Formidlede opgaver
18.808
Hvert kvartal indsamler vi data fra tusindvis af håndværkeropgaver.
18.808 opgaver fra årets andet kvartal. Det er grundlaget for Håndværkerindekset – det eneste sted i Danmark, hvor renoveringsmarkedet bliver kortlagt opgave for opgave: hvad boligejerne vil have lavet, hvad de betaler, og hvordan det fordeler sig på tværs af landet.
Sommeren har for alvor sat gang i renoveringsmarkedet. El-installatørerne oplever fortsat stor efterspørgsel, drevet af både ladestandere og varmepumper, mens tagentrepriser er kvartalets store historie: sæsonen, det nu ikrafttrådte forbud mod højtryksspuling af asbesttage og en stigende andel komplekse asbestsaneringer har sendt både antal og pris op. Samtidig er tømrerne vendt tilbage efter et svagt første kvartal, og totalentrepriser vinder frem som en ny kategori at holde øje med.

Bliv klogere på hvad boligejerne efterspurgte og hvad det kostede dem:
↓ Kvartalet i 5 tal
↓ Top 15 brancher
↓ Opgaver, der trender
↓ Sådan kom opgaverne ind
↓ Regional fordeling
↓ Prisindeks
↓ Periodens fokustema
↓ Kvartalets vigtigste fund
Her er, hvad boligejerne fik lavet i april, maj og juni 2026.
Formidlede opgaver
18.808
Dyreste typiske opgave
Tag
Mest efterspurgte branche
VVS
Gns. opgavepris
95.500 kr.
Ladestandere tredobles
+268%
Hver dag formidles hundredvis af opgaver mellem danske boligejere og håndværkere via 3byggetilbud.dk. Her er en liste over hvilke, der er i vækst og hvilke, der er under pres.
Opgaverne er listet efter antal opgaver oprettet i 2. kvartal 2026, med ændring i procent sammenlignet med samme kvartal sidste år. Tømrere og el-installatører viser den kraftigste fremgang, mens murerfirmaer fortsat er under pres.
Note: Tagentrepriser, Vinduer og døre er opgjort som selvstændige kategorier og indgår ikke i tømrertallet.
Opgaver med markant vækst i 2. kvartal 2026 sammenlignet med samme kvartal sidste år. To af dem understreger den store efterspørgsel på landets elektrikere, mens den tredje viser sommerens helt store historie: tagene.
Kvartalets største vækst
+268%
vs. Q2 2025
Elbil-udviklingen fortsætter den kraftige vækstkurve, vi har set kvartal efter kvartal – fra +100% i Q1 til nu +268% i Q2. Drives af stigende elbilsalg og nye krav om ladepunkter ved parcelhuse og boligforeninger.
Mere end fordoblet
+112%
vs. Q2 2025
Hedebølgen i juni satte for alvor gang i efterspørgslen: luft-luftvarmepumper kan nemlig også køle, og det gjorde dem attraktive som en hurtig løsning på de varme dage. Væksten fortsætter dermed den fremgang, vi allerede så i Q1, hvor kategorien steg 59% – og er nu mere end fordoblet på et år.
Sæson og asbestforbud
+45%
vs. Q2 2025
Sommersæsonen er tagenes højsæson, og den øgede opmærksomhed på asbesttage har givet flere boligejere anledning til at kigge nærmere på tagets tilstand.
Aktiviteten var høj gennem hele andet kvartal 2026, med et markant nedslag allerede i april, hvor kvartalets travleste dag lå. Det bekræfter, at boligejerne planlægger deres sommerprojekter tidligt, gerne i god tid inden håndværkerne har fyldte kalendere hen over sommeren.
Baseret på estimeret demografi fra Google Analytics for besøgende, der oprettede en opgave, og hvor køn er tilgængeligt. Tallene er retningsgivende, ikke selvrapporterede.
Travleste dag i perioden
13. april
Opgaver indsendt i arbejdstiden:
45%
Travleste ugedag i perioden:
Mandag
Opgaver indsendt efter fyraften:
26%
Renoveringsmarkedet ser forskelligt ud alt efter hvor i landet man bor. Hovedstaden står for 40% af alle opgaver – hver fjerde renoveringsopgave kommer fra København og omegn. VVS dominerer som mest efterspurgte branche i tre regioner, mens el-installatører topper i Midt- og Syddanmark.
Klik på kortet for at se regionens nøgletal. Kortet er forenklet til rapportbrug.
Hvad koster en håndværker egentlig? Det spørgsmål optager de fleste boligejere – her er svaret baseret på, hvad boligejerne har betalt. Håndværkerpriserne udvikler sig forskelligt på tværs af brancher. Nogle typer boligrenovering er blevet billigere, mens andre er steget markant i pris.
