Få 3 tilbud
Sektion Private boligejere

Reduktion af elafgift i elopvarmede boliger

De boligejere, som varmer deres bolig op med el har en større elregning end andre. Heldigvis findes der et tiltag, der kan hjælpe de omkring 100.000 danskere, som er forbrugere af elvarme.

Opdatering januar 2015: I 2015 er staserne ændret og reduktionen er nu på 62,25 øre inkl. moms pr. kWh.

For helårsboliger, der er 100 procent opvarmet med elektricitet gælder der en særlig ordning, hvor man kan få en stor nedsættelse i sine elvarme-udgifter. Elvarmekunder får i 2013 en reduktion på 51 øre inkl. moms pr. kWh på det elforbrug, der overstiger 4.000 kWh. pr. år. Du bør dog være opmærksom på at reduktionen kan variere fra år til år.

Et elopvarmet hus er ofte opvarmet med el-paneler/el-radiatorer eller varmepumpe. Flere typer og kombinationer af elvarme løsninger er omfattet af ordningen. Det vigtigste er at boligen er registreret i Bygnings- og Boligregistret (BBR) som en helårsbolig, der er el-opvarmet.

Registrering af din bolig hos BBR

Er din bolig ikke allerede registreret hos BBR som elopvarmet skal du selv aktivt sende din ansøgning afsted. Som privat boligejer er det lettest, hvis du tager kontakt til dit elselskab for at få en ansøgningsblanket til BBR. Du kan ofte downloade blanketten på elselskabets hjemmeside. Blanketten skal indsendes til BBR-registeret i din kommune. Når blanketten er godkendt skal den sendes tilbage til dit elselskab.

Den reducerede afgift gælder først fra det tidspunkt, hvor dit elselskab har modtaget en godkendt ansøgningsblanket.

Lejer du din bolig skal du være opmærksom på at ansøgningsblanketten skal godkendes af ejeren eller administratoren af din bolig, inden du sender den til din kommune. Du kan også søge om reduktion af elafgiften til dit sommerhus, såfremt at sommerhuset er til helårsbrug og opfylder de øvrige betingelser.

Sådan får du sænket elafgift:

  1. Kontakt dit elselskab og bed om en ansøgningsblanket
  2. Udfyld ansøgningsblanket og indsend den til BBR-registeret i din kommune
  3. Indsend den godkendte ansøgningsblanket til dit el-selskab
  4. Den sænkede elafgift vil fremgå af din næste elregning

Skriv en kommentar til artiklen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 kommentarer

AvatarMorten Nielsen

Kan Kolonihaver opnå tilskud til f.eks. renovering, reduktion i El-afgift eller lign.?

Nynne GrothNynne Groth

Hej Morten

Tak for dit svar. Når det kommer til eksempelvis reduktion af el-afgiften samt søgning af energitilskud, så gælder det kun for helårsboliger. Du kan kun søge om reduktion af elafgiften til dit sommerhus, såfremt at sommerhuset er til helårsbrug og opfylder de øvrige betingelser.

Det samme gælder for varmepumper. Man kan godt få en varmepumpe til et sommerhus, men et tilskud til varmepumpen gives udelukkende til sommerhuse (BBR anvendelseskode 510) – og altså ikke kolonihavehuse.

De bedste hilsner
/Nynne – 3byggetilbud.dk

Viser 0 af 2 kommentarer