---
title: "Håndværkerindekset: 1. kvartal 2026 | 3byggetilbud.dk"
source: "https://www.3byggetilbud.dk/haandvaerkerindekset/q1-2026/"
---

[![Håndværkerindekset fra 3byggetilbud.dk](https://www.3byggetilbud.dk/wp-content/uploads/Haandvaerkerindeks_logo.png)](https://www.3byggetilbud.dk/haandvaerkerindekset/)  [← Håndværkerindekset](https://www.3byggetilbud.dk/haandvaerkerindekset/)

 

# Håndværkerindekset 
1. kvartal 2026

 **Hvert kvartal indsamler vi data fra tusindvis af håndværkeropgaver.**

 16.184 opgaver fra årets første kvartal. Det er grundlaget for Håndværkerindekset – det eneste sted i Danmark, hvor renoveringsmarkedet bliver kortlagt opgave for opgave: hvad boligejerne vil have lavet, hvad de betaler, og hvordan det fordeler sig på tværs af landet. 

1. kvartal af 2026 viser et marked i to hastigheder – og én deadline. Den grønne omstilling sætter stadig sit præg på markedet. Antallet af henvendelser om ladestandere er mere end fordoblet, mens interessen for varmepumper fortsætter med at vokse. Samtidig oplever flere traditionelle håndværksfag faldende efterspørgsel og pres på priserne. Og så er der asbesttagene: En stor del af de tage, der blev lagt i 1960’erne og 1970’erne skal udskiftes eller renses og sidstnævnte skal gerne ske inden 1. juli 2026, hvor det ikke længere er tilladt at højtryksspule tage med asbest.

   ![](https://www.3byggetilbud.dk/wp-content/uploads/forside-1-1800x1005.png) 

      **Bliv klogere på** hvad boligejerne efterspurgte og hvad det kostede dem:

 [↓ Kvartalet i 5 tal](#q1-i-tal)[↓ Top 15 brancher](#top-brancher)[↓ Opgaver, der trender](#trendradar)
[↓ Sådan kom opgaverne ind](#opg-ind)
[↓ Regional fordeling](#Regioner)[↓ Prisindeks](#Prisindeks)
[↓ Periodens fokustema](#fokustema)
[↓ Kvartalets vigtigste fund](#vigtigste-fund)

            

## Kvartalet i 5 tal

 Her er, hvad boligejerne fik lavet i januar, februar og marts 2026.

         Formidlede opgaver

 16.184

  +39% vs. Q4 2025-12% vs. Q1 2025

    Dyreste typiske opgave

 Tagentreprise

  198.000 kr. i median · 559 opgaver

    Mest efterspurgte branche

 VVS

  1.330 opgaver · 8,2% af total

    Gns. opgavepris

 85.000 kr.

  Ekskl. moms · høj-konfidens estimater

    Ladestandere

 +100%

  Mere end dobbelt så mange opgaver som Q1 2025

        

## Hvilke håndværkere efterspørges mest?

 Hver dag formidles hundredvis af opgaver mellem danske boligejere og håndværkere via 3byggetilbud.dk. Her er en liste over hvilke, der er i vækst og hvilke, der er under pres.
Opgaverne er listet efter antal opgaver oprettet i 1. kvartal 2026, med ændring i procent sammenlignet med samme kvartal sidste år. VVS og el fører klart an, drevet af blandt andet varmepumper og den stigende efterspørgsel på installation af ladestandere.

        

  Opgaver Udvikling      Branche Volumen Opgaver Udvikling     Note: Tagentrepriser og vinduesudskiftning er opgjort som selvstændige kategorier og indgår ikke i tømrertallet.

      

## Tre opgavetyper med markant stor efterspørgsel

 Opgaver med markant vækst i 1. kvartal 2026 sammenlignet med samme kvartal sidste år. Alle tre understreger den store efterspørgsel, der er på landets elektrikere.

         ![Illustration af ladestander med kabel og stik](https://www.3byggetilbud.dk/wp-content/uploads/ladestandere-small.png) +24% siden Q4    

### Ladestandere

 100%

  vs. Q1 2025

 Efterspørgslen er mere end fordoblet på et år i takt med, at flere danskere skifter til elbil.

   Opgaver Q1206 Median pris18.000 kr     ![Illustration af luft-luft varmepumpe med udedel og indedel](https://www.3byggetilbud.dk/wp-content/uploads/varmepumper-small.png) +18% siden Q4    

### Varmepumper (luft-luft)

 59%

  vs. Q1 2025

 En kold vinter og høje energipriser har gjort den mindre varmepumpeløsning mere aktuel for især sommerhuse og mindre boliger.