Alle priser er medianer i DKK ekskl. moms, baseret på AI-genererede estimater med konfidens ≥ 60%. Medianer foretrækkes fremfor gennemsnit for at undgå at ekstreme projekter skævvrider billedet. Viste beløb er afrundet til nærmeste 500 kr; procentændringer beregnes fra de eksakte medianer.
Hvad driver den store vækst i tagentrepriser i årets andet kvartal?
Tagentrepriser er en af de helt store højdespringere i foråret 2026. Med 694 opgaver, en stigning på 45% i forhold til samme kvartal sidste år, er det både en af de mest efterspurgte kategorier i absolutte tal og samtidig den dyreste håndværkerydelse i hele indekset med en medianpris på 252.000 kr.
Bag tallet ligger en tydelig forklaring: mere end hver anden tagentreprise i kvartalet, 56%, handler om asbest (primært eternittage). Det gør tagentrepriser til den suverænt største enkeltkategori blandt kvartalets asbest-relaterede opgaver, langt foran næststørste materiale, tegl, som går igen i 33% af opgaverne.
Forbuddet mod højtryksspuling af asbesttage trådte i kraft 1. juli 2026, og det kan have en indvirkning på tallene. Ifølge en analyse fra Dansk Industri er det i gennemsnit 45% dyrere at få udskiftet et tag med asbest end uden, fordi selve nedtagningen og bortskaffelsen af asbest er omkring fire gange så dyr. Det er en stor og langsigtet investering, som flere boligejere tilsyneladende har sat i gang efter flere års stigende opmærksomhed på asbest som sundhedsrisiko.
Prisen følger med. Medianen for en tagentreprise er steget 27% fra 198.000 kr i første kvartal til 252.000 kr i andet kvartal.
Efterspørgslen er så stor, at tagentrepriser nu er den mest efterspurgte henvendelse på Sjælland.

Tagentrepriser
+45%
694 opgaver
Asbest-andel af tagentrepriser
56%
af tagentrepriser
Medianpris
252.000 kr.
ekskl. moms
Andet kvartal 2026 viser flere tendenser på samme tid. Overordnet er antallet af opgaver steget 4% år-til-år, og gennemsnitsprisen er steget fra 85.000 kr i første kvartal til 95.500 kr i andet.
Det er dog ikke, fordi flere danskere pludselig kaster sig ud i de helt store renoveringer, det er stort set den samme andel af opgaverne, der hører til i den tunge ende som totalentrepriser, tagentrepriser og badeværelsesrenoveringer. I stedet er det de store opgaver, der allerede var der, som er blevet dyrere: gennemsnitsprisen for denne gruppe er steget 25% på et kvartal, drevet blandt andet af tagentreprisernes prisspring. Den typiske opgave, målt på medianen, ligger til gengæld stort set fladt, hvilket understreger, at det er i den dyre ende af markedet, udviklingen sker.
El-installatørerne oplever den mest vedvarende efterspørgsel i kvartalet. Branchen stiger 24% i antal opgaver, hvilket blandt andet kan forklares af to af kvartalets kraftigste vækstkategorier: ladestandere, der er mere end tredoblet på et år (+268%), og luft-luft varmepumper, der er mere end fordoblet (+112%) efter junis hedebølge.
Tømrerne er vendt tilbage. Efter et svagt første kvartal med -7% i antal opgaver er tømrerfirmaer nu oppe 20%, den største omvending blandt kvartalets store fag. Det følger den generelle sæsonmæssige stigning i byggeaktivitet, men er værd at bemærke som et fag, der for alvor er kommet tilbage i gang.
Totalentrepriser vinder frem som ny kategori. Med en vækst på 31% er totalentrepriser sammen med badeværelsesrenoveringens kraftige prisstigning (+43%, kvartalets største) med til at trække gennemsnitsprisen op i den tunge ende. Det er endnu for tidligt at kalde det en bred tendens til større, mere ambitiøse renoveringer, men det er en kategori, der er værd at følge i de kommende kvartaler.
Håndværkerindekset bygger på anonymiserede data fra alle opgaver oprettet på 3byggetilbud.dk, 3byggetilbud.dk Match og tilknyttede portaler i perioden 1. april – 30. juni 2026. Tallene er renset for testopgaver og spam og inkluderer både opgaver fra private, boligforeninger og erhverv, herunder annullerede opgaver, da de repræsenterer reel efterspørgsel fra boligejerne.
Priser baseres på vores prisestimater, som kombinerer historiske tilbud, opgavepriser, opgavebeskrivelse, omfang og geografisk placering. Vi rapporterer medianer og ekskluderer estimater med lavere konfidensgrad end 60%.
