Mød månedens leverandør If-Byg V/Ian H. Flamsbjerg – og læs, hvordan du finder den rigtige håndværker

Skrevet den 7. marts 2017 af - Ingen kommentarer endnu

Månedens leverandør

En gang om måneden kårer 3byggetilbud.dk månedens leverandør. Månedens leverandør udvælges på baggrund af feedback på vundne opgaver.

If-Byg V/Ian H. Flamsbjerg er beliggende i Rødkærsbro i Midtjylland og beskæftiger sig med alt fra tømrer-, murer- og varmeinstallationer, og har i 2017 allerede vundet flere opgaver via 3byggetilbud.dk. Med 20 års erfaring i byggebranchen og 12 år som selvstændig, er Ian Flamsbjerg en rutineret herre i faget. 
Nu har vi spurgt ham, hvad der var udslagsgivende for deres succes og hvordan du kvalitetssikrer den håndværker der skal varetage din byggeopgave.

Én ekspert på alle fagområder

Succesopskriften er, ifølge Ian H. Flamsbjerg, simpel: ”Som fagmand har man en forpligtelse til at formidle og tage kunden i hånden gennem hele byggeprojektet, hvad enten projektet er stort eller lille. Vi er jo eksperterne på området.” Ekspertrollen er Ian H. Flamsbjerg ikke bange for at tage på sig. Han mener derimod, at have én håndværker og ét firma der er ekspert på mange fagområder, giver en helt særlig tryghed for kunderne. Den tryghed garanteres via den gode koordination i firmaet, samt det faktum, at kunden altid kan ringe til samme firma, uanset opgavetype og størrelsen derpå. 


Ingen opgave er for lille

Selvom firmaet If-Byg V/Ian H. Flamsbjerg har rigeligt at se til, har de stadig samme indstilling, som for 12 år siden, da virksomheden blev etableret: ”Udfør selv den mindste opgave med samme ildhu og præcision, som var det den vigtigste nogensinde. Det betaler sig på den lange bane.” Ian Flamsbjerg er en traditionel herre som tror på, at mund-til-mund metoden stadig er vejen frem, da en glad og tilfreds kunde agerer ambassadør for firmaet. Kærligheden til et grundigt og solidt stykke arbejde, samt det altoverskyggende fokus på den glade kunde kommer yderligere til udtryk ved bygherrernes tilbagemeldinger hos 3byggetilbud.dk, hvor If-Byg V/Ian H. Flamsbjergs kundetilfredshed når hele 90%. 


Tre tips til at finde den rigtige håndværker


Vi, hos 3byggetilbud.dk, har talt med Ian Flamsbjerg som i nedenstående afsnit vil komme med sine bud på, hvordan man finder ”den rigtige håndværker”.


Kommunikation og kemi
Find en leverandør, som du klinger med og som du forstår. Én som tager sig tid til at udpensle arbejdsopgaven og som kan give dig et overblik over en uoverskuelig byggeproces. Vælg ikke nødvendigvis det firma, der er tættest på, men derimod den leverandør, som er villig til at køre et par ekstra kilometer for at varetage netop din opgave.

Læs feedback fra tidligere bygherrer
Lav dit hjemmearbejde. Undersøg hvilke tilbagemeldinger leverandøren har fået på andre sider end deres egen hjemmeside. 
Ian H. Flamsbjerg påpeger i øvrigt også, hvis firmaet har et showroom med billeder af tidligere arbejdsopgaver på deres hjemmesider, plejer det at give et godt indtryk af kvaliteten.

En god leverandør kræver først betaling, når opgaven er udført
Ian H. Flamsbjerg oplever tit at komme ud til kunder, som har betalt for en opgave som kun er halvfærdig eller ikke levede op til forventningerne.
Ian opfordrer derfor til at finde en leverandør, der vil varetage opgaven og gøre den færdig, selvom den er mere kompliceret end først antaget.
Hvis leverandøren kan vente med betaling til opgaven er udført, kan du som bygherre nå at påpege eventuelle fejl eller mangler.

Sådan anmelder kunderne If-Byg V/Ian H. Flamsbjerg:

Kundetilfredsheden er bestemt af de karakterer, som bygherrer giver leverandøren efter opgaven er udført. kundetilfredshed
Svarprocenten illustrerer hvor hurtig firmaet er til at tage kontakt til bygherre, når de har indsendt en opgave til 3byggetilbud.dk svarprocent
Kommentarer er lukket.