---
title: "Krav om selektiv nedrivning og autorisation fra 1. juli 2025"
source: "https://www.3byggetilbud.dk/pro/krav-om-selektiv-nedrivning-og-autorisation/"
---

# Krav om selektiv nedrivning og autorisation fra 1. juli 2025

 Fra 1. juli 2025 træder nye regler i kraft på området om selektiv nedrivning. Det betyder, at alle nedrivninger, hvor der fjernes mindst 250 m² etageareal, skal udføres som selektiv nedrivning og kun må udføres af nedrivningsvirksomheder med autorisation fra Miljøstyrelsen. Læs mere her.

  ![](https://www.3byggetilbud.dk/wp-content/uploads/Design-uden-navn-220-1800x1013.png)       ![Michelle L. Nielsen](https://www.3byggetilbud.dk/wp-content/uploads/michellenyny-300x300.jpg)  Michelle Nielsen Redaktør 21 maj 2025     Fra 1. juli 2025 er der krav om selektiv nedrivning og autorisation ved nedrivninger af etetageareal på mere end 250 m2. Det betyder, at alle nedrivninger af bygninger med et fjernet etageareal på mindst 250 m² udføres som selektiv nedrivning – og at det kun er nedrivningsvirksomheder, der er autoriserede hos Miljøstyrelsen, der må udføre nedrivningerne.

 Det betyder også, at man som privatperson ikke selv må udføre arbejdet. Reglerne trådte i kraft den 1. juni 2024 – men med en overgangsordning frem til 1. juli 2025.

 

### Sådan bliver I autoriserede:

 I skal søge om autorisation hos Miljøstyrelsen – og for at kunne ansøge om autorisation, skal virksomheden opfylde tre krav:

  
- Virksomheden skal have et CVR-nummer.
- Virksomheden skal have et forhåndsgodkendt kvalitetsledelsessystem (KLS).
- Virksomheden skal have en ressourceansvarlig, der er tilknyttet virksomheden i mindst 30 timer om ugen inden for virksomhedens normale forretningstid.

  

 

#### Hvilke krav er der til kvalitetsledelsessystemet?

 Et kvalitetsledelsessystem er virksomhedens egenkontrolsystem.

 Kvalitetsledelsessystemet skal redegøre for, hvordan virksomheden arbejder med selektiv nedrivning. Det skal omfatte en beskrivelse af virksomhedens organisation, ansvars- og kompetenceforhold og korrekt bemanding i forbindelse med opgaver som selektiv nedrivning, sortering og håndtering af affald og materialer. Derudover skal det sikre, at problematiske stoffer identificeres og håndteres forsvarligt. Systemet skal også indeholde en afsluttende evaluering, der dokumenterer, om arbejdet er udført i overensstemmelse med gældende lovgivning og regler.

 I kan vælge at få ekstern hjælp til at udarbejde jeres kvalitetsledelsessystem eller udarbejde det selv.

 Når jeres kvalitetsledelsessystem er udarbejdet, skal virksomheden indsende det til et uafhængigt kontrolorgan med henblik på forhåndsgodkendelse. Dette kontrolorgan skal være registreret hos Miljøstyrelsen. Når godkendelsen er givet, vil kontrolorganet løbende føre tilsyn med, at kvalitetsledelsessystemet efterleves.

    

      

#### Hvilke krav er der til den ressourceansvarlige?

 For at kunne blive autoriseret, skal der være en uddannet ressourceansvarlig i virksomheden. Den ressourceansvarlige skal være tilknyttet virksomheden mindst 30 timer ugentligt inden for virksomhedens normale forretningstid.

 Den ressourceansvarlige har til formål at sikre, at den standardiserede nedrivningsplan efterleves, at de autorisationskrævende opgaver bemandes på korrekt vis, at medarbejderne instrueres tilstrækkeligt, og at der føres tilstrækkeligt tilsyn med udførelse af arbejdet. Hertil skal den ressourceansvarlige også sikre, at arbejdet udføres i overensstemmelse med bl.a. regler om selektiv nedrivning.

