BoligJob-ordning - Anlægsgartner
På trods af, at september formelt set er en efterårsmåned, så kan der stadig være masser er sommerfornemmelser i luften. Måneden er perfekt til at plante i, eller få foretaget renoveringer i haven og på udendørsarealerne. Med BoligJob-ordningen er der endda mange penge at spare, da arbejdslønnen typisk udgør en stor del af udgiften ved havearbejde.
I denne måned skifter havens cyklus fra sommer til efterår. Det betyder, at det bugner med friske tomater og blomsterne står i fuldt flor i hele haven. Det er nu man høster frugterne, men samtidig også tiden, hvor man skal gøre haven klar til det kommende år.
Stor efterspørgsel
Hos Dansk Anlægsgartnere mærker man både, at det er årstid for havearbejde, men også, at danskerne har taget godt imod BoligJob-ordningen.
- Vi har fået rigtig mange forespørgsler fra private, som har villet høre, hvordan de kan bruge BoligJob-ordningen i forbindelse med have- og anlægsarbejde, siger direktør for brancheforeningen, Stephan Falsner.
Det såkaldte håndværkerfradrag kommer til sin store ret ved almindeligt havearbejde såsom vedligeholdelse, ukrudtsbekæmpelse og beskæringer. Det er nemlig opgaver, der ikke er økonomisk tunge på materialesiden, men næsten udelukkende er baseret på løn til anlægsgartnerne. Dén løn, man altså med BoligJob-ordningen kan trække fra i sin indkomst.
Har du overvejet et grønt tag?
Men Stephan Falsner ser også andre gode muligheder i forbindelse med fradraget. For eksempel foreslår han, at man udnytter fradraget til at etablere et grønt tag.
- Der er mange fordele ved et grønt tag. For det første er det smukt at se på, men derudover reducerer det mængden af regnvand, der løber ned i kloaksystemet med op til 70 procent, siger Stephan Falsner.
Priseksempel
To timers almindeligt havearbejde
Pris uden BoligJob-ordning:
Materialer: 0 kroner
Arbejdsløn: 600 kroner
Pris i alt: 600 kroner
Pris med BoligJob-ordning:
Materialer: 0 kroner
Arbejdsløn: 600 kroner
Fradrag: 600 kroner
Pris i alt: Ca. 400 kroner
Besparelse: Ca. 200 kroner
Udnyt dit håndværkerfradrag, indsend din anlægsopgave nu »