Til kontekstualisering anvender vi eksterne datakilder. Prisudviklinger sættes i forhold til nettoprisindekset fra Danmarks Statistik (PRIS04), der viser den generelle inflation ekskl. afgifter og opdateres månedligt. Den regionale opgavefordeling er normaliseret mod befolkningsandele fra Danmarks Statistik (FOLK1C, 1. januar 2025). Til fokustemaet om tagentrepriser og asbest har vi desuden inddraget en analyse fra Dansk Industri (marts 2026) om prisforskellen mellem asbest- og ikke-asbestholdige tage.
Sammenligninger sker mod samme kvartal året før (YoY) og forrige kvartal (QoQ), så både sæsonmæssige tendenser og generel udvikling kan identificeres.
18.808
Opgaver i grundlaget
16.623
Med prisestimat
Q2 2026
1. april – 30. juni 2026
Her finder du datagrundlaget bag de interaktive grafer i Håndværkerindekset Q2 2026. Tallene er almindelig HTML, så de kan læses af brugere, journalister, søgemaskiner og AI-værktøjer uden at afkode animationerne.
| Nøgletal | Værdi | Forklaring |
|---|---|---|
| Formidlede opgaver | 18.808 | +16% vs. Q1 2026 og +4% vs. Q2 2025. |
| Dyreste typiske opgave | Tagentreprise | Medianpris på 252.000 kr. ekskl. moms og 694 opgaver. |
| Mest efterspurgte branche | VVS | 1.070 opgaver. |
| Gennemsnitlig opgavepris | 95.500 kr. | Ekskl. moms og baseret på prisestimater med høj konfidens. |
| Ladestandere tredobles | +268% | Mere end tredoblet på et år, kvartalets kraftigste vækst |
| Placering | Branche | Q2 2026 | Q2 2025 | Udvikling |
|---|---|---|---|---|
| 1 | VVS-installatører | 1.070 | 940 | +14% |
| 2 | El-installatører | 1.049 | 845 | +24% |
| 3 | Tømrere | 906 | 756 | +20% |
| 4 | Malere | 869 | 889 | -2% |
| 5 | Murere | 707 | 932 | -24% |
| 6 | Tagentrepriser | 694 | 478 | +45% |
| 7 | Brolæggere | 629 | 603 | +4% |
| 8 | Anlægsgartnere | 400 | 495 | -19% |
| 9 | Gulvafslibning | 361 | 512 | -29% |
| 10 | Vinduer | 355 | 369 | -4% |
| 11 | Kloakmestre | 302 | 359 | -16% |
| 12 | Facaderenovering | 300 | 295 | +2% |
| 13 | Badeværelser | 298 | 315 | -5% |
| 14 | Totalentrepriser | 260 | 198 | +31% |
| 15 | Døre | 235 | 260 | -10% |
Hvor mange opgaver boligejerne oprettede hver måned i kvartalet, sammenlignet med samme måneder sidste år. April er kvartalets travleste måned, og alle tre måneder ligger over eller på niveau med 2025, bortset fra juni.
| Måned | Q2 2026 | Q2 2025 | Udvikling |
|---|---|---|---|
| April | 6.874 | 6.208 | +11% |
| Maj | 6.362 | 6.043 | +5% |
| Juni | 5.572 | 5.760 | -3% |
| Nøgletal | Forklaring |
|---|---|
| 13. april | Travleste dag i kvartalet, en mandag med 339 nye opgaver |
| Mandag | Ugens travleste dag, 19% af alle opgaver oprettes mandag |
| 45% | af opgaverne oprettes på hverdage i arbejdstiden (8-16) |
| 26% | oprettes om aftenen (18-24), renovering planlægges efter fyraften |
| Demografi | Andel | Note |
|---|---|---|
| Mænd | 64% | Baseret på estimeret demografi fra Google Analytics for de besøgende, der faktisk oprettede en opgave, og hvor køn er tilgængeligt. Tallene er retningsgivende, ikke selvrapporterede. |
| Kvinder | 36% | Baseret på estimeret demografi fra Google Analytics for de besøgende, der faktisk oprettede en opgave, og hvor køn er tilgængeligt. Tallene er retningsgivende, ikke selvrapporterede. |
Opgavetyper med markant vækst vs. samme kvartal sidste år. Elektrificeringen fortsætter i top, mens tagentrepriser trækkes op af både sommersæsonen og det kommende asbestforbud.
| Opgavetype | Opgaver | Vækst vs. Q2 2025 | Pris |
|---|---|---|---|
| Ladestandere | 232 | +268% | 16.000 kr |
| Varmepumper (luft-luft) | 127 | +112% | 38.500 kr |
| Tagentrepriser | 694 | +45% | 252.000 kr |
Hovedstaden står for 40% af alle opgaver, hver fjerde boligopgave i Danmark kommer fra København og omegn. VVS topper i Hovedstaden, el-installatører i Syd-, Midt- og Nordjylland, og på Sjælland er tagentrepriser nu den mest efterspurgte branche, et tydeligt sæson- og asbestaftryk.
