---
title: "Energimærkning"
source: "https://www.3byggetilbud.dk/boligforening/energimaerkning/"
---

[Sektion Boligforeninger](/boligforening/)    
- [« Udforsk](https://www.3byggetilbud.dk/udforsk/)   |
- [Boligforeninger›](/boligforening)

 

# Energimærkning

 Energimærkning af boliger er lovpligtigt, da det er med at synliggøre energiforbrug og mulige steder at spare. Læs mere om regler, krav, energieffektivitet og priser.

  ![](https://www.3byggetilbud.dk/wp-content/uploads/energimaerkning-i-boligforeningen-1800x1013.jpg)       ![Nynne Groth Hallander](https://www.3byggetilbud.dk/wp-content/uploads/nynne-pg.jpeg)  Nynne Groth Hallander Redaktør 29 nov. 2019     

## Hvad består energimærkning af?

 Individuel energimærkning består af et energimærke, en energiplan og en beskrivelse af, hvordan du kan spare på energien. Samtidigt indeholder den en angivelse af energitilstanden på en skala fra A til G.

 Mere konkret skal den indeholde:

  
- forslag til rentable besparelsesmuligheder inden for alle typer af energi- og vandanvendelse i ejendommen
- et skøn over investeringer og årlige besparelser ved de enkelte forslag samt skønnet økonomisk levetid for den foreslåede forbedring

  Desuden skal den angive en brugerøkonomisk rentabilitet af de enkelte forslag.

 For ejerlejligheder skal energiplanen indeholde en vurdering af, om forslag til energi- og vandbesparelser kun eller mest hensigtsmæssigt kan gennemføres i fællesskab af ejerlejlighedsejerne.

 

## Hvordan ser skalaen for energitilstand ud?

 Energikonsulenten placerer energitilstanden på en skala fra A2020, A2015, A2010, B, C til G, hvor A2020 udtrykker høj energieffektivitet og G lav effektivitet.

 

## Skal alle ejendomme have energimærkning?

 Ja, som udgangspunkt skal alle ejendomme, hvor der er bygninger, ejer- og andelslejligheder have energimærkning.

 Det er lovpligtigt at fremlægge energimærkning, når en ejerlejlighed skal sælges. Energimærkning udarbejdes for hele ejendommen, hvis der er tale om etageejendomme.

 

## Hvem behøver ikke energimærkning?

 A) Bygninger, der ifølge registreringen i BBR helt eller overvejende bruges til følgende erhverv:

  
- Produktion vedrørende landbrug, skovbrug, gartneri, råstofudvinding o.l. eller industri, håndværk m.v. Undtagelsen gælder ikke stuehuse til landbrug.
- El-, gas- eller varmeværk, forbrændingsanstalt m.v.
- Anden bygning til landbrug, industri etc.

  B) Bygninger, der ifølge registreringen i BBR anvendes til følgende formål:

  
- Sommerhuse, medmindre der foreligger tidsubegrænset,
- ikke personlig tilladelse til at benytte huset til helårsbeboelse ifølge bestemmelserne i lov om planlægning
- Kolonihavehuse, feriekolonier, vandrehjem og andre bygninger til fritidsformål
- Carporte og fritliggende, uopvarmede garager og udhuse

  C) Følgende kategorier af bygninger uanset registrering i BBR:

  
- Bygninger, der anvendes til kirkelokaler
- Bygninger med et samlet etageareal på 1.500 m2 eller derover, som ikke benyttes, eller som har kortvarig årlig benyttelsestid og intet eller meget begrænset forbrug af energi og vand
- Bygninger med et samlet etageareal under 1.500 m2, som ifølge parternes aftale sælges med henblik på nedrivning

  

## Hvor længe er energimærkningen gyldig?

 Ti år som udgangspunkt. Gyldigheden er dog kun syv år, hvis der ved energimærkningen findes besparelser med en tilbagebetalingstid på under ti år, der tilsammen udgør mere end fem procent af energiforbruget. Hvis huset sælges flere gange inden for henholdsvis den ti- eller syvårige periode, kan energimærkningen bruges igen.

 

## Hvordan udfyldes en energiplan?

 Individuelt energimærke for små ejendomme udarbejdes på en standardblanket med oplysninger om:

  
- ejendommens beregnede energi- og vandforbrug
- ejendommens beregnede CO2-udledning
- en sammenligning af disse forhold med forholdene i andre ejendomme med tilsvarende anvendelse

  

## Skal der vedlægges dokumentation?

 Ja, energimærkningen skal ledsages af dokumentation for isoleringstilstand, energi- og vandforbrugende apparater og installationer m.v.

 

## Hvordan beregnes oplysningerne til dokumentationen?

      Oplysningerne skal baseres på et beregnet forbrug uafhængigt af de nuværende brugeres adfærd. For ejerlejligheder udarbejdes energimærkningen ud fra en beregning af lejlighedens forbrug af energi og vand samt lejlighedens forholdsmæssige andel af ejendommens fælles forsyning med energi og vand, eventuelt på grundlag af fordelingstal.

 

## Hvem laver energimærkning – og plan?

 En godkendt energikonsulent udarbejder energimærkning og energiplan efter en gennemgang af ejendommen og en registrering af energi- og vandforbrugende apparater og installationer, som indgår i salget.

 

## Kan energimærkningen laves uden en gennemgang?

 Ja, hvis ejendommen er udført inden for det sidste år, og ejendommen ifølge byggetilladelsen opfylder kravene i det gældende bygningsreglement. I så fald beregnes energi- og vandforbrug efter standardforudsætninger og data.

