Få 3 tilbud

Mød Isoexperten – og få gode råd til, hvordan du selv finder den rette håndværker

december 2016

Isoexperten

Hos 3byggetilbud.dk går vi op i, at vores leverandører altid yder den bedste service. Både når de afgiver tilbud på opgaver, men også når de bliver valgt til at udføre arbejdet. En gang om måneden finder vi en leverandør, som har udmærket sig i særlig høj grad. I denne måned har vi valgt Isoexperten, fordi firmaet har fået topkarakter på samtlige af de evalueringer, vi har modtaget på dem. Nu har vi spurgt firmaet hvilke råd de har til dig, der skal finde en håndværker.

En gang om måneden kårer 3byggetilbud.dk månedens håndværker. Månedens håndværker udvælges på baggrund af feedback på vundne opgaver.

Mobilapplikation giver hurtige tilbud

Isoexperten er et ungt firma, som blev grundlagt i 2014. I dag har firmaet ti isolatører ansat og har base nord for København. Medarbejderne i Isoexperten har meget forskellige baggrunde. Der er både tømrere, murere, en revisor og en programmør blandt de ansatte. Det er den brede vifte af kompetencer, der gør Isoexperten så populært blandt bygherrerne. Medarbejderne i Isoexperten kan nemlig meget mere end at isolere. De har også udviklet en applikation til isolatører. Applikationen er et redskab, der hjælper isolatører med hurtigt at afregne tilbud på isoleringsopgaver i forbindelse med besigtigelsen.

Applikationen udarbejder tilbud ud fra informationer som areal og materialer, der skal isoleres med. Energitilskud bliver også beregnet og medregnet i tilbuddet, som bygherren modtager kort efter besigtigelse. Den hurtige behandlingstid falder i bygherrernes smag. Én af dem skriver i sin evaluering af firmaet:

”Isoexperten kontaktede mig øjeblikkeligt og vi aftalte tidspunkt for besigtigelse af arbejdet i går. Tilbuddet var klar et par timer efter – yderst professionel behandling indtil nu”.

Ikke alle projekter er realiserbare

En anden årsag til at Isoexperten er så populære er deres evne til altid at være ærlige over for deres bygherrer.

”Vi er ærlige og fortæller gerne, når en isoleringsopgave er urealistisk. Når huset rent faktisk ikke skal isoleres,” forklarer Christian Petersen, som er én af Isoexpertens fire indehavere. Han forsætter:

I vores branche er det vigtigt, at man kan stole på isolatøren. Det skal være sådan, at folk ved, at det der bliver sagt også er det, der bliver gjort.

– Indehaver Christian Petersen

Isoexperten vinder også mange opgaver fordi firmaet isolerer til nogle konkurrencedygtige priser med gode materialer. Og fordi de er opmærksomme på kundeservice; eksempelvis gør de en dyd ud af at ringe hurtigt tilbage, når kunderne henvender sig.

Undersøg markedet inden du beslutter dig

Spørger man folkene bag Isoexperten hvilke råd de vil give til dig, der står og skal finde den rette håndværker, så lyder svaret, at bygherrerne skal sørge for at forberede sig og undersøge markedet inden en leverandør udvælges:

”Man kan læse anmeldelser af mange firmaer online og de kan tit give et godt billede af kvaliteten af dem, man hyrer. På den måde kan man finde frem til de dygtige håndværkere og også dem man skal holde sig fra,” fortæller Christian Petersen.

Sådan anmelder kunderne Isoexperten

100%

Kundetilfredshed

80%

Svarprocent