---
title: "Alt du skal vide inden udskiftning af asbesttag"
source: "https://www.3byggetilbud.dk/boligejer/tag-med-asbest/"
---

[Sektion Private boligejere](/boligejer/)    
- [« Udforsk](https://www.3byggetilbud.dk/udforsk/)   |
- [Private boligejere›](/boligejer)

 

# Når du skal indhente tilbud på udskiftning af tag med asbest

 Mange ønsker at få udskiftet det gamle asbesttag til en ny tagtype. Skal du også have udskiftet dit asbesttag? Læs med her og bliv klogere på, hvad der er værd at vide, før håndværkerne giver dig tilbud på din tagrenovering med asbest.

  ![](https://www.3byggetilbud.dk/wp-content/uploads/Tilbud-asbest-1800x1013.jpg)       ![Nicole Mikkelsen](https://www.3byggetilbud.dk/wp-content/uploads/nicole_500x500-1-300x300.jpg)  Nicole Mikkelsen Redaktør 03 sep. 2024     

## Særlige regler for håndtering af asbesttag

 Skal dit gamle asbesttag udskiftes, skal du være opmærksom på, at der er indtrådt skærpede krav for håndteringen af [asbestholdige](https://www.3byggetilbud.dk/alt-om-asbest/) materialer. Pr. 1. januar 2025 indtræder en ny autorisationsordning, som betyder, at virksomheder skal have en asbestautorisation for at arbejde med asbesttage. Desuden må privatpersoner ikke længere arbejde med asbestholdige tagkonstruktioner.

 Allerede d. 18. juni 2024 skærpede Arbejdstilsynet kravene for, hvordan man skal håndtere asbest. Det betyder, at håndværkerne allerede nu skal håndhæve denne praksis, når de skal nedtage et gammelt asbesttag.

   **Den nye praksis betyder at:**

  
- Der skal være adgang til to særskilte omklædningsrum, ét rum til det daglige tøj og ét til værnemidler og arbejdstøj, og så skal færdslen imellem ske via et baderum.
- Man skal anmelde alt arbejde med asbest til Arbejdstilsynet, samt til kommunen 14 dage førend arbejdet påbegyndes.
- Man skal bære et åndedrætsværn med mindst P2 filter samt støvafvisende arbejdstøj.
- Ethvert stykke arbejde, der indebærer, at man udsættes for asbest, skal registreres i en protokol.

   

## Nye tagtyper skal ændres i BBR

 Som boligejer er du selv ansvarlig for, at alle BBR-oplysningerne er korrekt registrerede. Når du udskifter dit tag med asbest med en ny tagtype, skal dette indberettes til BBR (eksempelvis fra bølgeeternit til tagpap). Dette skal gøres via selvbetjeningsløsningen ”[Ret BBR](https://bbr.dk/ret)”. Her indskrives de nye oplysninger, som herefter vil blive berettet til kommunen. Når kommunen har accepteret ændringerne, bliver det registreret i BBR.

   ![](https://www.3byggetilbud.dk/wp-content/uploads/Skaermbillede-2024-08-23-kl.-14.51.05-1-2-1800x1233.png)Billede fra “Ret BBR” hvor boligens tagtype er asbesttag   ![](https://www.3byggetilbud.dk/wp-content/uploads/Skaermbillede-2024-08-23-kl.-14.50.04-1.png)Ændring af tagtype til tag uden asbest     

## Regler for valg af ny tagtype

 Lokalplanen eller de lokale servitutter bestemmer, hvilken tagtype du må udskifte dit gamle asbesttag til. I nogle vedtægter og regler kan der være påbud mod brug af en tagtype– for eksempel må man i nogle boligområder ikke bruge glaseret tegl, fordi der kommer genskin. Det er altid tilladt at skifte til samme tagtype, som den du havde inden udskiftningen.

 

## Ændring i taghældningen

 Overvejer du, i forbindelse med dit tagprojekt, at der skal være en ny tagtype på huset, skal du være opmærksom på, at minimumskravet for taghældningen kan være anderledes end tidligere. Dette kan betyde, at du skal have ændret i tagkonstruktionen, så den er bygget med den korrekte taghældning til at bære tagtypen. Eksempelvis kræver et tegltag en taghældning på minimum 25 grader, mens et bølgeeternittag kan lægges på en konstruktion, som har mindst 14 graders hældning.

 Foruden taghældningen skal du ved valg af en ny tagtype desuden overveje om din nuværende tagkonstruktion kan bære tagtypen. Eternittag med asbest er en mellemtung tagtype sammen med tagpap. Ståltag er et let tag, mens betontag, tegltag og naturskifer er tunge tagtyper. Ønsker du en tungere tagtype end dit tidligere asbesttag, skal tagkonstruktionen dimensioneres kraftigere. Her er der tale om en total-tagentreprise, da den bærende tagkonstruktion også rekonstrueres. Dette betyder, at der skal opbygges nye spær, undertag inden selve tagdækningen kan lægges.