 

## Hvilke forpligtelser har sælger?

 Sælger du en ”lille” ejendom (samlet etageareal under 1500m2 eller ejerlejlighed), skal du få udarbejdet en energimærkning og en energiplan for ejendommen.

 Overdragelse ved arv, gave, tvangsauktion, overdragelse fra insolvent bo eller overdragelse til ægtefælle eller samlever eller overdragelse ved sameje karakteriseres ikke som et salg.

 

## Kan køber kræve at sælger betaler for energimærkning?

 Ja. Køberen er i visse tilfælde berettiget til at lade energimærkning og energiplan udarbejde på sælgers regning, hvis det sker inden for 6-12 måneder efter købet.

 Det sker fx, hvis køberen af en lille ejendom ikke er gjort bekendt med energimærkning- og plan for ejendommen, og sælger efter krav fra køber ikke har udleveret en energimærkning- og plan.

 

## Kan ejerforeningen stilles til ansvar for energimærkning?

 Ja. Ejerforeningen skal stille gyldig energimærkning til rådighed for sælgeren. Som ejer af en lejlighed kan du altså kræve, at ejerforeningen stiller en gyldig energimærkning til rådighed uden beregning.

 Energistyrelsen kan give påbud og bøde til foreningen, hvis denne ikke stiller energimærkningen til rådighed eller får udarbejdet en energimærkning.

 

## Skal man have energimærkning, hvis man lejer ud?

 Ja, det er ejer/udlejers ansvar, at lejer får udleveret en energimærkning, inden aftalen indgås. Ejer/udlejer skal betale for energimærkningen men kan kræve udgifterne hertil fra lejer over varmeregningen.

 

## Hvad koster energimærkning?

 Afhængigt af bygningens størrelse og type koster energimærkning alt fra 5899 kroner til 7078 kroner (per 1. Januar 2016).

   

### **Få tilbud på energimærkning**

 Mangler du at få energimærket din bolig? Få et gratis tilbud på hvad en energimærkning vil koste jer, ved at [indsende jeres forespørgsel her.](https://www.3byggetilbud.dk/indhenttilbud/)

       [ejerforening](https://www.3byggetilbud.dk/tag/ejerforening) [energimærkning](https://www.3byggetilbud.dk/tag/energimaerkning) [energiplan](https://www.3byggetilbud.dk/tag/energiplan) [energitilstand](https://www.3byggetilbud.dk/tag/energitilstand)    

## Læs også

  ![Forrige](https://www.3byggetilbud.dk/wp-content/themes/3byggetilbud/assets/img/chevron_left.svg) ![Næste](https://www.3byggetilbud.dk/wp-content/themes/3byggetilbud/assets/img/chevron_right.svg)      [##### Boligforeninger

 Få mere viden om renovering af boligforeninger – både andelsbolig-, ejer- og grundejerforeninger.

 Gå til sektion   

#### Hovedkategori: Boligforeninger](/boligforening/) [#### Folk i 40’erne bekymrer sig mindst om faldende boligpriser](https://www.3byggetilbud.dk/boligforening/faldende-boligpriser/) [#### Værd at vide om energirenovering af etageejendom](https://www.3byggetilbud.dk/boligforening/energirenovering-etageejendom/) [#### De nye ejendomsvurderinger udskydes igen](https://www.3byggetilbud.dk/boligforening/ejendomsvurderinger-2020/) [#### Ejerlejlighedsloven ændret: Det betyder det for din ejerforening](https://www.3byggetilbud.dk/boligforening/ejerlejlighedsloven-aendret/) [#### Få overblik over jeres projekt i ejerforeningen – og økonomien bag](https://www.3byggetilbud.dk/boligforening/finansiering/)         

## Skriv en kommentar til artiklen [Annuller svar](/boligforening/energimaerkning/index.md#respond)

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kommentar *

Navn *

 E-mail *

 Gem mit navn, mail og websted i denne browser til næste gang jeg kommenterer.

 

Δ

   ![](https://www.3byggetilbud.dk/wp-content/themes/3byggetilbud/assets/img/footer_breaker2.svg)      [+45 7733 4000](tel:+45 7733 4000) [info@3byggetilbud.dk](mailto:info@3byggetilbud.dk)    [Få 3 uforpligtende tilbud](/indhenttilbud/) [Tilmeld din virksomhed](/tilmeld-virksomhed/)   Hos 3byggetilbud.dk kan du indhente gratis tilbud fra håndværkere, når du står med en bygge- eller renoveringsopgave. Vi hjælper med at finde 3 håndværkere, der passer til lige netop din arbejdsopgave – gratis og uforpligtende.

   [https://facebook.com/3byggetilbud](https://facebook.com/3byggetilbud) [https://www.youtube.com/3byggetilbud](https://www.youtube.com/3byggetilbud) [https://www.instagram.com/3byggetilbud/](https://www.instagram.com/3byggetilbud/) [https://www.linkedin.com/company/3byggetilbud](https://www.linkedin.com/company/3byggetilbud)  © 3byggetilbud.dk A/S - Antonigade 4 - 1106 København K - Telefon 7733 4000 - CVR: 26832624

 © 3byggetilbud.dk A/S Antonigade 4 - 1106 København K Telefon 7733 4000  CVR: 26832624

 Cookie indstillinger

                            ✕
