---
title: "Få overblik over husets elinstallationer"
source: "https://www.3byggetilbud.dk/artikler-bygge-nyt/overblik-over-husets-elinstallationer/"
---

[Sektion Artikler fra Bygge Nyt](/artikler-bygge-nyt/)    
- [« Udforsk](https://www.3byggetilbud.dk/udforsk/)   |
- [Artikler fra Bygge Nyt›](/artikler-bygge-nyt)

 

# Få overblik over husets elinstallationer

 I forbindelse med vedligeholdelse af boligen er elinstallationerne vigtige at holde styr på. Er de lavet korrekt? Skal de udbedres? Hvad bør man være opmærksom på? Læs mere her, for at blive klogere på husets elinstallationer.

  ![](https://www.3byggetilbud.dk/wp-content/uploads/elinstal.jpg)       ![](https://secure.gravatar.com/avatar/ce7c57f22244d060c4248df1689db94d3d50208e85e3b592bbddd814d09e78a6?s=96&d=mm&r=g)  Maria Carlsen Redaktør 19 jan. 2015     Husets elinstallationer glemmer man nemt i den generelle vedligeholdelse af boligen. De fleste elinstallationer er skjult inde bag væggene, så det er vanskeligt for folk at vurdere installationernes tilstand. Det er dog vigtigt at holde styr på husets elinstallationer. Ifølge en undersøgelse foretaget af Elektricitetsrådet i 2003, var der alvorlige fejl på elinstallationerne i 8 ud af 10 boliger. Det er et stort problem, for installationer med fejl, kan i værste fald være skyld i en brand. Det er desuden din pligt som boligejer at sørge for, at elinstallationerne er i orden, da boligejere er lovmæssigt forpligtede til at sørge for sine egne installationer.

 

## Dårlige installationer er ofte skjult

 For at få tjek på installationerne, bør man ifølge Lars Fog, autoriseret elektriker hos GelCom få gennemgået hele boligen – fx ved et el-eftersyn. Lars Fog forklarer, at det tit er nogle underlige installationer han støder på ved eftersyn:

 

> Der er mange steder jeg kommer ud, hvor installationerne halter kraftigt. Der kan komme mange mærkelige fejl som følge af dårlige installationer – fx steder hvor gamle stofledninger har været installeret, kan man se brændemærker fordi stoffer er brændt helt væk.
>
> Lars Fog, Autoriseret elektriker hos Gelcom

 Som sagt er mange af de mulige fejl på elinstallationerne ikke synlige, men der er dog visse synlige tegn du som boligejer bør være ekstra opmærksom på. Der kan være øget risiko for brand, hvis husets stikkontakter bliver meget varme eller er blevet misfarvede. Ligesom det også er tegn på dårlige installationer, hvis stikkontakten helt eller delvist mangler, eller hvis du mistænker nogle af installationerne for at være hjemmelavede. Man er dog stadig nødt til at komme ind bag væggene for at få det fulde overblik over installationerne. Som Lars Fog pointerer: „De fleste fejl er usynlige, og derfor kan det hele godt se fint ud udefra, men når man kommer ind og kigger på det, kan det være meget skidt“

   

#### Du skal være opmærksom på at:

  
- Fritidshuse også skal tjekkes for el
- Alle elektriske installationer og apparater i boligen skal tjekkes
- Ifølge loven er du selv ansvarlig for dine elinstallationer
- De fleste elinstallationer er usynlige

   

## Gamle installationer bør efterses

 Hvad angår vedligeholdelsen af installationerne, kan det ifølge elektriker Lars Fog være vanskeligt at sige noget generelt om, hvornår et eftersyn er tiltrængt. Dog forklarer Lars Fog, at især ældre huse kan trænge til det: „Det er utroligt svært at sige, hvornår det er nødvendigt at få lavet et el-eftersyn. For det er svært at vide om der er nogle problemer før man rent faktisk er inde og kigge på installationerne. Men hvis man bor i et hus fra 60’erne, 70’erne eller 80’erne hvor man ved, at der ikke er blevet lavet el-eftersyn i lang tid er det en god ide“. At få lavet udbedret installationerne inden problemerne opstår kan også både spare boligejerne for penge og besvær: „Et el-eftersyn koster en 700-800 kroner cirka. Hvis strømmen først er gået bliver det noget dyrere at få det ordnet, og samtidig står man pludselig uden strøm.“

     [el](https://www.3byggetilbud.dk/tag/el) [el-eftersyn](https://www.3byggetilbud.dk/tag/el-eftersyn) [el-installation](https://www.3byggetilbud.dk/tag/el-installation) [elektriker](https://www.3byggetilbud.dk/tag/elektriker) [vedligeholdelse](https://www.3byggetilbud.dk/tag/vedligeholdelse)    

