Få 3 tilbud
Sektion Private boligejere

Sådan renoverer du dine gamle vinduer

Foråret står for døren, og det er tid til at sætte sine vinduer i stand, så de er klar til sommeren og ikke mindst den kommende vinter. Og faktisk kan man som privatperson let kaste sig over opgaven.

Mange lejligheder er udstyret med charmerende men ældre trævinduer. De gamle vinduer er blevet slidte, malingen skaller af, der kommer fugt i karmen og kulden siver ind.

Det giver anledning til at få renoveret de gamle vinduer, og faktisk er det ikke svære, end at man selv kan kaste sig over opgaven, og du vil få genskabt de gamle, nostalgiske vinduer, nu i en flot og miljøvenlig stand.

Skrab malingen af

Først og fremmest tager du ruden ud. Måske skal den skiftes. Herefter går du vinduet efter for råd ved at stikke med en skruetrækker i træet. Er det meget blødt, kan det hærdes op i et linoliebad. Skrab den løse maling af og kit af. Herefter kan du slibe det sidste maling af. Bagefter putter du rammen i linolie, bunden nederst, og lader det stå i et døgn.

De gamle beslag tager du af, og bank den gamle maling forsigtigt af skruerne. Er beslagene rustne, kan de stadig bruges ved at male dem med jernmynje, der beskytter beslaget. Sprækker og huller i det gamle træ gør ingenting.

Let af skifte ruden

Når du skifter ruderne, skal du blot erhverve dig en glasskærer og små søm. Gå til en glarmester for at finde de ruder, du ønsker, gamle eller nye. Ruden skal have en afstand fra rammen på én til to millimeter. Vær forsigtig, når du skærer i glasset.

Efter at ruden er monteret med de små søm, lægges en kitfals. Rul en tynd pølse af linoliekit (kridt og linolie) på rammen, hvorefter ruden presses i. Bagefter lægges kitfasen på udvendig side.

Til sidst males vinduets ramme. Mal med linoliemaling, da det holder bedst – i op til ti år. Mal tre gange, og vinduet er nyrenoveret og som nyt fra fabrikken.

Ønsker du at få et vinduesfirma til at renovere dine vinduer, kan du gratis indsende din opgave på 3byggetilbud.dk, hvorefter du modtager tre uforpligtende tilbud på opgaven.

Skriv en kommentar til artiklen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 kommentarer

AvatarTheis Mølstrøm aka Bygge Bob

Tusind tak for de gode råd og den positive vinkel ! Hvis du har lyst til lidt “hands-on” og en kold Slots, så kig forbi Butterup 🙂
Jeg er lige gået i gang med første vindue og ville lige være sikker på at det var det rigtige jeg gjorde – og så var det så forfriskende at det var en man kendte så har blogget om det !!
Nu er der kun 100 tilbage…
Knus herfra! og hils min landsmand!
Theis

AvatarIda Landt

Hej Theis,

Fedt, at du kan lide indlægget, og god fornøjelses med dit projekt.

Mvh
Ida – 3byggetilbud.dk

Viser 0 af 2 kommentarer