   Opgaver Q1176 Median pris18.500 kr     ![Illustration af eltavle og installationer](https://www.3byggetilbud.dk/wp-content/uploads/el-installationer-small.png) +11% siden Q4    

### El-installationer

 30%

  vs. Q1 2025

 Væksten dækker ladebokse, varmepumper, tavleudskiftninger og andre former for el-renovering.

   Opgaver Q11.224 Median pris17.000 kr         

## Sådan kom opgaverne ind

 Aktiviteten voksede støt gennem 1. kvartal 2026 og toppede i marts, som var periodens klart travleste måned. Udviklingen peger på et marked, der er på vej ind i højsæsonen, men som endnu ikke har nået aktivitetsniveauet fra 2025.

          

### Opgaver fordelt på måneder

   2025 2026      

### Hvem opretter opgaverne?

       Baseret på estimeret demografi fra Google Analytics for besøgende, der oprettede en opgave, og hvor køn er tilgængeligt. Tallene er retningsgivende, ikke selvrapporterede.

      Travleste dag i perioden

 16. marts

  Den travleste dag var mandag 16. marts 2026 med 307 nye opgaver

    Opgaver indsendt i arbejdstiden:

 46%

  46 % af opgaverne oprettes på hverdage i arbejdstiden (8-16)

    Travleste ugedag i perioden:

 Mandag

  19% af alle opgaver oprettes om mandagen

    Opgaver indsendt efter fyraften:

 24%

  24 % af opgaverne oprettes om aftenen (18-24)

              

## Hvordan fordeler efterspørgslen sig i landet?

 Renoveringsmarkedet ser forskelligt ud alt efter hvor i landet man bor. Hovedstaden står for 40% af alle opgaver – hver fjerde renoveringsopgave kommer fra København og omegn. VVS dominerer som mest efterspurgte branche i tre regioner, mens el-installatører topper i Midt- og Syddanmark.

           Klik på kortet for at se regionens nøgletal. Kortet er forenklet til rapportbrug.

  Regional fordeling

 

### Hele landet

   Opgaver **16.184**   Andel af total **100%**   Kortet viser den samlede efterspørgsel fordelt på de fem officielle regioner.

           ![placeholder](https://www.3byggetilbud.dk/wp-content/uploads/penge_data.png)    

## Hvad koster det?

 Hvad koster en håndværker egentlig? Det spørgsmål optager de fleste boligejere – her er svaret baseret på, hvad boligejerne har betalt. Håndværkerpriserne udvikler sig forskelligt på tværs af brancher. Nogle typer boligrenovering er blevet billigere, mens andre er steget markant i pris.

        Alle priser er medianer i DKK ekskl. moms, baseret på prisestimater med høj sikkerhedsgrad. Medianer bruges for at reducere effekten af enkelte meget dyre eller billige projekter. Der er afrundet til nærmeste 500 kr.

      

## [En generation af tage skal skiftes](Asbesttage: En generation af tage skal skiftes)

 Asbesttage udgør stadig en betydelig del af den danske bygningsmasse. Mange af dem blev lagt i 1960’erne og 1970’erne – og de er nu ved at være udtjente.

    Mange danske asbesttage blev lagt i 1960’erne og 1970’erne. De fleste har aldrig været skiftet siden. 

De senere år har både medierne og lovgivningen sat øget fokus på asbest som sundhedsrisiko. Det har fået flere boligejere til at tage stilling til deres tag, og interessen for at få udskiftet eller renset tage med asbest er steget gennem flere år.

 Men den kommende deadline den 1. juli 2026, hvor det ikke længere bliver lovligt at rense asbesttage med højtryksspuling, har sat ekstra skub i efterspørgslen. Det kan aflæses direkte i tallene og antallet af henvendelser om at få skiftet eller renset et asbesttag er steget med 85 procent sammenlignet med 1. kvartal 2025.

Udskiftning og fjernelse er kvartalets mest efterspurgte enkeltopgave med 682 henvendelser. Rensning og maling følger med 243. Dertil kommer 55 opgaver om asbest i andre materialer – typisk badeværelser og ældre byggematerialer. Tilsammen 980 opgaver i første kvartal alene.

