---
title: "Klimatilpasning: Er din bolig parat til næste skybrud?"
source: "https://www.3byggetilbud.dk/energi/klima/"
---

[Sektion Energirenovering](/energi/)    
- [« Udforsk](https://www.3byggetilbud.dk/udforsk/)   |
- [Energirenovering›](/energi)

 

# Klimatilpasning: Er din bolig parat til næste skybrud?

 Mange danske boliger bør klimatilpasses, men det kan være en jungle at finde rundt i, hvilken løsning der er den bedste for netop din bolig. I et nyt klimatilpasningsunivers bliver du guidet igennem sikring af boligen og får viden om, hvilke løsninger som er på markedet og kan løse de problemer klimaforandringerne giver dig og din bolig.

  ![](https://www.3byggetilbud.dk/wp-content/uploads/kilma-ap-1800x1013.jpg)       ![Nicole Mikkelsen](https://www.3byggetilbud.dk/wp-content/uploads/nicole_500x500-1-300x300.jpg)  Nicole Mikkelsen Redaktør 25 jun. 2024     Et nyt digitalt univers **[Bliv klog på klimatilpasning](http://energihjem.dk/klima)** er gået i luften på 3byggetilbud.dks søsterportal Energihjem.dk. Universet gør dig som boligejer klogere på, hvordan boligen tilpasses de stigende nedbørsmængder, skybrud og forhøjet grundvand via forskellige klimatilpasningsløsninger.

   

### **Derfor er klimatilpasning af boligen vigtigt**

 Igennem de seneste 100-150 år har klimaet ændret sig i Danmark. På 150 år er temperaturen steget med 1,5 grader og de seneste 100 år er den årlige nedbørsmængde steget med 100 millimeter – og det ser ud til, at denne tendens fortsætter, ifølge DMI. Det forventes frem mod 2100, at det danske klima vil byde på højere temperaturer, mere vinternedbør, flere skybrud og hyppigere stormfloder.

 

#### **Det fremtidige danske klima**

  
- Temperaturstigning på mellem 1-3,4 grader
- Stormfloder mellem 7 til 40 gange hyppigere
- 30 % til 70 % flere skybrud
- 6 % til 23 % mere vinternedbør
- Stigning i vandstanden på 30-60 cm

  *Kilde:*[*DMI Klimaatlas*](https://www.dmi.dk/klimaatlas)

   

### **Boligejere står selv for klimatilpasning**

 Det er boligejernes eget ansvar at få klimatilpasset boligen, så den er udrustet til vind og vejr. Klimatilpasning er vigtigt at have overblik over, da skaderne som følge af manglende klimatilpasning kan være fatale for boligens konstruktion herunder sokkel og fundament. Har du allerede oplevet vandskader kan forsikringsselskabet endda kræve at der klimatilpasses – og sørger du ikke for dette, kan de nægte at dække skaderne, når vejrets luner skader din bolig.

       ![](https://energihjem.dk/wp-content/uploads/2024/06/pige-i-stue-2.svg)   

## Er du klar til næste skybrud?

 Mere nedbør og stigende grundvand betyder at flere boligejere skal klimatilpasse deres bolig, men har svært at finde op og ned på hvilke løsninger, der findes på markedet – og hvilken der er den rette. Få viden og inspiration og bliv klogere på hvordan og med hvad du kan sikre dig mod de øgede vandmængder. Vi guider dig med fordele og ulemper, priser på de forskellige løsninger og meget mere.

  [**Find mere viden her**](https://energihjem.dk/klima/)        

### **Overvejer du omfangsdræn?**

 Hos 3byggetilbud.dk har vi i første halvår af 2024 modtaget 161 procent flere opgaver omhandlende omfangsdræn sammenlignet med samme periode sidste år. Flere og flere boligejere vælger altså at klimasikre deres bolig.

 Et omfangsdræn er en effektiv måde at beskytte boligen mod stigende nedbørsmængder og forhøjet grundvand. Drænet placeres som en underjordisk tagrende langs ydermuren og sørger for, at vand ledes væk fra soklen og eventuel kælder. Herved mindskes fugt- og vandskader på ejendommen.

 Omfangsdrænet tilsluttes kloaksystemet af en autoriseret kloakmester og kræver desuden nænsomt gravearbejde for ikke at skade boligens sokkel og konstruktion. Hvis du ønsker at få etableret et omfangsdræn er det desuden en fordel at få isoleret kældervæggene og soklen, da der i samme ombæring er gravet ud. Denne isolering vil gøre, at det bliver lettere at varme kælderen op og kuldebroer mindskes. Få en fagmand på råd, og sørg for at arbejdet bliver udført korrekt – så er du sikret mod klimaforandringerne og kan være tryg i din bolig.