| Region | Opgaver | Andel | Mest efterspurgte branche |
|---|---|---|---|
| Hovedstaden | 7.451 | 40% | VVS-installatører |
| Syddanmark | 3.635 | 19% | El-installatører |
| Midtjylland | 3.407 | 18% | El-installatører |
| Sjælland | 3.073 | 16% | Tagentrepriser |
| Nordjylland | 1.242 | 7% | El-installatører |
Alle priser er medianer i DKK ekskl. moms, baseret på AI-genererede estimater med konfidens ≥ 60%. Medianer foretrækkes fremfor gennemsnit for at undgå at ekstreme projekter skævvrider billedet. Viste beløb er afrundet til nærmeste 500 kr; procentændringer beregnes fra de eksakte medianer.
| Kategori | Q2 2025 | Q1 2026 | Q2 2026 | Udvikling |
|---|---|---|---|---|
| El-installatører | 18.000 kr. | 17.000 kr. | 18.500 kr. | +3% |
| VVS-installatører | 19.500 kr. | 16.500 kr. | 17.000 kr. | -13% |
| Tømrerfirmaer | 54.000 kr. | 54.500 kr. | 68.000 kr. | +26% |
| Malerfirmaer | 30.000 kr. | 31.500 kr. | 41.500 kr. | +38% |
| Tagentrepriser | 258.500 kr. | 198.000 kr. | 252.000 kr. | -3% |
| Badeværelsesrenovering | 129.500 kr. | 121.500 kr. | 185.000 kr. | +43% |
| Gulvafslibning | 24.000 kr. | 26.000 kr. | 25.000 kr. | +4% |
| Varmepumpe luft-luft | 38.500 kr. | 41.000 kr. | 38.500 kr. | +0% |
| Varmepumpe luft-vand | 140.500 kr. | 139.000 kr. | 145.000 kr. | +3% |
| Solcelleanlæg | 161.500 kr. | 178.500 kr. | 167.500 kr. | +4% |
| Ladestander | 18.500 kr. | 18.000 kr. | 16.000 kr. | -14% |
| Vinduesudskiftning | 74.500 kr. | 76.000 kr. | 77.000 kr. | +3% |
| Anlægsgartnere | 21.000 kr. | 19.000 kr. | 28.500 kr. | +36% |
| Murerfirmaer | 53.500 kr. | 48.000 kr. | 65.000 kr. | +21% |
Hvad gør boligejerne, når rens og maling af asbesttage bliver forbudt?
| Kategori | Volumen | Udvikling | Kilde |
|---|---|---|---|
| Asbest-opgaver | 1.223 opgaver | +72% | titel |
| Ladestandere | 232 opgaver | +268% | branche-tag |
| Varmepumper (luft-luft) | 127 opgaver | +112% | branche-tag |
| Tagentrepriser | 694 opgaver | +45% | branche-tag |
Asbest-opgaver er målt via opgavetitler, da asbest ikke har en selvstændig branche-kategorisering.
| Metodepunkt | Værdi | Forklaring |
|---|---|---|
| Opgaver i grundlaget | 18.808 | Alle opgaver i perioden, ekskl. test og spam efter metodegrundlaget. |
| Med prisestimat | 16.623 | Opgaver med AI-prisestimat med konfidens på mindst 60%. |
| Dataperiode | Q2 2026 | 1. april – 30. juni 2026 |
Håndværkerindekset bygger på anonymiserede data fra alle opgaver oprettet på 3byggetilbud.dk, MATCH og tilknyttede portaler i perioden 1. april – 30. juni 2026. Tallene omfatter samtlige modtagne opgaver, både private og erhvervsmæssige, og uanset om opgaven senere blev gennemført eller annulleret, da de tilsammen repræsenterer den reelle efterspørgsel fra boligejerne.
Priser baseres på vores AI-prisestimater, som kombinerer historiske salgspriser, opgavebeskrivelse, omfang og geografisk placering. Vi rapporterer medianer og ekskluderer estimater med lavere konfidensgrad end 60%.
Sammenligninger sker mod samme kvartal året før (YoY) og forrige kvartal (QoQ), så både sæsonale og strukturelle effekter bliver synlige. Asbest-tal er målt via opgavetitler, da asbest ikke har en selvstændig branche-kategorisering; underopdelingen i udskiftning og rensning er omtrentlig.
Få besked direkte i din indbakke, næste gang håndværkerindekset udkommer.