   ![](https://www.3byggetilbud.dk/wp-content/uploads/Asbest-tagarbejde_r4w.png) 

             Udskiftning/fjernelse af asbest

 682

 opgaver

  70% af asbestopgaver

    Rensning/maling af asbest

 243

 opgaver

  25% af asbestopgaver

    Asbest i alt

 980

 opgaver

  Samlet asbest-efterspørgsel

    Deadline for højtryksspuling

 1. juli 2026

 Ny lovgivning

  Efter datoen må asbesttage ikke renses med højtryk

               

## [Kvartalets vigtigste fund](Asbesttage: En generation af tage skal skiftes)

 1. kvartal af 2026 viser flere tendenser på en gang. Samlet set er der 12% færre opgaver til håndværkerne end samme kvartal sidste år, og en kold vinter bremsede særligt udendørs opgaver. Samtidig er der kategorier, der vokser bemærkelsesværdigt meget.

 Asbesttage dominerer listen over de mest efterspurgte konkrete opgaver, og fristen for hvornår det ikke længere er muligt at højtryksspule et asbesttag: den 1. juli 2026 har fået rigtig mange boligejere til at igangsætte større eller mindre renovering af deres tag.

 Samtidig ser vi energipriserne sætte sig i efterspørgslen på varmepumper. Den geopolitiske uro har holdt priserne høje, og for mange boligejere synger det gamle oliefyr på sidste vers. Luft-luft varmepumper er steget 59 % og luft-vand varmepumper er steget med 31 % sammenlignet med samme kvartal sidste år. Den kolde vinter og udfasningen af tilskudsmulighederne har sat yderligere skub i efterspørgslen.

    ![Maria Carlsen](https://www.3byggetilbud.dk/wp-content/uploads/maria_500x500.jpg)  **Maria Carlsen**
*Kommunikationschef*

 [****](tel:+4526740636)**[**mac**](mailto:npg@3byggetilbud.dk)[**@3byggetilbud.dk**](mailto:mac@3byggetilbud.dk)**
[**26 74 06 36**](tel:+4526740636)

     

---

           ![placeholder](https://www.3byggetilbud.dk/wp-content/uploads/infografik_lottie.svg)     

### Metode og datagrundlag

 Håndværkerindekset bygger på anonymiserede data fra alle opgaver oprettet på 3byggetilbud.dk, 3byggetilbud.dk Match og tilknyttede portaler i perioden 1. januar – 31. marts 2026. Tallene er renset for testopgaver og spam og inkluderer både opgaver fra private, boligforeninger og erhverv – herunder annullerede opgaver, da de repræsenterer reel efterspørgsel fra boligejerne. 

Priser baseres på vores prisestimater, som kombinerer historiske tilbud, opgavepriser, opgavebeskrivelse, omfang og geografisk placering. Vi rapporterer medianer og ekskluderer estimater med lavere konfidensgrad end 60%. 

Til kontekstualisering anvender vi to eksterne datakilder. Prisudviklinger sættes i forhold til nettoprisindekset fra Danmarks Statistik (PRIS04), der viser den generelle inflation ekskl. afgifter og opdateres månedligt – i Q1 2026 lå den på gennemsnitligt 0,9%. Den regionale opgavefordeling er normaliseret mod befolkningsandele fra Danmarks Statistik (FOLK1C, 1. januar 2025) for at korrigere for regionernes forskellige størrelse. 

Sammenligninger sker mod samme kvartal året før (YoY) og forrige kvartal (QoQ), så både sæsonmæssige tendenser og generel udvikling kan identificeres.

         16.184

 Opgaver i grundlaget

   13.110

 Med prisestimat

   Q1 2026

 1. jan – 31. mar

           Se tallene bag rapporten  Her finder du datagrundlaget bag de interaktive grafer i Håndværkerindekset Q1 2026.

  

### 1. Hvad viser Håndværkerindekset for 1. kvartal 2026?

 De fem nøgletal opsummerer kvartalets vigtigste udvikling i aktivitet, prisniveau og efterspørgsel.

  Nøgletal  Værdi  Forklaring  Formidlede opgaver  16.184  +39% sammenlignet med 4. kvartal 2025 og -12% sammenlignet med 1. kvartal 2025.  Dyreste typiske opgave  Tagentreprise  Medianpris på 198.000 kr. ekskl. moms og 559 opgaver i perioden.  Mest efterspurgte branche  VVS  1.330 opgaver svarende til 8,2% af totalen.  Gennemsnitlig opgavepris  85.000 kr.  Ekskl. moms og baseret på prisestimater med høj konfidens.  Ladestandere  +100%  Mere end dobbelt så mange opgaver som i 1. kvartal 2025.     

