Her finder du Apex
- Solidt håndværk med fokus på kvalitet og tillid
Hos Apex er ordentligt håndværk og holdbare løsninger omdrejningspunktet for alle mine projekter. Jeg hedder Daniel og har gennem de seneste 5 år arbejdet med murerfaget, hvor jeg har opbygget en solid erfaring med facaderenoveringer. Når du vælger Apex, er det mig, du har kontakt med gennem hele forløbet – fra den første dialog til det færdige resultat. Det giver en direkte kommunikation og et godt overblik, fordi jeg selv følger opgaven hele vejen.
For at kunne tilbyde den bedste løsning samarbejder jeg med et stærkt netværk af faste samarbejdspartnere inden for blandt andet tømrer-, murer- og stilladsarbejde. På den måde kan jeg sammensætte de rette kompetencer til den enkelte opgave og sikre et resultat, hvor kvaliteten er i orden hele vejen igennem.
Med base i Køge hjælper jeg både private og erhverv med facaderenovering på strækningen fra Amager til Nordsjælland og ned mod Køge.
For mig starter et forløb ofte med, at kunden sender billeder og en kort beskrivelse af opgaven, så jeg kan give et indledende prisestimat og eventuelt stille supplerende spørgsmål. Derefter kommer jeg ud og besigtiger opgaven, hvor jeg gennemgår den grundigt og fremlægger mulige løsninger i øjenhøjde. Jeg forklarer, hvordan arbejdet udføres, hvad der er årsagen til problemet, og hvilke løsninger der giver bedst mening. Samtidig skelner jeg mellem det, der er nødvendigt at udbedre, og det, der er af mere kosmetisk karakter, så du får et solidt grundlag for at træffe den rigtige beslutning.
Under hele processen holder jeg dig løbende opdateret med daglige rapporter og billedmateriale, så du altid kan følge arbejdets udvikling. Jeg har fokus på at overholde både tidsplan, budget og de aftaler, vi har indgået, så du oplever et trygt og gennemsigtigt forløb.
Når arbejdet er færdigt, gennemgår vi det sammen, så du er sikker på, at resultatet lever op til dine forventninger.
For mig handler godt håndværk om at levere et resultat, jeg selv kan stå 100% inde for, og derfor går jeg meget op i kvalitet og en grundig tilgang til hver eneste opgave. Jeg lægger stor vægt på at forstå kunden og sætte mig i deres sted, så jeg kan møde dem i øjenhøjde og skabe en tryg og respektfuld dialog gennem hele forløbet.
Jeg arbejder altid med en imødekommende og transparent tilgang, hvor ærlig kommunikation og respekt for kundens investering er en naturlig del af samarbejdet. Det er vigtigt for mig, at kunden føler sig hørt, og at der er styr på både aftaler og den måde opgaven bliver løst på.
Det er også noget, mine kunder lægger mærke til. De fremhæver især den gode kommunikation, den høje service og de løbende opdateringer under arbejdet, og mange beskriver samarbejdet som en både tryg og positiv oplevelse.
Skal du bruge en erfaren murer til dit byggeprojekt? Så tøv ikke med at kontakte Apex. Jeg giver gerne et uforpligtende tilbud, så kontakt mig allerede i dag enten via kontaktknapperne her på siden eller ring til mig direkte på 52 63 88 37. Jeg ser frem til at høre fra dig!
Læs mere
Kontakt os her
Apex
Slåenvej 8D
4600 Køge
CVR: 46397576
Her ser du en liste over de opgaver Apex senest har modtaget fra 3byggetilbud.dk
Fortæl os mere om din opgave og få et uforpligtende tilbud nu
Kontakt os herHer finder du Apex