Boligjob-ordningen er både god for forbrugerne og håndværkerne

Boligjob-ordningen er både god for forbrugerne og håndværkerne

Skrevet den 11. april 2013 af - Ingen kommentarer endnu

Boligjobordningen er både god for håndværkerne og boligejerne. Den skaber vækst og energiforbedrede boliger, så derfor har vi i Dansk Byggeri også arbejdet ihærdigt for at få netop dette punkt med i vækstplanen. Vi er glade for, at regeringen har hørt efter. OG glade for, at er nu er skred i forhandlingerne om at få den sat i gang.

 UPDATE: Håndværkerfradraget er udløbet. Den sidste dag du kunne få arbejde udført med håndværkerfradrag var d. 31.12.2014.

Boligejerne og håndværkerne bør allerede nu kunne gå i gang med at renovere nu, selvom Vækstplan DK ikke er endeligt vedtaget. Jeg kan kun opfordre til, at forbrugerne begynder på opgaverne allerede i morgen. I den forbindelse bør boligejerne tænke langsigtet, når de går i gang med arbejdet. Det er vigtigt at tænke energibesparelser ind, fordi det også vil øge boligens værdi på længere sigt.

Sommerhuse skal med

Vi har foreslået, at ordningen udvides til også at gælde sommerhuse. Det vil både gavne beskæftigelsen i de områder, hvor der ligger mange sommerhuse og give flere personer mulighed for at bruge ordningen.

Samlet bidrager ordningen til en serie af fordele: at boligmassen forbedres, vi får skabt beskæftigelse, der skabes flere praktikpladser, og der skabes mindre sort arbejde.

Flere opgavetyper skal omfattes

Det fungerede rigtig godt med Boligjob-ordningen sidst, og selvom den er forsinket, håber vi fortsat, at den vil skabe 5.000 job i 2013 og det samme i 2014. Heraf vil ca. 10% blive til praktikpladser.

Udover sommerhuse burde ordningens positivliste – den liste med typer af arbejde, der er omfattet, udvides. Det virker ikke logisk, at eksempelvis indvendige trapper og udendørs belægninger ikke er omfattet, men det er en mindre ting i forhold til, at ordningen i det hele taget genindføres.

Ikke seriøst

I Dansk Byggeri er vi derfor tilfredse, dog med den dråbe malurt i bægeret, der hedder: hvorfor skulle vi have den usikkerhed og gennem de ned- og opture, det giver at en god ordning kommer og går for så at komme igen. Det er ikke seriøst, og det må politikerne gerne huske i det længere perspektiv.

Skriv et svar