3byggetilbud.dk kan hjælpe dig med at få tre gratis tilbud på renovering af husets facade. En facaderenovering der forskønner huset, og er med til at sikre imod vind og vejr.
En facaderenovering frisker boligen op og øger ejendomsvurderingen
Næstefter taget er facaden den del af din bolig, der er udsat for det største slid fra vind og vejr. Mange års sollys, regn, sne, frost og blæst, samt fodboldspil op ad murværket og alle de andre belastninger, vi udsætter den for, kan ikke undgå at sætte sine spor på facaden. Så med tiden bliver den både slidt, falmet og beskadiget at se på.
Løsningen er at få foretaget en facaderenovering. Her renoveres den eksisterende facade, så den kommer til at fremstå pæn og ny igen. Samtidig med facaderenoveringen kan du også få udført f.eks. hulmurs– eller facadeisolering, udskiftet vinduer og døre eller foretaget andre større eller mindre ændringer af facadens udseende eller forløb.
Med en helt nyrenoveret facade forlænger du boligens levetid, samtidig med at huset kommer til at fremstå i en meget bedre stand. Det kan ikke undgås at kunne mærkes på ejendomsvurderingen, fordi huset derved bliver meget lettere at sælge.
Fordele ved en facadeisolering:
Forlænger facadens og dermed boligens levetid
Du får mulighed for at ændre på facadens udformning og farve
Du kan få udført arbejde som f.eks. isolering, der ellers ville sætte spor på facaden
Få en bolig som fremtræder mere indbydende og derfor stiger i ejendomsvurdering
Se tidligere løste opgaver
09/10-2026
Reparation af revne i murværk
reparation af gennemgående revne eventuelt sætningsskade i murværket fra facaden og i…
reparation af gennemgående revne eventuelt sætningsskade i murværket fra facaden og ind i lejlighed stueplan, reparation af murværk på gårdsiden, genopretning af facade mod gaden som p.t. står med nødtørftig reparation. Revne i murværk samt skade i muren på gårdssiden haster mest. pva AB Balder
Se opgave +
08/10-2026
Pudsning af facade med net og farve
Vi har fået fasadeisoleret vores hus og nu mangler vi at pudse huset med net og efter…
Vi har fået fasadeisoleret vores hus og nu mangler vi at pudse huset med net og efterfølgende pudse med farve.
Ca. 210 kvardratmeter pudses med net og ca 260 kvardratmeter skal pudses med farve.
Se opgave +
08/10-2026
Udvendig facaderenovering af villa
Vi ønsker tilbud på udvendig facaderenovering af vores villa i Lyngby. Huset er i ét …
Vi ønsker tilbud på udvendig facaderenovering af vores villa i Lyngby. Huset er i ét plan (ca. 230 m² bolig) med hvid pudset og malet facade, sortmalet sokkel og sorte vinduer. Huset er netop renoveret indvendigt, og der er udskiftet enkelte vinduespartier, så facaden skal nu gøres færdig og fremstå ensartet.
Opgaven omfatter:
Pudsreparationer:
-Reparation af mindre revner og huller i pudsen (bl.a. gamle bore- og beslaghuller)
-Tilpudsning omkring nye og eksisterende vinduer, hvor pudsen er beskadiget eller mangler
-Reparationerne skal udføres, så overfladen får samme struktur som den eksisterende facade
Maling af facade:
-Afrensning og afvaskning af hele facaden (alger, snavs, misfarvninger og løs maling)
-Grunding og to gange maling med facademaling, der passer til underlaget (pudset, tidligere malet facade)
-Farve: hvid, som eksisterende
-Sokkel males sort, som eksisterende
Maling af vinduer og træværk udvendigt:
-Ældre sorte trævinduer: faste glaspartier mod haven og vinduesbånd øverst på facaden mod indkørslen.
-Afrensning, slibning, udbedring af mindre skader i træ, grunding og to gange maling i sort
-Det sorte træværk over og under vinduespartierne (rem og bundstykker) males
-Nyt, ubehandlet træ omkring de nye vinduespartier (lodrette poster) grundes og males sort
-De nye skydedørspartier er fabriksbehandlede og skal ikke males
Tilbuddet bedes indeholde:
-Fast pris inkl. moms, opdelt på de tre delopgaver
-Alle materialer, afdækning af vinduer og belægning samt bortskaffelse af affald
-Angivelse af produkter (fabrikat og type)
-Forventet opstart og varighed
-Timepris for eventuelt ekstraarbejde, som aftales skriftligt inden udførelse
Praktisk:
-Huset er i ét plan, så arbejdet kan udføres fra rullestillads eller bukke. Der er flisebelagt adgang på indkørselssiden og have med højbede på den anden side
-Beplantning tæt på facaden beskæres eller fjernes af jer inden opgaven løses
-Arbejdet ønskes udført snarest muligt, når vejret tillader det
-Besigtigelse er en forudsætning for tilbud og kan aftales efter behov
Vi lægger vægt på referencer fra lignende opgaver
Billeder af alle facader er vedhæftet.
Se opgave +
07/10-2026
Genetablering af facade
Hej jeg ønsker tilbud på at få genetableret gammel facade.
Tilbud indhold
-Nedrivnin…
Hej jeg ønsker tilbud på at få genetableret gammel facade.
Tilbud indhold
-Nedrivning af eksisterende puds og fliser.
-Ny puds i kalkmørtel (vægge og sokkel).
-Kalkning/maling af vægge og sokkel.
-Gummifuger omkring de nye vinduer.
I samarbejde med vindues mand skal vinduer og dør udskiftes
Se opgave +
07/10-2026
Facaderenovering af udbygninger
Vi har købt et nedlagt landbrug, hvor udbygningerne trænger til en renovering, vi vil…
Vi har købt et nedlagt landbrug, hvor udbygningerne trænger til en renovering, vi vil gerne have det pudset efterfølgende. Udbygninger ligger som et T.
Se opgave +
06/10-2026
Netpuds af hus
Netpuds af huset vi er ved at fræse alle fugerne udtog lægger nye i. Vi fjerner alle …
Netpuds af huset vi er ved at fræse alle fugerne udtog lægger nye i. Vi fjerner alle ujævn heder så murerne er lige til at gå til
Se opgave +
06/10-2026
Udskiftning af fuger på murstenshus
Udskiftning af fuger på murstenshus. Gamle fuger skal renses ud og nye fuger skal ind…
Udskiftning af fuger på murstenshus. Gamle fuger skal renses ud og nye fuger skal ind.
Se opgave +
06/10-2026
Pudsning af 3 facader og sokkel
Ønsker at få 3 facader pudset op i hvid inkl. soklen på huset.
Villa på 129 m2
…
Ønsker at få 3 facader pudset op i hvid inkl. soklen på huset.
Villa på 129 m2
Se opgave +
Facaderenovering – hvordan?
En facaderenovering er en proces, der oftest foregår i fire trin, hvor facaden:
Afrenses for gammelt puds, afskallet maling m.v. Det foregår oftest ved sandblæsning.
Repareres, så skader udbedres og f.eks. fugerne mellem murstenene gås efter og fyldes op.
Pudses op, filses eller vandskures med et pudslag, så facaden fremtræder jævn.
Males eller kalkes, hvis ikke du vælger at få filset facaden op i farvet mørtel.
Eventuelle andre arbejder på facaden udføres enten før punkt 1 – primært isolering – eller i forbindelse med punkt 2, hvis der f.eks. skal sættes nye vinduer og døre i facaden. Så undgår du, at de nye elementer tager skade af en eventuelt sandblæsning.
Arbejdet udføres oftest af en murer, der forestår hele entreprisen med sandblæsning, reparation og oppudsning af facaden. Mureren vil oftest hyre et specialfirma til sandblæsningen og en maler, hvis facaderenoveringen skal afsluttes med en maling af facaden.
Vil du spare lidt på udgifterne til facaderenoveringen, kan du vælge f.eks. at male selv, når mureren er færdig med sit arbejde. Du kan også godt spare en smule ved at hyre sandblæser, murer og maler selv. Men i praksis kommer det oftest til at tage alt for meget tid i forhold til besparelsen. Samtidig kan det være svært at finde håndværkere, der har tid lige efter hinanden, så du undgår ventetid i processen. Så det letteste er at finde en god murer til opgaven og så lade denne stå for hele processen.
