Få 3 tilbud
Sektion Private boligejere

Håndværkere opfinder nyt håndværkerfradrag

Som en protest mod at det populære håndværkerfradrag bliver afskaffet til nytår, har flere håndværkerfirmaer opfundet deres eget håndværkerfradrag for at tillokke kunder i biksen. Kunden skal blot vente med at få opgaven udført til 2013, så vifter håndværkerne med en rabat.

Om et par uger er det slut med håndværkerfradraget, der siden sommeren 2011 har givet byggelystne boligejere fradrag på håndværkernes arbejdsløn. Dermed er det ikke længere muligt at få et fradrag på arbejdslønnen.

Dette har fået flere firmaer i håndværkerbranchen til at give en rabat til deres kunder, simpelthen for at få fat i opgaverne. Firmaerne tilbyder, at hvis kunden kan vente med at få udført opgaven til efter nytår, så er håndværkerne klar til at tilbyde en rabat, når kunderne ikke længere kan få et håndværkerfradrag.

Firmaerne giver en rabat

Hos 3byggetilbud.dk, der formidler bygge- og renoveringsopgaver mellem firmaets 1.000 leverandører og landets boligejere, oplever man denne nye tendens.

”Håndværkerfradraget har været en populær ordning, der har medvirket til, at mange boligejere er gået i gang med at bygge til eller renovere boligen. Nu forsvinder fradraget, og i den forbindelse oplever vi, at en del af vores håndværkerfirmaer giver en rabat eller et tilskud for at sikre sig, at de får opgaven. Så gør det ikke så meget, at håndværkerfradraget forsvinder, når firmaerne er klar til at give en rabat,” siger kommunikationschef Michael Müller.

For at få ekstra kunder

De overraskende rabatter fra håndværkerbranchen kan være med til at opretholde den byggeaktivitet, vi oplever i øjeblikket. Isoleringsfirmaet Hotpaper fra Odense er et af de firmaer, der giver tilskud til deres kunder som kompensation for håndværkerfradragets exit.

”Vi giver den her rabat for at imødekomme de kunder, vi ikke kan nå inden nytår, og som derved ikke kan nå at udnytte håndværkerfradraget. Vi oplever, at boligejerne er ærgerlige over, at fradraget ryger, men så finder vi en løsning sammen, hvilket betyder, at jeg får en række kunder, som jeg ellers ikke ville få, hvis det ikke var på grund af rabatten. Den konkrete rabat afhænger af opgavens omfang, men typisk giver vi 500-800 kroner pr. 10.000 kroner. Så vi har rigtig travlt i øjeblikket,” siger indehaver Claus Mikkelsen.

Håndværkerfradraget udløber som nævnt den 31. december 2012. Seneste frist for at registrere sit fradrag hos SKAT er den 28. februar 2013.

Skal du have udført en bygge- eller renoveringsopgave kan du gratis indsende din opgave på 3byggetilbud.dk, hvorefter du modtager tre uforpligtende tilbud på opgaven.

Skriv en kommentar til artiklen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *