---
title: "Sådan får du tilskud til regnvandsanlæg"
source: "https://www.3byggetilbud.dk/energi/tilskud-regnvandsanlaeg/"
---

[Sektion Energirenovering](/energi/)    
- [« Udforsk](https://www.3byggetilbud.dk/udforsk/)   |
- [Energirenovering›](/energi)

 

# Tilskud til regnvandsanlæg og faskine

 Overvejer du at investere i et regnvandsanlæg, bør du undersøge muligheden for at få et tilslutningsbidrag. Det viser sig nemlig, at en række energiselskaber og forsyningsvirksomheder giver et tilskud, kaldet tilslutningsbidrag, når man investerer i et regnvandsanlæg. Læs her om hvilke regler du skal være opmærksom på.

  ![](https://www.3byggetilbud.dk/wp-content/uploads/tilskud.jpg)       ![](https://secure.gravatar.com/avatar/ce7c57f22244d060c4248df1689db94d3d50208e85e3b592bbddd814d09e78a6?s=96&d=mm&r=g)  Maria Carlsen Redaktør 12 jun. 2013       Denne artikel er fra 2013, men i dag giver flere kommuner og forsyningsselskaber fortsat tilskud til etableringen af regnvandsanlæg. I 2021 kan du også benytte dig af håndværkerfradrag, når du vil klimasikre din bolig. [Læs mere om håndværkerfradraget her.](https://www.3byggetilbud.dk/tips/haandvaerkerfradrag-infografik/)

   Det bliver mere og mere populært at passe på miljøet og være energibevidst i sin bolig. I den forbindelse er antallet af solgte regnvandsanlæg vokset de seneste år, blandt andet fordi man kan få et lukrativt tilskud, når man køber et anlæg.

 

## Køb regnvandsanlæg og få tilskud

 Et regnvandsanlæg er en miljøvenlig måde at genbruge regnvandet på. Det forgår således, at der placeres en tank/faskine i jorden, hvor regnvandet bliver opsamlet, lageret og genbrugt til blandt andet toiletskyl og vaskemaskinen. Derved skåner man kloaksystemet.

 I målet om at få flere til at investere i et regnvandsanlæg, kan man som privat boligejer få et tilskud eller såkaldt tilslutningsbidrag fra en række kommuner, energiselskaber og forsyningsvirksomheder. Boligejere kan altså få refunderet en del af tilslutningsbidraget for regnvand, hvis man selv kan håndtere regnvandet på sin egen grund.

 

## 10.000-20.000 kroner i tilskud

 Det er individuelt, hvor meget de forskellige kommuner og energiselskaber giver i tilslutningsbidrag, men man kan højst få 40 procent af tilslutningsbidraget udbetalt pr. boligenhed. Nogle kommuner kan man få 10.000 kroner for at investere i et regnvandsanlæg, mens man i andre kommuner kan få over 20.000 kroner i tilslutningsbidrag.

   

#### Sådan gør du:

  
1. Du tager kontakt til din kommune eller forsyningsvirksomhed for at høre, om en af dem giver et tilslutningsbidrag ved etablering af et regnvandsanlæg.
2. Ansøg hos kommunen om tilladelse til nedsivning af regnvand (se mere neden for).
3. Få opgaven udført af autoriserede håndværkere ([Få 3 tilbud fra aut. håndværkere hér](https://www.3byggetilbud.dk/indhenttilbud/))
4. Ansøg om tilbagebetaling af tilslutningsbidrag
5. Tilslutningsbidraget udbetales som et engangsbeløb mod fremvisning af fakturaer for etablering af anlægget.

   

## Tilladelse til nedsivning af regnvand

 Inden man investerer i et regnvandsanlæg, skal man have kommunens tilladelse til nedsivning af regnvand. Dette er en forudsætning for at søge om tilskuddet, der behandles individuelt. I den forbindelse skal man udfylde et ansøgningsskema og indsende det sammen med nedsivningstilladelsen til kommunen eller den pågældende forsyningsvirksomhed.