    

## Etablering af ovenlysvinduer i taget

 I forbindelse med tagudskiftningen kan du med fordel overveje, om du ønsker at få etableret ovenlysvinduer i den nye tagkonstruktion. Ovenlysvinduer kan enkelt installeres i samme ombæring, og så får du foruden en ny tagkonstruktion også et bedre lysindfald.

 

## Isolering i forbindelse med udskiftning af tag

 Mange vælger i forbindelse med udskiftning af taget også at få isoleret efter at arbejdet er udført. Er der eksempelvis tale om et bølgeeternittag med asbest kan der være asbestslam på den tidligere loftisolering. Derfor kan det være en god idé at få den gamle isolering fjernet hvis den indeholder asbestslam og herefter få isoleret på ny, således at boligen er asbestfri, når arbejdet er afsluttet.

   

### Skal nedrivning af et tag med asbest anmeldes?

 Når man skal have nedtaget sit asbesttag førend det nye kan lægges, vil arbejdsgiveren skulle anmelde arbejdet til Arbejdstilsynet. Anmeldelsen skal foretages senest 8 dage inden arbejdet påbegyndes. Det vil typisk være håndværkeren, som står for at anmelde asbestarbejdet til Arbejdstilsynet, men sørg altid for at dette er koordineret med håndværkeren.

 Arbejdet skal desuden anmeldes til kommunen, da asbestaffaldet skal håndteres efter specifikke regler. Hvordan affaldet skal håndteres, varierer fra kommune fra kommune. Sørg også for at have dialog med håndværkeren om, hvem og hvornår anmeldelsen til kommunen udarbejdes.

   

## Gode råd til valg af håndværker

 For at hjælpe dig godt på vej til at vælge den rette håndværker til din tagrenovering med asbest, har vi samlet nogle gode tips til, hvordan du beslutter, hvilket håndværkerfirma du skal vælge til din opgave.

 

### ![1.](https://www.3byggetilbud.dk/wp-content/uploads/1-tal-1.svg)Gennemgå de forskellige tilbud grundigt

 Når du får tilbud fra de forskellige håndværkere, er det en god ide at læse tilbuddene grundigt igennem. Her er det vigtigt at vurdere, om der er tale om gode og fyldestgørende tilbud. Et godt tilbud indeholder firmainformationer og cvr-nummer, en detaljeret beskrivelse af opgaven – og dertil også om tilbuddet er inklusive materialer. Desuden skal tilbuddet også indeholde datoen for, hvornår projektet opstartes, samt hvad prisen er inklusive moms, hvis du er privatkunde.

   

### ![2.](https://www.3byggetilbud.dk/wp-content/uploads/2-tal.svg)Undersøg virksomhederne

 Det er en god idé at du danner dig et overblik over og undersøger de forskellige firmaer, som bliver valgt til din opgave. Find ud af, om firmaet har en hjemmeside, hvor du kan få indsigt i, hvem de er. Du kan desuden læse omkring de forskellige firmaer på deres profilsider på 3byggetilbud.dk – og har de en udvidet profil, kan du også se de bedømmelser de har fået på tidligere arbejde, læse en detaljeret beskrivelse af, hvilken type virksomhed der er tale om, samt se billeder af tidligere projekter. Har de ikke en hjemmeside eller en udvidet profilside på 3byggetilbud.dk, kan du spørge om de har referencer eller billeder af tidligere arbejde, du kan bruge som referenceramme til at vurdere om virksomheden er det rette match for dig.

 

### ![3.](https://www.3byggetilbud.dk/wp-content/uploads/3-tal.svg)Anmod om besigtigelse

 En tagentreprise er en større renovering. Selvom du har beskrevet din opgave nøje, kan det derfor være at du har udeladt vigtig information. Derfor er det en god ide at invitere håndværkerne på besøg, så de kan besigtige dit projekt, førend de afgiver tilbud. Desuden er der ved en tagentreprise mange valg, som skal tages f.eks. hvilke materialer skal man vælge, skal der isoleres m.m. For at hjælpe dig bedst muligt, er det en fordel at håndværkeren ser projektet, og derfor er besigtigelse en god ide.

 

### ![4.](https://www.3byggetilbud.dk/wp-content/uploads/4-tal.svg)Lav en kontrakt – også om garanti på arbejdet

 Før projektet igangsættes er det en fordel at lave en kontrakt dig og håndværkeren imellem. Det hjælper med at forventningsafstemme projektet. [AB18 eller AB Forenklet](https://www.3byggetilbud.dk/boligejer/ab-18-bygherre/) er eksempler på entrepriseaftaler, som du kan indgå med håndværkeren inden tagprojektet igangsættes.