### 2. Hvilke håndværkerbrancher var mest efterspurgt i 1. kvartal 2026?

 Tabellen viser top 15 brancher efter antal opgaver i 1. kvartal 2026 og udviklingen sammenlignet med 1. kvartal 2025.

  Placering  Branche  Q1 2026  Q1 2025  Udvikling  1 VVS-installatører 1.330 1.196 +11%  2 El-installatører 1.224 944 +30%  3 Malerfirmaer 795 865 -8%  4 Tømrerfirmaer 733 789 -7%  5 Murerfirmaer 724 923 -22%  6 Tagentrepriser 570 564 +1%  7 Brolæggere 394 478 -18%  8 Isolering 361 299 +21%  9 Gulvafslibning 336 476 -29%  10 Vinduer 325 374 -13%  11 Badeværelser 324 348 -7%  12 Tagafrensning 308 308 0%  13 Tagmaling 295 300 -2%  14 Miljøsanering 294 323 -9%  15 Anlægsgartnere 284 367 -23%   Største stigning i top 15: El-installatører med +30%. Største fald i top 15: Gulvafslibning med -29%.

   

### 3. Hvilke opgavetyper voksede mest i 1. kvartal 2026?

 Trendradaren fremhæver tre kategorier, hvor efterspørgslen er steget tydeligt sammenlignet med samme kvartal året før.

  Opgavetype  Opgaver Q1 2026  Vækst vs. Q1 2025  Vækst vs. Q4 2025  Medianpris  Ladestandere 206 +100% +24% 18.000 kr.  Varmepumper (luft-luft) 176 +59% +18% 18.500 kr.  El-installationer 1.224 +30% +11% 17.000 kr.     

### 4. Hvornår blev håndværkeropgaverne oprettet i 1. kvartal 2026?

 Aktivitetsgrafen viser månedlig opgaveaktivitet i 1. kvartal 2026 sammenlignet med 1. kvartal 2025 samt centrale adfærdsdata for oprettelse af opgaver.

  Måned  Q1 2026  Q1 2025  Udvikling  Januar 5.011 5.568 -10%  Februar 4.596 5.499 -16%  Marts 6.577 7.225 -9%    Målepunkt  Værdi  Forklaring  Travleste dag i perioden 16. marts Den travleste dag var mandag 16. marts 2026 med 307 nye opgaver.  Opgaver indsendt i arbejdstiden 46% 46 % af opgaverne oprettes på hverdage i arbejdstiden (8-16).  Travleste ugedag i perioden Mandag 19% af alle opgaver oprettes om mandagen.  Opgaver indsendt efter fyraften 24% 24 % af opgaverne oprettes om aftenen (18-24).  Kønsfordeling 62% mænd / 38% kvinder Baseret på estimeret demografi fra Google Analytics for besøgende, der oprettede en opgave, og hvor køn er tilgængeligt. Tallene er retningsgivende, ikke selvrapporterede.     

### 5. Hvor i Danmark var der størst efterspørgsel på håndværkere?

 Regionsgrafen viser opgaver fordelt på de fem officielle regioner samt regionens mest efterspurgte branche.

  Region  Opgaver  Andel af opgaver  Befolkningsandel  Mest efterspurgte branche  Region Hovedstaden 6.532 40% 31,6% VVS-installatører  Region Syddanmark 3.102 19% 20,6% El-installatører  Region Midtjylland 3.025 19% 22,8% El-installatører  Region Sjælland 2.469 15% 14,1% VVS-installatører  Region Nordjylland 1.055 7% 9,8% VVS-installatører     

### 6. Hvad kostede typiske håndværkeropgaver i 1. kvartal 2026?

 Prisindekset viser medianpriser ekskl. moms for faste kategorier. Medianer foretrækkes frem for gennemsnit, så enkelte meget dyre eller billige projekter ikke trækker billedet skævt.

