Håndværkerfradraget skal reduceres ifølge regeringens nye finanslovsudspil

OBS: Med den nye Finanslov 2022 er håndværkerfradraget afskaffet. Fra april 2022 kan du altså ikke længere få fradrag på håndværkerydelser. Servicefradraget er stadig aktivt.

Håndværkerfradraget, som officielt hedder Boligjobordningen, skal reduceres, foreslår regeringen, fordi der er tale om en ”glohed” branche. Ordningen blev ellers hævet sidste år for både håndværkeropgaver og serviceydelser i håb om at skubbe gang i dansk økonomi. Helt konkret har du som boligejer i 2021 kunnet få fradrag på op til 25.000 kroner per person på energiforbedrende bygge- og renoveringsopgaver og serviceydelser såsom rengøring og havearbejde.

Men det var hele tiden hensigten, at det var en midlertidig stigning, og nu lægges der i finansloven op til en reduktion af fradraget, for at undgå en overophedning af den danske økonomi. Beløbene forventes at sænkes til niveauet i 2020, som lå på henholdsvis 12.500 kroner for håndværkeropgaver og 6.000 for serviceopgaver.

Støttepartier ønsker helt at fjerne håndværkerfradraget

Trods en regulering af håndværkerfradraget, er regeringens støttepartier SF, Radikale Venstre og Enhedslisten alligevel ikke helt tilfredse med blot at nedjustere beløbene. De har nemlig længe været modstandere af håndværkerfradraget og advokeret for, at det skulle skrottes helt.

Argumentet for at fjerne håndværkerfradraget går på, at de fleste af håndværkeropgaverne alligevel ville blive udført, hvorfor det er spildte penge, som ikke reelt øger antallet af projekter – og derfor burde bruges mere fornuftigt. Ønsket hos støttepartierne er i stedet at benytte de knap 800.000 millioner kroner, der blev brugt på håndværkerfradraget i 2020, på bedre kernevelfærd for de danske borgere og på at fremme den grønne omstilling.

En unuanceret debat

Fortalere for at beholde håndværkerfradraget er uenige og mener i stedet, at debatten misser nogle vigtige pointer. Blandt andet mener de, at håndværkerfradraget mindsker incitamentet for at benytte sort arbejdskraft, som der af gode grunde ikke findes så mange tal og statistikker på. Derudover har der længe været efterspørgsel på elevpladser, og en fyldt ordrebog kan bidrage til at skabe flere elevpladser.

Ser man derudover på, hvilke opgaver man kan få håndværkerfradrag for, er der allerede tænkt grøn omstilling ind i selve ordningen: Alle typer af opgaver er nemlig i en eller anden grad tiltænkt energi- og klimaoptimerende forbedringer. Altså bidrager håndværkerfradraget også til, at danskerne i højere grad får mere klimavenlige og energibesparende boliger, som trods alt udgør en stor del af vores klimabelastning.

Under debatten af håndværkerfradraget bliver det ofte påpeget, at håndværkerfradraget bliver brugt på projekter, som alligevel ville blive udført, men det er en sandhed med modifikationer. Det er rigtigt, at der er gang i branchen og håndværkerne har travlt – det har der været længe, men det er ikke nødvendigvis til de projekter, som er dækket af håndværkerfradraget. Håndværkerfradraget er nemlig øremærket energirenovering og klimatilpasning og går altså ikke til populære projekter, som eksempelvis nyt badeværelse eller udskiftning af taget.

Kommunikationschef hos 3byggetilbud.dk, Maria Carlsen

Du kan stadig nå at udnytte det høje fradrag

Men intet er endnu fastlagt. Der er i første omgang tale om et forslag til den kommende finanslov, som senest skal præsenteres for Folketinget den 1. september. Nu begynder forhandlingerne med de øvrige partier, som plejer at strække sig ud over efteråret. En endelig aftale plejer typisk først at blive indgået i november.

Har du planer om at igangsætte et større bygge- eller renoveringsprojekt og har forventninger om at søge om håndværkerfradrag? Så kan det være en god idé at komme i gang nu, inden fradraget reduceres. Er du i tvivl om, hvilke tiltag du kan få håndværkerfradrag på, så læs vores infografik.