 Herefter behandles din ansøgning om et tilslutningsbidrag, som du får refunderet, når ansøgningen er behandlet og godkendt. Frakoblingen af regnvandet fra kloaksystemet skal foretages af en autoriseret kloakmester eller en rørlægger.

 **Det er vigtigt at huske, at selve refusionsbeløbet aldrig kan overskride anlægsomkostningerne.**

 

## VIDEO: Hvad er en faskine?

          Skal du investere i et regnvandsanlæg, kan du gratis [indsende din opgave på 3byggetilbud.dk](https://www.3byggetilbud.dk/indhenttilbud/), hvorefter du modtager tre uforpligtende tilbud.

     [faskine](https://www.3byggetilbud.dk/tag/faskine) [nedsivningsanlæg](https://www.3byggetilbud.dk/tag/nedsivningsanlaeg) [regnvand](https://www.3byggetilbud.dk/tag/regnvand) [regnvandsanlæg](https://www.3byggetilbud.dk/tag/regnvandsanlaeg) [tilskud](https://www.3byggetilbud.dk/tag/tilskud-2) [tilslutningsbidrag](https://www.3byggetilbud.dk/tag/tilslutningsbidrag)    

## Læs også

  ![Forrige](https://www.3byggetilbud.dk/wp-content/themes/3byggetilbud/assets/img/chevron_left.svg) ![Næste](https://www.3byggetilbud.dk/wp-content/themes/3byggetilbud/assets/img/chevron_right.svg)      [##### Energirenovering

 Vil du vide mere om energirenovering, klimatilpasning og grønne nyheder?

 Gå til sektion   

#### Hovedkategori: Energirenovering](/energi/) [#### Flere og flere danske boligejere energiforbedrer](https://www.3byggetilbud.dk/energi/danske-boligejere-energiforbedrer/) [#### Stigende energipriser skaber stor efterspørgsel hos solcellefirmaer](https://www.3byggetilbud.dk/energi/stigende-energipriser-skaber-stor-efterspoergsel-hos-solcellefirmaer/) [#### Lokalpolitikere vil gøre det mindre attraktivt at bygge nyt, og i stedet få folk til at renovere](https://www.3byggetilbud.dk/energi/kommune-vil-goere-det-attraktivt-at-renovere/) [#### Husejere i panik over varslet skybrud](https://www.3byggetilbud.dk/energi/husejere-i-panik-over-varslet-skybrud/) [#### Flere vælger at bevare ældre huse](https://www.3byggetilbud.dk/boligejer/flere-vaelger-at-bevare-aeldre-huse/)        

---

  

## Skriv en kommentar til artiklen [Annuller svar](/energi/tilskud-regnvandsanlaeg/index.md#respond)

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kommentar *

Navn *

 E-mail *

 Gem mit navn, mail og websted i denne browser til næste gang jeg kommenterer.

 

Δ

    10 kommentarer

        ![](https://secure.gravatar.com/avatar/76e3f33586707061b8e360015ad743f696eb6e87cd954a18f8a1bd53673fcaa8?s=100&d=mm&r=g)**Annette Naim**   [29/09/2022](https://www.3byggetilbud.dk/energi/tilskud-regnvandsanlaeg/#comment-2652)    Hej

 Jeg går på erhvervsakademi sydvest i Esbjerg på produktionsteknolog udddannelsen og vi er en lille gruppe, som er i gang med vores første projekt, som handler om FN’s 17 verdensmål for miljøet..
 Vi har valgt at se på Esbjerg Planteskoles mulighed for at opsætte et regnvandsanlæg – hvordan med økonomi osv..
 Ved I noget omkring tilslutningsbidrag til virksomheder eller er det kun til private?.. og kan I evt henvise til en hjemmeside eller skal jeg have fat i Esbjerg Kommune?

