---
title: "Ny kloakeftersynsordning skal skabe større tryghed ved boligkøb"
source: "https://www.3byggetilbud.dk/boligejer/kloakeftersynsordning-skal-skabe-tryghed/"
---

[Sektion Private boligejere](/boligejer/)    
- [« Udforsk](https://www.3byggetilbud.dk/udforsk/)   |
- [Private boligejere›](/boligejer)

 

# Ny kloakeftersynsordning skal skabe større tryghed ved boligkøb

 Den 1. august 2024 blev en ny kloakeftersynsordning (KEO) lanceret. Den skal gøre det nemmere for potentielle boligkøbere at få undersøgt boligens kloakinstallationer ved et boligkøb. Ordningen skal fungere som supplement til de eksisterende tilstands- og elinstallationsrapporter, der allerede i dag spiller en central rolle i bolighandler.

  ![](https://www.3byggetilbud.dk/wp-content/uploads/Design-uden-navn-22-1-1800x1013.png)       ![Michelle L. Nielsen](https://www.3byggetilbud.dk/wp-content/uploads/michellenyny-300x300.jpg)  Michelle Nielsen Redaktør 13 aug. 2024     Det er sjældent, at kloakinstallationerne undersøges i forbindelse med en bolighandel, og derfor opdager mange boligkøbere først fejl på kloakinstallationerne, efter de har købt deres nye bolig. At udbedre kloakskader kan dog være en dyr affære – og en træls efterregning for boligkøber at skulle betale.

 For at sikre boligkøbere, såvel som -sælgere, har DI Byggeri og Danske Kloakmestre den 1. august 2024 derfor introduceret en ny kloakeftersynsordning (KEO). Ordningen gør det muligt for autoriserede kloakmestre, der er tilknyttet KEO, at tilbyde boligkøbere en gennemgang af boligens kloakinstallationer i forbindelse med et boligkøb, så boligkøbere kan få afdækket om kloakken er i orden.

 Der er tale om en frivillig ordning, der skal fungere som supplement til de eksisterende tilstands- og elinstallationsrapporter, der allerede i dag spiller en central rolle i bolighandler. Mens disse rapporter afdækker tilstanden af boligen og dens elinstallationer, afdækker kloakeftersynsrapporten tilstanden af kloakken under boligen. Og det er der brug for, lyder det fra Danske Kloakmestre og DI Byggeri Kloaksektionen.

 

## Tryghed for boligkøbere

    “Vi har rimelig mange problemer lige for tiden med vand alle mulige steder, og hvis man ved en let gennemgang kan gennemgå boligen og sige, her vil der være et problem på grund af for eksempel høj nedbør eller opstigende grundvand, så kan den, der gerne vil købe huset, forberede sig på det, ” udtaler Benny Gutfeld, formand for Kloaksektionen i DI Byggeri.

     “Vi synes, der skal være noget mere forbrugerbeskyttelse ved huskøb,” [siger](https://www.dr.dk/nyheder/indland/rotter-i-huset-og-vand-i-kaelderen-ny-ordning-skal-sikre-husejere-mod-kaempe) Benny Gutfeld. For gamle kloakker, som ikke fungerer optimalt og skal skiftes, kan hurtigt blive en dyr affære for boligkøber – op mod flere hundrede tusinde kroner. Og som sagt opdager mange boligejere først fejl på kloakinstallationerne, når de allerede har købt deres nye hjem.

 

## En grundig rapport, der afdækker kloakkens tilstand

 Kloakeftersynsrapporten udarbejdes på baggrund af en grundig undersøgelse af kloakinstallationerne. Her undersøges der efter brud, utætheder, eller tilstopninger, der kan føre til større problemer som rotteangreb og vandskader. Med rapporten får man afklaring på kloakkens tilstand og på om den er lovlig og om den fungerer, som den skal.

 Er der skader, vil de i rapporten få en karakter på mellem et og fire. Jo højere karakter, jo værre skade.

 Kloakeftersynsordningen trådte i kraft den 1. august 2024 – det er derfor allerede muligt nu at få udført et kloakeftersyn i forbindelse med et boligkøb.

 Kloakeftersynsordning er som sagt frivillig. Den er derfor ikke en del af den officielle huseftersynsordning, men kan tilvælges ifm. et boligkøb/-salg. Køber og sælger aftaler, hvem der betaler for kloakeftersynet. Det er som udgangspunkt kun boligejeren, der kan bestille en kloakeftersynsrapport. Boligejer kan dog give en anden fuldmagt til at bestille en kloakeftersynsrapport.