  Kategori  Q1 2025  Q4 2025  Q1 2026  Udvikling vs. Q1 2025  El-installatører 15.000 kr. 20.500 kr. 17.000 kr. +13%  VVS-installatører 18.000 kr. 22.000 kr. 16.500 kr. -8%  Tømrerfirmaer 87.500 kr. 61.500 kr. 54.500 kr. -38%  Malerfirmaer 38.000 kr. 33.500 kr. 31.500 kr. -17%  Tagentrepriser 297.000 kr. 295.000 kr. 198.000 kr. -33%  Badeværelsesrenovering 150.000 kr. 146.000 kr. 122.500 kr. -18%  Gulvafslibning 21.500 kr. 30.500 kr. 26.000 kr. +21%  Varmepumpe luft-luft 25.000 kr. 40.000 kr. 41.000 kr. +64%  Varmepumpe luft-vand 135.000 kr. 145.000 kr. 139.000 kr. +3%  Solcelleanlæg 150.000 kr. 163.000 kr. 178.500 kr. +19%  Ladestander 12.000 kr. 20.500 kr. 18.000 kr. +50%  Vinduesudskiftning 78.000 kr. 90.500 kr. 76.000 kr. -3%  Anlægsgartnere 22.500 kr. 41.000 kr. 19.000 kr. -16%  Murerfirmaer 85.000 kr. 52.000 kr. 48.000 kr. -44%     

### 7. Hvor stort er markedet for asbesttage før deadline i 2026?

 Fokustemaet samler de asbestrelaterede opgaver og viser, hvordan ny lovgivning og ældre tagmaterialer påvirker efterspørgslen.

  Målepunkt  Værdi  Forklaring  Udskiftning/fjernelse af asbest 682 opgaver 70% af de asbestrelaterede opgaver.  Rensning/maling af asbest 243 opgaver 25% af de asbestrelaterede opgaver.  Asbest i alt 980 opgaver Samlet asbest-efterspørgsel i 1. kvartal 2026.  Deadline for højtryksspuling 1. juli 2026 Efter datoen må asbesttage ikke renses med højtryk.     

### 8. Hvilket datagrundlag bygger Håndværkerindekset på?

 Metodekortene opsummerer dataperiode og grundlag for rapporten.

  Målepunkt  Værdi  Forklaring  Opgaver i grundlaget 16.184 Opgaver i 1. kvartal 2026 efter rensning for testopgaver og spam.  Med prisestimat 13.110 Opgaver hvor der indgår et prisestimat i datagrundlaget.  Dataperiode 1. kvartal 2026 1. januar til 31. marts 2026.   Tallene i rapporten bygger på anonymiserede opgaver oprettet på 3byggetilbud.dk, 3byggetilbud.dk Match og tilknyttede portaler. Prisdata er ekskl. moms og baseret på prisestimater med høj konfidens.

          ![](https://www.3byggetilbud.dk/wp-content/uploads/index_pdf-1465x1800.png)     

### Hent Håndværkerindekset som PDF

 Download Håndværkerindekset 1. kvartal 2026 som PDF 
og gem eller print den til senere brug.

  [Download PDF](https://www.3byggetilbud.dk/wp-content/uploads/Hi_Q1-2026.pdf)        ![placeholder](https://www.3byggetilbud.dk/wp-content/uploads/besked_lottie.svg)   

## Abonnér på håndværkerindekset

 Få besked direkte i din indbakke, næste gang håndværkerindekset udkommer.

            Navn    E-mail     Tilmeld         ![](https://www.3byggetilbud.dk/wp-content/themes/3byggetilbud/assets/img/footer_breaker2.svg)      [+45 7733 4000](tel:+45 7733 4000) [info@3byggetilbud.dk](mailto:info@3byggetilbud.dk)    [Få 3 uforpligtende tilbud](/indhenttilbud/) [Tilmeld din virksomhed](/tilmeld-virksomhed/)   Hos 3byggetilbud.dk kan du indhente gratis tilbud fra håndværkere, når du står med en bygge- eller renoveringsopgave. Vi hjælper med at finde 3 håndværkere, der passer til lige netop din arbejdsopgave – gratis og uforpligtende.

   [https://facebook.com/3byggetilbud](https://facebook.com/3byggetilbud) [https://www.youtube.com/3byggetilbud](https://www.youtube.com/3byggetilbud) [https://www.instagram.com/3byggetilbud/](https://www.instagram.com/3byggetilbud/) [https://www.linkedin.com/company/3byggetilbud](https://www.linkedin.com/company/3byggetilbud)  © 3byggetilbud.dk A/S - Antonigade 4 - 1106 København K - Telefon 7733 4000 - CVR: 26832624

 © 3byggetilbud.dk A/S Antonigade 4 - 1106 København K Telefon 7733 4000  CVR: 26832624

 Cookie indstillinger