Bor du i en boligforening, er facaderenovering en noget større opgave. Her er der oftest tale om en etageejendom, hvor der er brug for opstilling af stilladser m.v. Er du med i bestyrelsen i din boligforening, kan du få god inspiration til, hvordan I griber arbejdet an i denne artikel om facaderenovering i ejerforeningen.
Skal 3byggetilbud.dk hjælpe med dit projekt?
Få minimum 3 tilbud på facaderenovering
Har du aldrig prøvet at finde en håndværker til en byggeopgave før, kan det godt være lidt grænseoverskridende at kaste sig ud i at indhente tilbud på din facaderenovering. For hvordan griber du det an og hvad nu, hvis han eller hun spørger om noget, du ikke ved hvad er?
Samtidig ved du oftest heller ikke noget om, hvor god den enkelte håndværker er til at løse lige netop din arbejdsopgave – og det kan være svært at gennemskue, bare ud fra at høre hvad håndværkeren siger og fortæller om, hvordan han vil gribe opgaven an.
Endelig er der tiden, det tager at ringe eller maile rundt, for at finde håndværkere, der er interesseret i opgaven. Som minimum skal du nemlig indhente mindst 3 tilbud på facaderenovering, hvis du skal være sikker på, ikke kun at få spurgt de to dyreste murere i omegnen.
Sådan finder du nemmest en facaderenovering til en god pris
Det er her, du kan bruge vores tilbudstjeneste til at skyde genvej til at få 3 tilbud på din facaderenovering. Hos 3byggetilbud har vi et fast samarbejde med håndværkere over hele landet. Det betyder, at vi kender dem indgående og ved, at de har tid til at tage din opgave inden for den nærmeste fremtid.
Samtidig anvender vi altid andre brugeres vurderinger af håndværkerne, når vi udvælger dem, som vi beder om at give tilbud på din facaderenovering. Det betyder, at du ved, at de håndværkere som du får henvendelse fra, leverer et ordentligt stykke arbejde, som andre også har været tilfredse med.
Det giver dig en tryghed ved de tilbud, du får, som du ikke havde haft, hvis du selv skulle have indhentet tilbuddene. Og så sparer du en masse forgæves opkald og for at rykke håndværkerne for et svar på din henvendelse.
Skal du have renoveret din facade? Her er det, du skal vide
Få svar på dine vigtigste spørgsmål om facaderenovering
Hvad koster facaderenovering pr. m² i Danmark?
Prisen på en facaderenovering afhænger af facadens stand og hvilken løsning du vælger. Hvis facaden både skal afrenses, repareres, pudses og males, bliver arbejdet mere omfattende end en mindre opfriskning. Derudover påvirker opgaver som isolering, nye vinduer eller reparation af fuger også den samlede pris.
Hvad koster det at få pudset, filset eller vandskuret en facade?
Prisen varierer alt efter hvilken behandling facaden skal have, og hvor meget forarbejde der er nødvendigt. En facade med afskallet maling eller beskadigede fuger kræver typisk mere arbejde, før den kan pudses, filses eller vandskures. Valget af overflade har også betydning for både pris og det færdige udtryk.
Hvordan foregår en facaderenovering trin for trin?
En facaderenovering foregår typisk i fire trin. Først afrenses facaden for gammelt puds, afskallet maling og andre rester – ofte ved hjælp af sandblæsning. Derefter repareres facaden, hvor skader udbedres og fugerne mellem murstenene gennemgås og fyldes op. Herefter pudses, filses eller vandskures facaden, så overfladen bliver jævn og ensartet. Til sidst males eller kalkes facaden, medmindre du vælger en løsning med farvet mørtel.
Kræver facaderenovering byggetilladelse?
Almindelig facaderenovering kræver normalt ikke byggetilladelse. Hvis du ændrer husets udseende væsentligt, efterisolerer udvendigt eller bor i et bevaringsværdigt område, kan kommunen dog stille krav om godkendelse.
Hvorfor bør man indhente 3 tilbud på facaderenovering?
Priser og løsningsforslag kan variere meget mellem håndværkere. Ved at indhente flere tilbud får man bedre mulighed for at sammenligne pris, materialer, garanti og arbejdets omfang.