## Læs også

  ![Forrige](https://www.3byggetilbud.dk/wp-content/themes/3byggetilbud/assets/img/chevron_left.svg) ![Næste](https://www.3byggetilbud.dk/wp-content/themes/3byggetilbud/assets/img/chevron_right.svg)      [##### Artikler fra Bygge Nyt

 

 Gå til sektion   

#### Hovedkategori: Artikler fra Bygge Nyt](/artikler-bygge-nyt/) [#### VVS-installatørens guide: Når elvarme skal skiftes ud med varmepumpe og gulvvarme](https://www.3byggetilbud.dk/boligejer/vvs-installatoerens-guide-varmepumpe-gulvvarme/) [#### Varmepumpepuljen er åben igen: Nu kan du søge 27.000 kr. i tilskud til en varmepumpe](https://www.3byggetilbud.dk/boligejer/varmepumpepuljen-2026-tilskud-varmepumpe/) [#### Overlever håndværkerfradraget? Skynd dig at udnytte det](https://www.3byggetilbud.dk/boligejer/overlever-handvaerkerfradraget-skynd-dig-at-udnytte-det/) [#### Nye tilstandsrapporter: Værd at vide om rapporter udarbejdet efter 1. oktober 2020](https://www.3byggetilbud.dk/boligejer/nye-tilstandsrapporter-2020/) [#### Håndværkerfradraget skal reduceres ifølge regeringens nye finanslovsudspil](https://www.3byggetilbud.dk/boligejer/haandvaerkerfradraget-reduceres/)        

---

  

## Skriv en kommentar til artiklen [Annuller svar](/artikler-bygge-nyt/overblik-over-husets-elinstallationer/index.md#respond)

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kommentar *

Navn *

 E-mail *

 Gem mit navn, mail og websted i denne browser til næste gang jeg kommenterer.

 

Δ

    2 kommentarer

        ![](https://secure.gravatar.com/avatar/d8b544c52f509b82b1b9586b3adce67218fe753e8c85e6080d0804e5b1b73f7d?s=100&d=mm&r=g)**U. H. Poulsen**   [14/09/2020](https://www.3byggetilbud.dk/artikler-bygge-nyt/overblik-over-husets-elinstallationer/#comment-265)    Du burde selv at kunne tjekke det. Hvis du har din egen el måler, hvilket du skal have, kan du muligvis slukke for din egen el talve. Sluk din HPFI relæ, og prøv så at tænde for fælles lyset. Tænder det, og viser måleren at der ikke forbruges strøm, så kører det ikke på din måler, og derved ikke din regning. Med mindre der er fusket godt og grundigt med installationen.

   [Svar](#comment-265)        ![](https://secure.gravatar.com/avatar/d22ebcb850d6b0b94ec1aa91120533be29f921842971221fc0ee482c20a94a96?s=100&d=mm&r=g)**karin Hansen**   [02/08/2016](https://www.3byggetilbud.dk/artikler-bygge-nyt/overblik-over-husets-elinstallationer/#comment-264)    Hej.
 Jeg vil spørge om hvordan jeg finder ud af om min udlejer betaler for fælles belysning på min bopæl da han skal betale for det og ikke jeg i min el regning?
 med venlig hilsen
 Karin Hansen

   [Svar](#comment-264)       Viser 0 af 2 kommentarer

           ![](https://www.3byggetilbud.dk/wp-content/themes/3byggetilbud/assets/img/footer_breaker2.svg)      [+45 7733 4000](tel:+45 7733 4000) [info@3byggetilbud.dk](mailto:info@3byggetilbud.dk)    [Få 3 uforpligtende tilbud](/indhenttilbud/) [Tilmeld din virksomhed](/tilmeld-virksomhed/)   Hos 3byggetilbud.dk kan du indhente gratis tilbud fra håndværkere, når du står med en bygge- eller renoveringsopgave. Vi hjælper med at finde 3 håndværkere, der passer til lige netop din arbejdsopgave – gratis og uforpligtende.

   [https://facebook.com/3byggetilbud](https://facebook.com/3byggetilbud) [https://www.youtube.com/3byggetilbud](https://www.youtube.com/3byggetilbud) [https://www.instagram.com/3byggetilbud/](https://www.instagram.com/3byggetilbud/) [https://www.linkedin.com/company/3byggetilbud](https://www.linkedin.com/company/3byggetilbud)  © 3byggetilbud.dk A/S - Antonigade 4 - 1106 København K - Telefon 7733 4000 - CVR: 26832624

 © 3byggetilbud.dk A/S Antonigade 4 - 1106 København K Telefon 7733 4000  CVR: 26832624

 Cookie indstillinger
