Isolering af etageadskillelser i etageejendomme

Skrevet den 20. juni 2017 af - Ingen kommentarer endnu

Isolering af etageadskillelserne er løsningen, hvis I synes der er lidt for lydt mellem etagerne i jeres etageejendom i ejerforeningen eller andelsboligforeningen. Samtidig får beboerne en kontant besparelse på varmeregningen og en generel forbedring af indeklimaet.

isolering af etageadskillelser

Er der noget værre, end når overboen holder fest til sent og de spiller høj musik og tramper rundt som elefanter deroppe, mens I gerne vil sove. Eller når hende ovenover har valgt at gå de nye stiletter til en tidlig søndag morgen, hvor I havde planlagt at sove længe og hygge med morgenmad på sengen.

Det kan også være, at lejligheden næsten ikke er til at varme op om vinteren eller at der er bestemte værelser, hvor det er svært at holde en ordentlig temperatur, så snart det blæser udenfor.

Den slags problemer er meget almindelige i mange ejerforeninger og andelsboligforeninger. Især når de består af ældre ejendomme fra starten af forrige århundrede.

Den er gal med isoleringen i etageadskillelsen

Sidder du i bestyrelsen i jeres andels- eller ejerforening, og hører medlemmerne klage over den slags støjgener og kuldeproblemer, er det tydelige symptomer på, at ejendommen trænger til en isolering af etageadskillelserne.

Isoleringen mellem etagerne er nemlig oftest alt for ringe i mange ældre ejendomme. Det er derfor beboerne ofte

  • døjer med støj fra overboen,
  • oplever uforklarligt kolde gulve eller
  • har steder, hvor det trækker op gennem gulvet eller hvor varmen forsvinder, når det blæser.

Er det også sådan i jeres ejendom, burde I overveje at få isoleret etageadskillelserne. Det løser både støj- og kuldeproblemerne på en gang og giver derudover beboerne en øjeblikkelig besparelse på varmeregningen og et mere ensartet indeklima. Så der er mange fordele ved en isolering af etageadskillelserne.

Det er en opgave for jer i ejer- eller andelsboligforeningens bestyrelse. For etageadskillelserne er oftest en del af fællesarealerne.

Hvilket isoleringsmateriale bør vi vælge til isolering af etageadskillelser?

Typisk vil isoleringsfirmaerne anvende enten et isoleringsmateriale af enten sten-, glas- eller såkaldt papiruld til opgaven. Det blæses ind i etageadskillelserne igennem små åbninger, der bores i lofter og/eller gulve eller ved at fjerne sten i murværket og tilgå etageadskillelserne af den vej.

Hvor der ikke er den store forskel i varmeisoleringsevnen på de tre mest almindelige isoleringsmaterialer, er der dog en meget stor forskel, når det kommer til lydisoleringsevnen. Her er papiruld væsentlig mere effektivt i forhold til de andre isoleringsmaterialer. Og selv om papiruld er fremstillet af granuleret genbrugspapir, er det hverken brandfarligt eller fugtopsamlende.

Til gengæld er det en lille smule billigere og mere miljøvenligt. For der bruges ikke nær så meget energi til at fremstille papiruld i forhold til traditionel mineraluld.

Hvad bør I overveje, før I træffer en beslutning om at få efterisoleret

Er der rigtig mange af beboerne, der klager over støj- og kuldeproblemer, kan det tyde på, at det er noget, I skal se at få gjort noget ved. Det kræver to ting: At I kan blive enige om projektet i bestyrelsen og at I kan finde de fornødne midler til at få foretaget en efterisolering af etageadskillelserne.

Det sidste er oftest en forudsætning for, at I kan nå til enighed om projektet. Men før I kan komme så langt, er det nødvendigt at finde ud af, hvad det reelt set vil koste at få foretaget en sådan efterisolering. Her er det nemmest at indhente tilbud på opgaven fra minimum 3 forskellige isoleringsfirmaer og ud fra disse, finde prisniveauet for opgaven.

Er de fornødne midler tilstede på jeres vedligeholdelseskonto og er der ikke andre store renoveringsopgaver lige om hjørnet, er det sådan set blot om at blive enige og sætte projektet i gang. Tilbuddene har I jo allerede. Så det er nemt at vælge et firma til opgaven og få effektueret beslutningen, når først I er blevet enige.

Isolering i etageadskillelsen - Bestil 3 uforpligtende tilbud

Hvordan finder I pengene til efterisoleringen

Er pengene ikke tilstede, men I er enige om, at det er nødvendigt og formålstjenesteligt at få efterisoleret etageadskillelserne? Så kan I tilvejebringe pengene enten

  • ved at tage et fælleslån i et pengeinstitut,
  • køre med et ekstrabidrag til fællesudgifterne i en periode
  • eller at fordele udgiften til efterisoleringen efter den normale fordelingsnøgle og opkræve den som en engangsbetaling af beboerne.

Det sidste kan oftest vise sig at være den nemmeste løsning for alle parter. Efterisolering er ikke nogen voldsom styr investering og derfor løber betalingen pr. lejlighed sjældent op i mere end nogle tusinde kroner. Til sammenligning giver både fælleslån og ekstrabidrag en række juridiske og praktiske udfordringer, der hurtigt kan fordyre og besværliggøre igangsættelsen af projektet.

Ved at vælge en engangsbetaling giver I samtidig de enkelte beboere mulighed for at kunne trække renteudgifterne fra, hvis de vælger at finansiere deres engangsudbetaling med et lån. Den mulighed havde beboerne ikke haft ved et fælleslån eller med en ekstrabetaling til fællesudgifterne i en kortere eller længere periode.

Kan vi stadig få energitilskud til at isolere etageadskillelser?