  [Indhent tilbud på omfangsdræn](https://www.3byggetilbud.dk/lp/omfangsdraen/)   

### **Få en klimatilpasningsløsning, som passer din bolig**

 Foruden omfangsdræn findes der flere andre løsninger inden for klimatilpasning. Højvandslukke, tilbageløbsstop eller en pumpebrønd installeres mod opstigende kloakvand, og sørger for det ikke løber ind i boligen. LAR-løsninger, herunder en faskine, regnvandsbed, permeable belægninger og sedumtag aflaster kloaksystemet og får vandet ledt langsommere til kloakken, så den ikke overbelastes. Desuden er det muligt at omdirigere vand, så det ledes væk fra bestemte områder, eller at få installeret større tagrender, som passer til de stigende nedbørsmængder. Vandet ledes herved bort til nedløbsbrønden og herefter til kloaksystemet.

  [Få mere viden om klimatilpasningsløsningerne](http://energihjem.dk/klima)   

### ****Finansiering af klimatilpasning****

 Det er desværre ikke helt billigt at sikre boligen mod fremtidens klima. Et omfangsdræn kan hurtigt koste mere end 150.000 kroner at få etableret og oveni kommer genetableringen af belægning mm. Universet er udarbejde i samarbejde med Danske Bank, der tilbyder attraktive lån til klimatilpasning med flotte renter og uden betaling af lånesagsgebyrer. På siden finder du prisberegninger til finansieringsdelen. Desuden finder du viden omkring, hvordan du kommer i kontakt med en fagmand, som kan rådgive dig til den rette klimatilpasning.

   

### **Vil du vide mere om klimatilpasning af boligen?**

 Besøg Bliv klog på klimasikring på 3byggetilbud.dks søsterportal Energihjem og:

  
- Få viden omkring klimatilpasning
- Bliv klog på hver løsningløsningerne
- Få en fagmand med på råd
- Find ud af finansieringsmulighederne til klimatilpasning

   [**Bliv klog på klimatilpasning nu**](http://energihjem.dk/klima)        [klimaforandringer](https://www.3byggetilbud.dk/tag/klimaforandringer) [klimatilpasning](https://www.3byggetilbud.dk/tag/klimatilpasning) [omfangsdræn](https://www.3byggetilbud.dk/tag/omfangsdraen)    

## Læs også

  ![Forrige](https://www.3byggetilbud.dk/wp-content/themes/3byggetilbud/assets/img/chevron_left.svg) ![Næste](https://www.3byggetilbud.dk/wp-content/themes/3byggetilbud/assets/img/chevron_right.svg)      [##### Energirenovering

 Vil du vide mere om energirenovering, klimatilpasning og grønne nyheder?

 Gå til sektion   

#### Hovedkategori: Energirenovering](/energi/) [#### De unge boligejere har renoveringsprojekter på hjernen](https://www.3byggetilbud.dk/boligejer/de-unge-renoverer-mest/) [#### Gulvisolering](https://www.3byggetilbud.dk/boligejer/gulvisolering/) [#### Tagudskiftning: Sådan kommer du sikkert i mål med et nyt tag](https://www.3byggetilbud.dk/boligejer/tagudskiftning-saadan-kommer-du-sikkert-i-maal-med-et-nyt-tag/) [#### Gode råd til malerprojektet](https://www.3byggetilbud.dk/boligejer/raad-til-malerprojektet/) [#### Forsyningssikkerhedsafgift på biomasse – hvad betyder det?](https://www.3byggetilbud.dk/energi/forsyningssikkerhedsafgift-pa-biomasse-hvad-betyder-det/)         

## Skriv en kommentar til artiklen [Annuller svar](/energi/klima/index.md#respond)

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kommentar *

Navn *

 E-mail *

 Gem mit navn, mail og websted i denne browser til næste gang jeg kommenterer.

 

Δ

   ![](https://www.3byggetilbud.dk/wp-content/themes/3byggetilbud/assets/img/footer_breaker2.svg)      [+45 7733 4000](tel:+45 7733 4000) [info@3byggetilbud.dk](mailto:info@3byggetilbud.dk)    [Få 3 uforpligtende tilbud](/indhenttilbud/) [Tilmeld din virksomhed](/tilmeld-virksomhed/)   Hos 3byggetilbud.dk kan du indhente gratis tilbud fra håndværkere, når du står med en bygge- eller renoveringsopgave. Vi hjælper med at finde 3 håndværkere, der passer til lige netop din arbejdsopgave – gratis og uforpligtende.

   [https://facebook.com/3byggetilbud](https://facebook.com/3byggetilbud) [https://www.youtube.com/3byggetilbud](https://www.youtube.com/3byggetilbud) [https://www.instagram.com/3byggetilbud/](https://www.instagram.com/3byggetilbud/) [https://www.linkedin.com/company/3byggetilbud](https://www.linkedin.com/company/3byggetilbud)  © 3byggetilbud.dk A/S - Antonigade 4 - 1106 København K - Telefon 7733 4000 - CVR: 26832624

 © 3byggetilbud.dk A/S Antonigade 4 - 1106 København K Telefon 7733 4000  CVR: 26832624

 Cookie indstillinger

                             ✕
