---
title: "Materialevalg og rådgivning er afgørende for projektets succes"
source: "https://www.3byggetilbud.dk/manedens-handvaerker/juni-2021/"
---

[![Håndværker diplom](https://www.3byggetilbud.dk/wp-content/themes/3byggetilbud/assets/img/diplom_handvarker.svg) ![Tømrerfirmaet Roos & Jensen ApS](https://www.3byggetilbud.dk/wp-content/uploads/5el0MEzDRXA7zKb.jpg)](https://www.3byggetilbud.dk/leverandoer/toemrerfirmaet-roos-jensen-aps/)  

# Materialevalg og rådgivning er afgørende for projektets succes

  juni 2021

 Tømrerfirmaet Roos & Jensen ApS

  Månedens håndværker i juni er Tømrerfirmaet Roos & Jensen ApS. Firmaet ledes af Hans og Nick, der sammen med deres dygtige folk kan løfte alle tømreropgaver – alt fra tagprojekter og renoveringer til nybyg. Her deler indehaverne deres bedste råd til byggeprojektet. Råd, der blandt andet kan forlænge tagets levetid med flere år og sikre dig en god renoveringsproces.

      En gang om måneden kårer 3byggetilbud.dk månedens håndværker. Månedens håndværker udvælges på baggrund af feedback på vundne opgaver.

      ![](https://www.3byggetilbud.dk/wp-content/uploads/jun2021-roos-jensen-header-1-1800x1013.jpg)   Hos månedens håndværker [Tømrerfirmaet Roos & Jensen ApS](https://www.3byggetilbud.dk/leverandoer/toemrerfirmaet-roos-jensen-aps/) er man ikke bange for at påtage sig rådgiverrollen, når bygherren søger råd og vejledning til tømrerprojektet. Faktisk gør tømrervirksomheden fra Skals en stor dyd ud af at tage sig tid til at vende alt fra ønsker og materialevalg til proces og tidsramme, når der afgives tilbud. En dialog, der kan spare bygherren for uheldige overraskelser undervejs.

 

> Vi tager os altid tiden til at snakke med kunden, hvor vi kan fortælle om forskellige materialevalg og konsekvensen heraf. Et eksempel er dialogen om, hvilket undertag kunden egentligt skal vælge. Der findes nemlig undertag til alt fra 5 kr. pr. kvadratmeter op til 25 kr. pr. kvadratmeter. Her dur det ikke, at man lægger et betontag, der kan holde i 30 år ovenpå et undertag, der kun har en fabriksgaranti på 10 år. Så snyder kunden sig selv.
>
> Indehaver, Hans De Roos

 Hos Tømrerfirmaet Roos & Jensen ApS er det nemlig altid en garanti, at du bliver rådgivet til det rigtige valg fremfor kun den billigste løsning. Firmaet vil nemlig hellere takke pænt nej til en sag fremfor at udføre noget sjusk – ligesom at de altid inspicerer taget før de fortæller, hvad der bør gives tilbud på. En kvalitetssikkerhed, som kunderne bifalder.

 

## Indgå den rigtige håndværkeraftale

 Når du skal finde en håndværker til dit bygge- eller renoveringsprojekt er det en god idé at overveje om økonomien er alt for dig. For ligesom med “undertags-eksemplet” er den billigste løsning ikke altid den bedste i sidste ende. Og det kan koste dyrt, hvis du efter få år allerede skal lave tagprojektet om.

 “Min anbefaling er, at man som bygherre skal tænke mere på, hvem der udfører opgaven fremfor kun kroner og øre. Virker håndværkeren troværdig? Har han kompetencerne i virksomheden til at løfte totalentreprisen? Kan han forklare materialevalget? Og så videre. Få en god snak med håndværkeren inden du bare takker ja til tilbuddet,” siger indehaver og tømrermester Hans De Roos og understreger, at firmaet selv vinder opgaver på at tale med kunderne.

   

#### **Anmeldelserne taler for dem selv**

 En af flere gode anmeldelser, som månedens håndværker Tømrerfirmaet Roos & Jensen ApS har fået lyder:

 *“Vi valgte tømrerfirmaet Roos & Jensen pga. god rådgivning omkring valg af materialer men også deres fair prispolitik. De startede den dag som var aftalt og og var færdig til den aftalte tid (…) Vi er specielt tilfredse med at de brugte ekstra tid på finish som giver os et perfekt resultat her bagefter. Vi har bestemt ikke fortrudt at vi benyttede os af 3byggetilbud.dk og valgte Roos & Jensen ApS til opgaven.”*

   

## Drømmer du om nybyg?

 Udover tømrer- og tagopgaver har månedens håndværker også specialiseret sig i nybyg. Og grunden hertil skal blandt andet findes i, at indehaveren Hans De Roos ikke mener, at udvalget er stort nok i dag:

 “Vi ser os selv som et godt alternativ til de meget almindelige, måske lidt kedelige typehuse alle har. Vi skræddersyer det man ønsker uden vi tager en hel masse for det. Vi mener nemlig, at man selv skal kunne være med til at designe huset, så man ikke får det generiske nybyg altid. Det er fedt, at man kan vælge nogle personlige løsninger med facaden, taget, vindueskarme og så videre,” siger indehaveren.

 Om det er nybyg, tagrenoveringen, eller helt andre tømrerprojekter, så er der med garanti kvalitet og faglig service at hente hos månedens håndværker. En indsats som indehaverne er stolte af, at de bliver anerkendt for med denne flotte månedens håndværker titel i maj.

 Du kan læse mere om firmaet på [deres profilside](https://www.3byggetilbud.dk/leverandoer/toemrerfirmaet-roos-jensen-aps/), hvor du også finder deres hjemmeside med flotte projekter de har er udført.

     Sådan anmelder kunderne Tømrerfirmaet Roos & Jensen ApS

    98%  Kundetilfredshed

    64%  Svarprocent

         [Se maj 2021's håndværker

 maj 2021](https://www.3byggetilbud.dk/manedens-handvaerker/maj-2021/) [Se juli 2021's håndværker

 juli 2021](https://www.3byggetilbud.dk/manedens-handvaerker/juli-2021/)    ![](https://www.3byggetilbud.dk/wp-content/themes/3byggetilbud/assets/img/footer_breaker2.svg)      [+45 7733 4000](tel:+45 7733 4000) [info@3byggetilbud.dk](mailto:info@3byggetilbud.dk)    [Få 3 uforpligtende tilbud](/indhenttilbud/) [Tilmeld din virksomhed](/tilmeld-virksomhed/)   Hos 3byggetilbud.dk kan du indhente gratis tilbud fra håndværkere, når du står med en bygge- eller renoveringsopgave. Vi hjælper med at finde 3 håndværkere, der passer til lige netop din arbejdsopgave – gratis og uforpligtende.

   [https://facebook.com/3byggetilbud](https://facebook.com/3byggetilbud) [https://www.youtube.com/3byggetilbud](https://www.youtube.com/3byggetilbud) [https://www.instagram.com/3byggetilbud/](https://www.instagram.com/3byggetilbud/) [https://www.linkedin.com/company/3byggetilbud](https://www.linkedin.com/company/3byggetilbud)  © 3byggetilbud.dk A/S - Antonigade 4 - 1106 København K - Telefon 7733 4000 - CVR: 26832624

 © 3byggetilbud.dk A/S Antonigade 4 - 1106 København K Telefon 7733 4000  CVR: 26832624

 Cookie indstillinger