 Venlig hilsen
 Annette Naim

   [Svar](#comment-2652)       ![Nynne Groth Hallander](https://www.3byggetilbud.dk/wp-content/uploads/nynne-pg.jpeg)**Nynne Groth Hallander**   [29/09/2022](https://www.3byggetilbud.dk/energi/tilskud-regnvandsanlaeg/#comment-2653)    Hej Annette

 Tak for din kommentar. Jeg vil klart anbefale, at I tager fat i Esbjerg Kommune eller spørger en fagmand med speciale i regnvandsanlæg. På vores søsterportal har vi skrevet mere om klimasikring – det er dog til private boligejere: [https://energihjem.dk/klimasikring/](https://energihjem.dk/klimasikring/)

 Held og lykke med projektet 🙂
 /Nynne – 3byggetilbud.dk

          ![](https://secure.gravatar.com/avatar/d8498d97722379c297411c6a836121b51eae43a561ac1617933b92b1290f4f22?s=100&d=mm&r=g)**Henrik Nygaard**   [14/11/2022](https://www.3byggetilbud.dk/energi/tilskud-regnvandsanlaeg/#comment-2654)    Hej
 som tillæg til dit opslag er jeg ansat hos et firma, der er pioner indenfor genanvendelse af regnvand siden halvfemserne
 og rådgiver erhverv og private i etablering af regnvandsanlæg.

 MVH Henrik

           ![](https://secure.gravatar.com/avatar/5e6df13bf11ec4900e66cde2ce2cb79c0e06a486da92601452c21d13021b0996?s=100&d=mm&r=g)**Rene Larsen**   [08/09/2022](https://www.3byggetilbud.dk/energi/tilskud-regnvandsanlaeg/#comment-2648)    Hej
 Gå med tankerne på at få et regnvandsanlæg. Hvis man køber regnvandstank der er demissioneret efter tagflade areal m.m & dermed tilhørende installationer, til toilet, tøjvask, havevanding osv. men stadig forbliver tilkoblet kloaknettet (vi har 2 stregs system, altså adskilt regnvand & kloak) kan man få tilskud til dette?? Bor i Odense…..mvh Rene

   [Svar](#comment-2648)       ![Nynne Groth Hallander](https://www.3byggetilbud.dk/wp-content/uploads/nynne-pg.jpeg)**Nynne Groth Hallander**   [09/09/2022](https://www.3byggetilbud.dk/energi/tilskud-regnvandsanlaeg/#comment-2649)    Hej Rene

 Mange tak for dit spørgsmål. Da det er et meget teknisk spørgsmål vil jeg anbefale, at du forhører dig hos en kloakmester, der kan hjælpe dig på vej.

 Håndværkerfradraget er ikke længere aktuelt, så det er eventuelle tilskud hos kommunen, du skal forhøre dig om.

 God dag.
 /Nynne – 3byggetilbud.dk

           ![](https://secure.gravatar.com/avatar/ce8eaefd4d66fadaec4ffc54cb78f485a950309d95cdddbb30c9485bf1159c5f?s=100&d=mm&r=g)**Heidi Jensen**   [31/01/2021](https://www.3byggetilbud.dk/energi/tilskud-regnvandsanlaeg/#comment-104)    Vi har fået lavet faskiner i sommers, og i den forbindelse fik vi tilbagebetaling af tilslutningsbidrag fra kommunen. Er vi også berettiget til håndværkerfradrag ?

   [Svar](#comment-104)       ![Nynne Groth](https://www.3byggetilbud.dk/wp-content/uploads/nynne-pg.jpeg)**Nynne Groth**   [01/02/2021](https://www.3byggetilbud.dk/energi/tilskud-regnvandsanlaeg/#comment-105)    Hej Heidi

 Tak for din kommentar. Det er en del af betingelserne, at du desværre ikke få fradrag for udgifter til arbejder, som du har modtaget tilskud til efter andre offentlige støtteordninger.

 De bedste hilsner
 /Nynne – 3byggetilbud.dk

           ![](https://secure.gravatar.com/avatar/72d7df542b48a6cae1ab3baddd3efa12d93e081f6b340216f981af76956c809a?s=100&d=mm&r=g)**Søren Riber**   [29/11/2016](https://www.3byggetilbud.dk/energi/tilskud-regnvandsanlaeg/#comment-103)    Hej Dorthelill

 Du må som udgangspunkt lave det meste selv, det er dog sådan, at hvis du frakobler dit regnvand fra spildevandsnettet, så skal dette foretages af en kloakmester.