I forbindelse med den meget medieomtale af isoleringsfirmaer, har du sikkert også hørt om, at der er indført visse begrænsninger i udbetalingen af det energitilskud, der kan søges til isoleringsopgaver. Men netop til isolering af etageadskillelser er det stadig muligt at få energitilskud.

Energitilskuddet forvaltes af energiselskaberne og tilskuddets størrelse afgøres af den energibesparelse, der opnås målt i kW. Oftest ansøger isoleringsfirmaerne om energitilskuddet for jer, hvorfor det oftest allerede er trukket fra i det tilbud, I modtager fra firmaerne. Så kun hvis tilskuddet ikke er trukket fra i det tilbud, I får, skal I selv gøre noget for at få andel i tilskudspuljen.

Kan beboerne få håndværkerfradrag?

Selv om håndværkerfradraget fortsat er øremærket til netop energiforbedringer, kan beboerne ikke udnytte håndværkerfradraget – heller ikke selv om de skal betale et engangsbeløb for arbejdets udførelse.

I langt de fleste ejer- og andelsforeninger er etageadskillelsen en del af fællesarealerne. Derfor er det ikke en del af boligen, som beboerne har forpligtelser eller råderum over. Det betyder, at de ikke kan få håndværkerfradrag for arbejdslønnen for den del af arbejdet, der er foregået i deres lejlighed.

Hvordan finder I det rigtige firma til at isolere etageadskillelserne?

Som allerede nævnt vil I oftest starte med at skulle indhente tilbud på isolering af etageadskillelserne, så I kan få et retvisende billede af udgiftsniveauet. Det er en opgave, I med fordel kan uddelegere til et af bestyrelsesmedlemmerne, hvis I ikke har tilknyttet et rådgivningsfirma til at hjælpe jer med den slags opgaver.

Det kræver som allerede nævnt, at I får indhentet minimum 3 tilbud. For spørger I kun to isoleringsfirmaer om priser, kan I jo risikere, at det er to af de dyreste i markedet, I har fået fat i. Ved at få det tredje firma med ind over, får I et mere korrekt billede af prisniveauet.

Prisniveauet vil sikkert overraske jer. For konkurrencen er hård i isoleringsbranchen. Det betyder priser inklusive materialer, der er meget lave. Det lave prisniveau betyder, at I oftest vil kunne tjene efterisoleringen ind i løbet af blot en, to eller tre fyringssæsoner. Udelukkende på grund af den besparelse som I får på varmeregningen.

Samtidig er branchen meget udskældt i medierne, hvor den beskyldes for både at bruge ufine metoder og snyde med tilskudsmidler. Derfor kan det være med blandede følelser, at du kaster dig ud i at skulle indhente tilbud på vegne af jeres ejer- eller andelsforening. Hvis altså det er dig, som er blevet valgt til at gøre det.

Den sikre måde at få 3 seriøse tilbud på isolering af etageadskillelser

Her får du en ekstra fordel ved at bruge vores tilbudstjeneste. For ikke nok med, at du selv slipper for at skulle ringe eller maile rundt til en masse isoleringsfirmaer, der alligevel ikke har tid eller ikke tager den slags opgaver. Du er også sikret tilbud fra nogle af branchens mest seriøse isoleringsfirmaer.

For hos 3byggetilbud.dk har vi et veletableret samarbejde med isoleringsfirmaer over hele landet. Det er firmaer, vi er i løbende dialog med. Samtidig kender vi dem indgående gennem de andre isoleringsopgaver, vi har formidlet til dem. Vi trækker også på de anmeldelser, som andre brugere har givet firmaerne, når vi skal udvælge isoleringsfirmaer til jeres opgave. Så når du får henvendelser fra isoleringsfirmaer gennem 3byggetilbud.dk, er du sikker på, at både kvalitet og seriøsitet er i orden.

Sådan opstiller du et godt beslutningsgrundlag til bestyrelsen

Når vi har fundet 3 interesserede isoleringsfirmaer til jeres projekt, tager hvert enkelt firma kontakt til dig. For de vil gerne ud og besigtige ejendommen, inden de giver tilbud på opgaven. Det er en rigtig god ide, da det sikrer både firmaet og jer, at tilbuddet er givet på et så retvisende grundlag som muligt.

Aftal nogle tidspunkter på forhånd med nogle af de øvrige bestyrelsesmedlemmer: Så er I flere fra bestyrelsen tilstede, når firmaerne kommer. Derved er I flere som ved, hvad der er blevet sagt og flere, der kan fortælle om deres oplevelse af besøget over for de øvrige bestyrelsesmedlemmer.

Efter besøget fremsender hvert isoleringsfirma efterfølgende et tilbud. Det er nu din opgave, at opstille de tre tilbud, så det bliver nemt for de øvrige bestyrelsesmedlemmer at få overblik – ikke bare over priserne, men også fakta som f.eks.

  • hvor lang tid firmaerne forventer at arbejdet vil tage
  • hvilke type isoleringsmateriale de anvender
  • om de selv står for kommunikationen med beboerne
  • hvor meget arbejdet kræver af adgang til de enkelte lejligheder

Brug et regneark eller en tabel i et tekstbehandlingsprogram til at opbygge sammenligningen. Oprems de forskellige sammenligningspunkter og angiv svarene fra de forskellige firmaer i hver deres kolonne. Udregn eventuelt også en kvadratmeter- eller anden nem sammenlignelig pris for hvert tilbud.

Derved bliver det så let som muligt for bestyrelsen, at træffe det rigtige valg af isoleringsfirma til jeres efterisolering.

Få tre uforpligtende tilbud på isolering af etageadskillelser

Skriv et svar