 Desuden det altid en god ide at sikre at projektet er dækket af en garantiordning, så du er sikret, hvis nu uheldet skulle være ude og projektet afsluttes med mangler. 3byggetilbud.dk tilbyder en [gratis entreprisegaranti](https://www.3byggetilbud.dk/garanti/), som dækker fejl og mangler op til 35.000 kroner for private boligejere og 100.000 kroner for erhverv og boligforeninger. Entreprisegarantien skal du søge om inden arbejdet påbegyndes.

 **Tip:**Når du har valgt en håndværker til opgaven, er det altid en god idé at orientere de håndværkere, du ikke har valgt at gå videre med om, at du har fundet en anden løsning.

    

### ![5.](https://www.3byggetilbud.dk/wp-content/uploads/5-tal.svg)Afslut opgaven formelt

 Inden den endelige betaling af projektet bør du og håndværkerne gå det afsluttede projekt igennem for at se, om alt er udført som aftalt. Eventuelt kan du få foretaget et eftersyn af det udførte arbejde af en uvildig tredjepart, så du kan finde eventuelle fejl og mangler. Hvis der er skadesarbejde, skal det udføres i overensstemmelse med den aftalte frist og inden den endelige afregning.

   

### Indhent tilbud på tagrenovering med asbest

 Har du endnu ikke fundet en håndværker til udskiftningen af dit tag med asbest? Kom i dialog med 3 forskellige håndværkere, som kan afgive tilbud på din opgave via 3byggetilbud.dk.

  [Indhent 3 tilbud på tagrenovering med asbest](https://www.3byggetilbud.dk/indhenttilbud)        [asbest](https://www.3byggetilbud.dk/tag/asbest) [asbestarbejde](https://www.3byggetilbud.dk/tag/asbestarbejde) [tagentreprise](https://www.3byggetilbud.dk/tag/tagentreprise) [tagrenovering](https://www.3byggetilbud.dk/tag/tagrenovering)    

## Læs også

  ![Forrige](https://www.3byggetilbud.dk/wp-content/themes/3byggetilbud/assets/img/chevron_left.svg) ![Næste](https://www.3byggetilbud.dk/wp-content/themes/3byggetilbud/assets/img/chevron_right.svg)      [##### Private boligejere

 Tips, råd, ekspertviden, inspiration og nyheder til den private boligejer.

 Gå til sektion   

#### Hovedkategori: Private boligejere](/boligejer/) [#### Prisstigninger på byggematerialer i 2026: Hvad skal du som privat boligejer vide?](https://www.3byggetilbud.dk/boligejer/prisstigninger-byggematerialer-2026/) [#### Regeringen lockouter også landets håndværkere](https://www.3byggetilbud.dk/boligejer/regeringen-lockouter-ogsa-landets-handvaerkere/) [#### GRAFIK: Få servicefradrag til rengøring](https://www.3byggetilbud.dk/boligejer/servicefradrag-rengoering/) [#### Håndværkerfradraget bevares med den nye finanslov](https://www.3byggetilbud.dk/boligejer/haandvaerkerfradraget-ny-finanslov/) [#### Kender du til det nye krav om selektiv nedrivning og autorisation ved større nedrivninger?](https://www.3byggetilbud.dk/boligejer/nye-krav-selektiv-nedrivning/)         

## Skriv en kommentar til artiklen [Annuller svar](/boligejer/tag-med-asbest/index.md#respond)

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kommentar *

Navn *

 E-mail *

 Gem mit navn, mail og websted i denne browser til næste gang jeg kommenterer.

 

Δ

   ![](https://www.3byggetilbud.dk/wp-content/themes/3byggetilbud/assets/img/footer_breaker2.svg)      [+45 7733 4000](tel:+45 7733 4000) [info@3byggetilbud.dk](mailto:info@3byggetilbud.dk)    [Få 3 uforpligtende tilbud](/indhenttilbud/) [Tilmeld din virksomhed](/tilmeld-virksomhed/)   Hos 3byggetilbud.dk kan du indhente gratis tilbud fra håndværkere, når du står med en bygge- eller renoveringsopgave. Vi hjælper med at finde 3 håndværkere, der passer til lige netop din arbejdsopgave – gratis og uforpligtende.

   [https://facebook.com/3byggetilbud](https://facebook.com/3byggetilbud) [https://www.youtube.com/3byggetilbud](https://www.youtube.com/3byggetilbud) [https://www.instagram.com/3byggetilbud/](https://www.instagram.com/3byggetilbud/) [https://www.linkedin.com/company/3byggetilbud](https://www.linkedin.com/company/3byggetilbud)  © 3byggetilbud.dk A/S - Antonigade 4 - 1106 København K - Telefon 7733 4000 - CVR: 26832624

 © 3byggetilbud.dk A/S Antonigade 4 - 1106 København K Telefon 7733 4000  CVR: 26832624

 Cookie indstillinger

                             ✕
