Få 3 tilbud

Månedens leverandør Carlsson & Bentø IVS: Ja til kvalitet, nej til hovsa-løsninger

august 2017

Carlsson & Bentø IVS

Vennerne Jonas Bentø og Mathias Carlsson mødte hinanden tilbage i 2008 på anlægsgartneruddannelsen. Ni år senere er de begge indehavere af det fællesstiftede anlægsfirma Carlsson & Bentø IVS, som i denne måned er blevet kåret til månedens leverandør hos 3byggetilbud.dk. Mød det ambitiøse og kvalitetsbevidste anlægsfirma, og få deres råd til valg af den rette håndværker.

En gang om måneden kårer 3byggetilbud.dk månedens håndværker. Månedens håndværker udvælges på baggrund af feedback på vundne opgaver.

Jonas Bentø og Mathias Carlsson mødte hinanden tilbage i 2008 på anlægsgartneruddannelsen. Der blomstrede hurtigt et venskab mellem de to ambitiøse anlægsgartnere, som endte med at tage svendeprøven sammen og arbejde i samme anlægsfirma. Sidste år resulterede det stærke venskab i et professionelt samarbejde, da de i fællesskab stiftede anlægsfirmaet Carlsson & Bentø IVS. Den gode kundedialog er fundamentet i Carlsson & Bentø IVS – og glade bygherrer er netop en af grundene til, at firmaet kan kalde sig månedens leverandør i august.

Mød bygherrerne i øjenhøjde

Hos Carlsson & Bentø IVS ved de, hvor vigtig en god kemi og et godt førstehåndsindtryk er i mødet med bygherrerne.

”Vi tager stort set altid ud og besigtiger byggeopgaverne. Vi kan godt lide at sige hej til folk, og vise hvem vi er. Et møde og en snak om arbejdsopgaverne er meget mere personligt end bare at sende et tilbud afsted,” fortæller Mathias Carlsson, som er den ene halvdel af Carlsson & Bentø IVS.

Mødet med kunderne giver ligeledes firmaet mulighed for at afstemme forventninger til resultatet og fortælle bygherrerne, hvordan firmaet vil gribe projektet an. En dialog, som bestemt kan betale sig:

”Vi ved, at vi vinder mange flere sager, ved at folk har set, hvem vi er og har haft en dialog med os,” siger Mathias Carlsson, som også ser dialogen vigtig den anden vej rundt:

“Når vi tager ud til bygherrerne kan vi også lynhurtigt afstemme, hvorvidt folk skal have udført et reelt stykke arbejde, eller om de bare søger et hurtigt prisoverslag. På den måde er der ingen, som spilder tiden,” påpeger Mathias Carlsson.

Nej til de billige hovsa-løsninger

Spørger man de to indehavere, er det firmaets professionelle tilgang og fokus på kvalitetshåndværk, der giver Carlsson & Bentø IVS deres tilbagevendende kunder.

”Vi gør altid kunderne opmærksomme på, at vi ikke gider lave noget sjusk bare fordi det hurtigt skal se pænt ud. Vores ry skal alle dage være, at vi laver kvalitet og ikke hovsa-løsninger,” uddyber Mathias Carlsson.

For hos Carlsson & Bentø IVS går man aldrig på kompromis med kvaliteten – og det bør bygherrerne heller ikke gøre, understreger de erfarne anlægsgartnere:

“Man skal aldrig gå på kompromis med det bagvedliggende arbejde, altså selve opbygningen og kvaliteten. Vi vil hellere have, du venter et år mere og sparer op til at få lavet opgaven ordentligt.”

Derfor er der også ét vigtigt råd, som Carlsson & Bentø IVS vil give de byggelystne danskere:

”Det er vigtigt at bygherrerne ikke kun fokuserer på, hvordan overfladen ser ud, for det er jo i princippet kun ’pynten’. Du skal stille krav til ordenlige materialer og godt håndværk. Du skal sikre dig, at opgaven ikke kun visuelt ser godt ud, men rent faktisk er bygget godt op fra bunden. Find et firma, der tilbyder nogle holdbare løsninger.”

Når et venskab bliver til et partnerskab

Firmaet Carlsson & Bentø IVS er opstået af et venskab, som senere blev til et partnerskab. De havde begge et fælles ønske om at udføre ordentligt og reelt håndværk, hvilket også blev grundstenen i Carlsson & Bentø IVS.

”Går man op i sit arbejde, kan det tydeligt ses i det færdige resultat. Hvis man ikke er interesseret i sit arbejde, så laver man det heller ikke ordentligt. Brænder man for sit arbejde, overholder man sine aftaler og er tro mod sine kunder. Og vi elsker vores arbejde,” fortæller Mathias Carlsson og Jonas Bentø, som altid er at finde på arbejdsopgaverne sammen.

Det står klart, at Carlsson & Bentø IVS er et firma bygget på passion, ambition og et godt samarbejde. Titlen som månedens leverandør kan nu også skrives til Carlsson & Bentø IVS imponerende firmahistorie – en titel, som de to indehavere er stolte af.

Sådan anmelder kunderne Carlsson & Bentø IVS

100%

Kundetilfredshed

85%

Svarprocent