 Der er som udgangspunkt ikke tilskud at få, men en del kommuner tilbagebetaler 40% af tilslutningsbidraget for spildevand, hvis du frakobler dit regnvand fra spildevandsnettet, det kan du spørge din kommune om.
 Artiklen er fra 2013 og lidt forældet, du kan sagtens få mere i refusion end dit anlæg koster.

 Se i øvrigt denne vejledning omkring genbrug af regnvand.
 Skal du kun bruge dit regnvand til havevanding o.lign., så er det dog langt mere enkelt end beskrevet i nævnte vejledning.

   [Svar](#comment-103)        ![](https://secure.gravatar.com/avatar/6e769cd0eede71159549ec8a89b6e39a8496cbd1352ccf470eb8e0c6c82ccf50?s=100&d=mm&r=g)**Steen Kressner**   [29/06/2016](https://www.3byggetilbud.dk/energi/tilskud-regnvandsanlaeg/#comment-102)    Hej.
 Jeg har netop selv etableret et regnvandsanlæg i min byhave i Frederiksværk.
 En nedgravet 3000 liters tank , en faskine og alle rørforbindelser under jorden fra tagnedløb til tank , overløb til faskine , og rør- og slangeføring til pumpe i min kælder.
 Alt det må man gerne lave selv , så længe der ingen fysisk forbindelse er mellem dit regnvand og vandværksvandet.
 Jeg skulle kun søge kommunen om placeringen af faskinen.

 Hvis regnvandet skal bruges til noget hvor det ender i kloaken , så skal der måler på der.

 Men tjek dette link :

 Mvh Steen

   [Svar](#comment-102)        ![](https://secure.gravatar.com/avatar/127be1352ba2e508886894ff5b467eb079654cb92ca0ce3cd607dba5fa48e418?s=100&d=mm&r=g)**Dorthelill Marisha Petersen**   [13/06/2016](https://www.3byggetilbud.dk/energi/tilskud-regnvandsanlaeg/#comment-101)    Hejsa.
 Vi har lige overtaget en ejendom, som har stalde, maskinhus og bolig. Så der er mange kvm tag som man kunne samle regnvand fra, og vil vi høre, hvad vi skal gøre for at kunne få etableret det ?
 Tilladelse, tilbud på anlæg, tilskud, kan man selv grave hullet til tanken og lave andre ting?
 Mvh Dorthelill Petersen

   [Svar](#comment-101)       Viser 0 af 10 kommentarer

           ![](https://www.3byggetilbud.dk/wp-content/themes/3byggetilbud/assets/img/footer_breaker2.svg)      [+45 7733 4000](tel:+45 7733 4000) [info@3byggetilbud.dk](mailto:info@3byggetilbud.dk)    [Få 3 uforpligtende tilbud](/indhenttilbud/) [Tilmeld din virksomhed](/tilmeld-virksomhed/)   Hos 3byggetilbud.dk kan du indhente gratis tilbud fra håndværkere, når du står med en bygge- eller renoveringsopgave. Vi hjælper med at finde 3 håndværkere, der passer til lige netop din arbejdsopgave – gratis og uforpligtende.

   [https://facebook.com/3byggetilbud](https://facebook.com/3byggetilbud) [https://www.youtube.com/3byggetilbud](https://www.youtube.com/3byggetilbud) [https://www.instagram.com/3byggetilbud/](https://www.instagram.com/3byggetilbud/) [https://www.linkedin.com/company/3byggetilbud](https://www.linkedin.com/company/3byggetilbud)  © 3byggetilbud.dk A/S - Antonigade 4 - 1106 København K - Telefon 7733 4000 - CVR: 26832624

 © 3byggetilbud.dk A/S Antonigade 4 - 1106 København K Telefon 7733 4000  CVR: 26832624

 Cookie indstillinger
