---
title: "Skal du skifte fyret?"
source: "https://www.3byggetilbud.dk/energi/skift-fyr/"
---

[Sektion Energirenovering](/energi/)    
- [« Udforsk](https://www.3byggetilbud.dk/udforsk/)   |
- [Energirenovering›](/energi)

 

# Skal du skifte fyret?

 Flere frustrerede fyrejere står overfor stigende priser og politiske skotningsplaner. Det kan dog være lidt af en jungle at finde den bedste løsning. Nyt digitalt varmekildeunivers guider boligejerne og sammenligner fjernvarme, jordvarme og varmepumpen.

  ![](https://www.3byggetilbud.dk/wp-content/uploads/skift-fyr-1800x1013.jpg)       ![Nynne Groth Hallander](https://www.3byggetilbud.dk/wp-content/uploads/nynne-pg.jpeg)  Nynne Groth Hallander Redaktør 02 nov. 2022     På 3byggetilbud.dk’s grønne søsterportal Energihjem.dk har vi udviklet et [“Skift dit fyr?](https://energihjem.dk/skift-fyr/)“-univers, der hjælper de boligejere, der i dag varmer op med pille-, olie- eller gasfyr. Her samler vi vigtig viden om udskiftningen af fyret, samler priseksempler og fortæller mere om de politiske fjernvarmeplaner.

 

## Sådan lyder fjernvarmeplanerne

 Omkring en halv million boligejere har i dag et fyr som varmekilde, men skal snart kigge sig om efter en ny varmekilde. I 2035 skal det nemlig være slut med gas som opvarmningsform og det betyder, at fyret skal udskiftes med en mere energirigtig varmekilde, som fjernvarme, [jordvarme](https://www.3byggetilbud.dk/lp/jordvarme/) eller [luft-vand varmepumpe](https://www.3byggetilbud.dk/lp/varmepumpe/). For at imødekomme boligejere, der skal skrotte fyret, er planerne at udvide fjernvarmenettet.

 

#### De foreløbige fjernvarmeplaner lyder:

  
- Inden nytår modtager boligejere med gas- eller oliefyr et brev om, hvorvidt de i fremtiden kan få fjernvarme eller de skal finde et andet varmekildealternativ.
- I perioden 2023-2028 skal fjernvarmeselskaberne og kommunerne udarbejde planen for udrulning og få godkendt nye fjernvarmeprojekter.
- I 2028 skal fjernvarmeudrulningen være afsluttet.
- I 2030 skal alt gas være grønt i Danmark.
- I 2035 skal det være slut med naturgas som opvarmningsform.

   Grundet folketingsvalg og mangel på materialer og medarbejdere i fjernvarmeindustrien kan fjernvarmeplanerne blive udskudt. Det anbefales derfor, at du holder dig opdateret på din kommunes hjemmeside for konkret viden om udrulning af fjernvarme i dit område.

     ![](https://www.3byggetilbud.dk/wp-content/uploads/varmekilde-muligheder-fyrditfyr-1.svg)   

### Skift dit fyr?

 På vores søsterportal Energihjem.dk kan du få svar på de ofte stillede spørgsmål, du måtte have, hvis du overvejer at skifte fyret til fjernvarme, jordvarme eller en luft-vand varmepumpe.

  [Udforsk “Skift dit fyr?” →](https://energihjem.dk/skift-fyr/)       

## Hvis jeg ikke får fjernvarme?

 Er du en af de boligejere, der ikke får udrullet fjernvarme i dit område skal du se dig om efter en anden varmekilde. I de politiske planer er det nedskrevet, at hvis det ikke er muligt at få fjernvarme på adressen vil der oprettes nogle rådgivningsmuligheder, så du kan blive rådført til valg af den rette varmekilde. Det er dog ikke nærmere defineret, hvad disse indebærer. Vi ser derfor nærmere på jordvarme og luft-vand varmepumpen, der er de gode alternativer til fjernvarmen og fyret.

 

## Overvejer du jordvarme?

 Jordvarme er en af de energieffektive alternativer, du kan overveje at konvertere til, når fyret skal udskiftes. Kort fortalt fungerer et jordvarmeanlæg ved, at der graves slanger ned i jorden samtidig med, at man etablerer en indendørs varmepumpe. Jordvarmeslangerne bruger energien fra jorden til at opvarme boligen og brugsvandet. Udskiftet til et jordvarmeanlæg er allerede i høj kurs blandt danskerne.

 Hos 3byggetilbud.dk har vi i september 2022 oplevet en vækst i forespørgsler på jordvarmeanlæg på svimlende 2.769 procent, hvis vi sammenligner med samme periode sidste år.

 Jordvarme kræver som tommelfingerregel et udeareal på 2-3 gange så meget, som du har kvadratmeter bolig. Samtidig må der ikke plantes nyt i det område, hvor jordvarmen er etableret, da jorden skal kunne opvarmes.

  [Indhent 3 tilbud på jordvarme](https://www.3byggetilbud.dk/tilbud/jordvarme/)   

## Overvejer du luft-vand varmepumpe?

 Et andet godt og energirigtigt alternativ til fyret er en luft-vand varmepumpe. En luft-vand varmepumpe udnytter varmeenergien i luften via pumpens udedel og omdanner den til varme i huset og varmt brugsvand. Luft-vand varmepumpen bruger strøm for at fungere. Her er tommelfingerreglen, at den producerer cirka 3-4 kWh varme for hver kWh el. Ligesom jordvarme er luft-vand varmepumpen med rette i høj kurs blandt danskerne.