 Prisen på en kloakeftersynsrapport vil variere fra kloakmester til kloakmester.

   

## Krav til kloakmestrene

 Kun virksomheder, der opfylder en række særlige krav, kan være medlem af Kloakeftersynsordningen. Virksomheden skal besidde en gyldig autorisation som kloakmestervirksomhed, og de personer, der skal udføre kloakeftersyn og udfærdige KEO-rapporter, skal være uddannede struktører, rørlæggere eller kloakmestre. Hertil skal samme personer have en uddannelse i TV-inspektion af kloakker samt have gennemført et KEO-certificeringskursus.

 Ydermere skal virksomheden have det egnede TV-inspektionsudstyr, en computer, så KEO-rapporten kan udarbejdes, og en ansvarsforsikring

   Du er velkommen til at [indhente tilbud på et kloakeftersyn via 3byggetilbud.dk](https://www.3byggetilbud.dk/indhenttilbud/). Vi har flere alt. kloakmestre tilknyttet vores netværk, som er del af KEO.

  [Indhent tilbud på kloakeftersyn her](https://www.3byggetilbud.dk/indhenttilbud/)  

     [kloakarbejde](https://www.3byggetilbud.dk/tag/kloakarbejde) [kloakeftersyn](https://www.3byggetilbud.dk/tag/kloakeftersyn) [kloakeftersynsordning](https://www.3byggetilbud.dk/tag/kloakeftersynsordning) [kloakmester](https://www.3byggetilbud.dk/tag/kloakmester)    

## Læs også

  ![Forrige](https://www.3byggetilbud.dk/wp-content/themes/3byggetilbud/assets/img/chevron_left.svg) ![Næste](https://www.3byggetilbud.dk/wp-content/themes/3byggetilbud/assets/img/chevron_right.svg)      [##### Private boligejere

 Tips, råd, ekspertviden, inspiration og nyheder til den private boligejer.

 Gå til sektion   

#### Hovedkategori: Private boligejere](/boligejer/) [#### Malermesterens tre gode råd til istandsættelse af boligen](https://www.3byggetilbud.dk/boligejer/malerens-raad/) [#### Sådan renoverer du dine gamle vinduer](https://www.3byggetilbud.dk/boligejer/sadan-renoverer-du-dine-gamle-vinduer/) [#### Sådan har badeværelset udviklet sig gennem tiden](https://www.3byggetilbud.dk/boligejer/badevaerelset-gennem-tiden/) [#### Tilbuddet fra en håndværker forklaret](https://www.3byggetilbud.dk/boligejer/haandvaerkertilbud-forklaret/) [#### Dette reglement skal du kende, når du renoverer eller bygger om i huset](https://www.3byggetilbud.dk/boligejer/br18/)         

## Skriv en kommentar til artiklen [Annuller svar](/boligejer/kloakeftersynsordning-skal-skabe-tryghed/index.md#respond)

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kommentar *

Navn *

 E-mail *

 Gem mit navn, mail og websted i denne browser til næste gang jeg kommenterer.

 

Δ

   ![](https://www.3byggetilbud.dk/wp-content/themes/3byggetilbud/assets/img/footer_breaker2.svg)      [+45 7733 4000](tel:+45 7733 4000) [info@3byggetilbud.dk](mailto:info@3byggetilbud.dk)    [Få 3 uforpligtende tilbud](/indhenttilbud/) [Tilmeld din virksomhed](/tilmeld-virksomhed/)   Hos 3byggetilbud.dk kan du indhente gratis tilbud fra håndværkere, når du står med en bygge- eller renoveringsopgave. Vi hjælper med at finde 3 håndværkere, der passer til lige netop din arbejdsopgave – gratis og uforpligtende.

   [https://facebook.com/3byggetilbud](https://facebook.com/3byggetilbud) [https://www.youtube.com/3byggetilbud](https://www.youtube.com/3byggetilbud) [https://www.instagram.com/3byggetilbud/](https://www.instagram.com/3byggetilbud/) [https://www.linkedin.com/company/3byggetilbud](https://www.linkedin.com/company/3byggetilbud)  © 3byggetilbud.dk A/S - Antonigade 4 - 1106 København K - Telefon 7733 4000 - CVR: 26832624

 © 3byggetilbud.dk A/S Antonigade 4 - 1106 København K Telefon 7733 4000  CVR: 26832624

 Cookie indstillinger

                             ✕
