræver facaderenovering byggetilladelse?
Almindelig facaderenovering kræver normalt ikke byggetilladelse. Hvis du ændrer husets udseende væsentligt, efterisolerer udvendigt eller bor i et bevaringsværdigt område, kan kommunen dog stille krav om godkendelse.
Hvorfor bør man indhente 3 tilbud på facaderenovering?
Priser og løsningsforslag kan variere meget mellem håndværkere. Ved at indhente flere tilbud får man bedre mulighed for at sammenligne pris, materialer, garanti og arbejdets omfang.