 Hos 3byggetilbud.dk har vi i september 2022 oplevet en vækst i forespørgsler på luft-vand varmepumper på 490 procent, hvis vi sammenligner med samme periode sidste år.

 Det tager ikke mere end 1-2 dage at få etableret en luft-vand varmepumpe, men det er en god idé at tage kontakt til en håndværker allerede nu, da der er leveringstid på nogle af varmepumpemodellerne.

  [Indhent 3 tilbud på varmepumpen](https://www.3byggetilbud.dk/tilbud/varmepumpe-luft-til-vand/)   

## Tilskud til ny varmekilde

 Du kan søge Energistyrelsens tilskudspulje til etablering af jordvarme eller luft-vand varmepumpe. Kravene er dog, at du konverterer fra et olie- eller naturgasfyr og bor udenfor et fjernvarmeområde. Har du pillefyr kan du – ligesom dem med olie- eller naturgasfyr – benytte dig af Energistyrelsens Skrotningsordning fra 1. december 2022, hvor du køber en luft-vand varmepumpe på abonnement gennem en varmepumpeleverandør.

   

#### Vil du?

  
- Vide mere om tilskudsmulighederne?
- Læse fordele og ulemper ved fjernvarme, jordvarme og luft-vand varmepumper?
- Se besparelser og priseksempler på varmekilderne?
- Undersøge finansieringsmulighederne?

  … Så besøg “Skift dit fyr?” på vores søsterportal Energihjem.dk, hvor du får svar på alt det og meget mere.

  [Besøg “Skift dit fyr?”](https://energihjem.dk/skift-fyr/)        [energihjem](https://www.3byggetilbud.dk/tag/energihjem) [energirenovering](https://www.3byggetilbud.dk/tag/energirenovering) [fjernvarme](https://www.3byggetilbud.dk/tag/fjernvarme) [jordvarme](https://www.3byggetilbud.dk/tag/jordvarme) [jordvarmeanlæg](https://www.3byggetilbud.dk/tag/jordvarmeanlaeg) [varmepumpe](https://www.3byggetilbud.dk/tag/varmepumpe)    

## Læs også

  ![Forrige](https://www.3byggetilbud.dk/wp-content/themes/3byggetilbud/assets/img/chevron_left.svg) ![Næste](https://www.3byggetilbud.dk/wp-content/themes/3byggetilbud/assets/img/chevron_right.svg)      [##### Energirenovering

 Vil du vide mere om energirenovering, klimatilpasning og grønne nyheder?

 Gå til sektion   

#### Hovedkategori: Energirenovering](/energi/) [#### Derfor skal du energirenovere din bolig](https://www.3byggetilbud.dk/energi/hvorfor-energirenovere/) [#### Sådan sælger du dit hus dyrere og hurtigere med et opdateret energimærke](https://www.3byggetilbud.dk/energi/saelg-dyrere-hurtigere-opdateret-energimaerke/) [#### Fokus på energibesparelser hos boligejere](https://www.3byggetilbud.dk/energi/fokus-pa-energibesparelser-hos-boligejere/) [#### Forsyningssikkerhedsafgift på biomasse – hvad betyder det?](https://www.3byggetilbud.dk/energi/forsyningssikkerhedsafgift-pa-biomasse-hvad-betyder-det/) [#### Stort tilskud til solceller](https://www.3byggetilbud.dk/energi/stort-tilskud-til-solceller/)         

## Skriv en kommentar til artiklen [Annuller svar](/energi/skift-fyr/index.md#respond)

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kommentar *

Navn *

 E-mail *

 Gem mit navn, mail og websted i denne browser til næste gang jeg kommenterer.

 

Δ

   ![](https://www.3byggetilbud.dk/wp-content/themes/3byggetilbud/assets/img/footer_breaker2.svg)      [+45 7733 4000](tel:+45 7733 4000) [info@3byggetilbud.dk](mailto:info@3byggetilbud.dk)    [Få 3 uforpligtende tilbud](/indhenttilbud/) [Tilmeld din virksomhed](/tilmeld-virksomhed/)   Hos 3byggetilbud.dk kan du indhente gratis tilbud fra håndværkere, når du står med en bygge- eller renoveringsopgave. Vi hjælper med at finde 3 håndværkere, der passer til lige netop din arbejdsopgave – gratis og uforpligtende.

   [https://facebook.com/3byggetilbud](https://facebook.com/3byggetilbud) [https://www.youtube.com/3byggetilbud](https://www.youtube.com/3byggetilbud) [https://www.instagram.com/3byggetilbud/](https://www.instagram.com/3byggetilbud/) [https://www.linkedin.com/company/3byggetilbud](https://www.linkedin.com/company/3byggetilbud)  © 3byggetilbud.dk A/S - Antonigade 4 - 1106 København K - Telefon 7733 4000 - CVR: 26832624

 © 3byggetilbud.dk A/S Antonigade 4 - 1106 København K Telefon 7733 4000  CVR: 26832624

 Cookie indstillinger

                             ✕