 Uddannelsen består af en række AMU-kurser, der tilsammen varer 35 dage.[Læs mere om uddannelsen her.](https://kursus.learnmark.dk/undergruppe/resurse)

 ![](https://www.3byggetilbud.dk/wp-content/uploads/ikon_talebobbel.svg) Når virksomheden har et forhåndsgodkendt kvalitetsledelsessystem og en ressourceansvarlig i virksomheden, kan der ansøges om autorisation hos Miljøstyrelsen.

 

## Autorisationsordningens formål

 Autorisationsordningen for selektiv nedrivning har til formål at sikre en mere struktureret og ansvarlig håndtering af byggeaffald og restprodukter. Ordningen skal fremme en mere bæredygtig praksis i nedrivningsarbejdet ved at skabe klare rammer for, hvordan affald og materialer sorteres, registreres og håndteres.

 Gennem krav om selektiv nedrivning og dokumentation bliver det lettere at klassificere de enkelte materialer med henblik på genbrug og genanvendelse, når en bygning ikke kan bevares. Dermed understøtter ordningen målet om at reducere ressourcespild og styrke den cirkulære økonomi i byggebranchen.

  

 

     [asbest](https://www.3byggetilbud.dk/tag/asbest) [autorisationsarbejde](https://www.3byggetilbud.dk/tag/autorisationsarbejde) [Nedrivning](https://www.3byggetilbud.dk/tag/nedrivning)    

## Læs også

  ![Forrige](https://www.3byggetilbud.dk/wp-content/themes/3byggetilbud/assets/img/chevron_left.svg) ![Næste](https://www.3byggetilbud.dk/wp-content/themes/3byggetilbud/assets/img/chevron_right.svg)      [##### For håndværkere

 Viden, råd, artikler, nyheder og gode tips målrettede håndværkere.

 Gå til sektion   

#### Hovedkategori: For håndværkere](/pro/) [#### 5 tips: Sådan øger håndværkere omsætningen](https://www.3byggetilbud.dk/pro/flere-salg-haandvaerker/) [#### Den personlige relation er altafgørende for A-Z Isolering & Totalentreprise ApS](https://www.3byggetilbud.dk/pro/a-z-isolering-totalentreprise/) [#### Corona og byggeopgaver: Hvilke retningslinjer skal dit håndværkerfirma følge?](https://www.3byggetilbud.dk/pro/corona-og-dit-haandvaerkerfirma/) [#### Gørding Ventilationsmontage ApS udvikler både egne evner og firmaet hos 3byggetilbud.dk](https://www.3byggetilbud.dk/pro/goerding-ventilationsmontage/) [#### Lær at drive forretning af din bedstemor](https://www.3byggetilbud.dk/pro/laer-forretning-af-din-bedstemor/)         

## Skriv en kommentar til artiklen [Annuller svar](/pro/krav-om-selektiv-nedrivning-og-autorisation/index.md#respond)

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kommentar *

Navn *

 E-mail *

 Gem mit navn, mail og websted i denne browser til næste gang jeg kommenterer.

 

Δ

   ![](https://www.3byggetilbud.dk/wp-content/themes/3byggetilbud/assets/img/footer_breaker2.svg)      [+45 7733 4000](tel:+45 7733 4000) [info@3byggetilbud.dk](mailto:info@3byggetilbud.dk)    [Få 3 uforpligtende tilbud](/indhenttilbud/) [Tilmeld din virksomhed](/tilmeld-virksomhed/)   Hos 3byggetilbud.dk kan du indhente gratis tilbud fra håndværkere, når du står med en bygge- eller renoveringsopgave. Vi hjælper med at finde 3 håndværkere, der passer til lige netop din arbejdsopgave – gratis og uforpligtende.

   [https://facebook.com/3byggetilbud](https://facebook.com/3byggetilbud) [https://www.youtube.com/3byggetilbud](https://www.youtube.com/3byggetilbud) [https://www.instagram.com/3byggetilbud/](https://www.instagram.com/3byggetilbud/) [https://www.linkedin.com/company/3byggetilbud](https://www.linkedin.com/company/3byggetilbud)  © 3byggetilbud.dk A/S - Antonigade 4 - 1106 København K - Telefon 7733 4000 - CVR: 26832624

 © 3byggetilbud.dk A/S Antonigade 4 - 1106 København K Telefon 7733 4000  CVR: 26832624

 Cookie indstillinger

                            ✕
