Få 3 tilbud
Sektion Private boligejere

Guide: Det skal du vide inden du igangsætter dit byggeprojekt

Står du og skal i gang med at renovere, vedligeholde eller bygge til i din bolig, så er det en god idé, at du forbereder dig inden, så du får det bedst mulige slutresultat. Uanset om du skal i gang med et større byggeprojekt, eller om du blot skal have lavet en mindre renovering, så kan denne guide hjælpe dig med at stille de rigtige spørgsmål, så du kan tage stilling til forskellige aspekter af byggeopgaven inden igangsættelse.

HåndværkerBehov/ønsker

Når du skal renovere, vedligeholde eller bygge til, så er det en god idé, at du sørger for at danne dig et overblik over, hvad du skal have udført. Overvej hvad dine behov er nu, men også på længere sigt. Vil du gribe din renovering an i mindre etaper eller vil du lave en større renovering på én gang?

Skal du i gang med et større projekt kan det være en god idé at tage kontakt til en byggerådgiver, som en byggesagkyndig, en arkitekt eller en rådgivende ingeniør, der kan vejlede dig.

Se på din boligs energimærke

Når du skal prioritere en renovering i din bolig, er det en god idé at se på energimærket. Når man får udarbejdet et energimærke får man også forslag til energirenoveringer, der kan forbedre boligens energimærke. Hvordan er dit energiforbrug i dag? Hvor længe skal du selv bo i boligen? Kan du få glæde af en lavere energiregning i fremtiden eller ønsker du, at øge din boligs salgsværdi ved en forbedring af energimærket.

Finansiering

Det er en god idé, hvis du tager en snak med din bank eller realkreditinstituttet omkring, hvor mange penge du har at gøre godt med. Dit økonomiske råderum vil typisk afhænge af friværdi, ejendomsværdi og indestående i banken. Herved er det lettere for dig at beslutte, hvilken investering, der er bedst for dig og dit hus.

diplomByggetilladelse

Ved større byggerier skal du have en byggetilladelse af kommunen, før du påbegynder byggeriet. En byggetilladelse indeholder typisk plantegninger over byggeriet, størrelsesforhold, vejskel og lignende. Ved mindre byggerier er det muligt, at du kun behøver anmelde byggeriet, inden du påbegynder arbejdet.

Hvis det er indvendige renoveringer i boligen, behøver du ofte ikke søge hverken tilladelse eller anmelde det. Du kan læse meget mere om, hvordan du søger om byggetilladelse i “Guide: Sådan søger du om byggetilladelse.”

Håndværkeraftale

Når du skal indgå en aftale med håndværkeren, så er det en rigtig god idé, hvis du sørger for at lave en aftale, der dækker hele opgaven, så der ikke er nogle uoverensstemmelser mellem dig og leverandøren. Sammen kan du og leverandøren gennemgå de relevante dele af opgaven, så I begge er enige om det arbejde, der skal udføres. Af aftalen bør det også fremgå, hvad arbejdet koster.

Ved mindre opgaver falder betalingen typisk efter arbejdet er udført, mens at betalingen ved større opgaver typisk falder i rater undervejs. Skal du have lavet et større stykke arbejde, kan du eventuelt lave en kontrakt med leverandøren. Du kan finde en oversigt over standardkontrakter her.

Skriv en kommentar til artiklen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *